"Har jeg svangerskabsforgiftning?"
Hej Pia.
Jeg har de sidste par dage haft en rigtig ubehagelig ide om, at jeg har fået svangerskabsforgifning. Dette er selvfølgelig kommet af, at jeg har læst nogle artikler om det og er i den forbindelse ved at gå til af bekymring for, om det evt er noget jeg er ved at udvikle. Jeg er også selv lidt i tvivl om, hvorvidt det er psykisk betonet.
Jeg er i dag 35+5. Jeg har de sidste par dage haft rigtig ondt i mine fingreled og kan knap nok bære en indkøbspose eller skubbe køkkenskuffen ind på plads. Dette kommer sig nok af de ødemer jeg har udviklet, mine tæer og ankler er hævede om aftenen. Mine fingre gør til gengæld ondt hele tiden og jeg kan ikke knytte hånden. Fingreødemerne kom fra den ene dag til den anden. Jeg havde protein i mit urin ved sidste læge tjek og efter en dyrkning af prøven, var der ikke noget. Jeg har haft en dag med svimmelhed og flimren for øjnene og er blevet mere træt efterhånden. (Dette ville sikkert være kommet alligevel). Derudover har jeg ondt det sted hvor 'soloplexus' er, lige under brystet og lige over maven, det stikker og tager pusten fra mig. Jeg nævnte det for jm sidste gang og hun slog det hen som om det var mavesækken der trykkede. Til sidste lægetjek d. 4. januar var mit blodtryk fint. Mit næste jm besøg er først d. 3 feb. så der er lidt tid endnu.
Jeg føler mig fjollet at skulle ringe til jm eller læge, for i forvejen er jeg lidt et skvat fordi jeg har bækkenløsning og har ondt. Men vil gerne have afkræftet at det er svangerskabsforgiftning, hvis du kan det ud fra de olysninger du har nu 
På forhånd mange tak!!
AS
Pias svar
Hej AS
Jeg kan godt forstå at du er bekymret men alle de ting du beskriver er egentlig helt normale ting. Ødemer er normalt, træthed er normalt, ondt i solarplexus til dels normalt, lidt svimmelhed også ok og bekymring mega normalt ;-)
Det er kun forhøjet blodtryk, protein i urinen og ødemer som er sikre tegn på svangerskabsforgiftning. De andre symptomer kommer som følge af, at du har de andre tegn - ikke som de første tegn. Hvis du forstår hvad jeg mener...
Så hvis hverken din læge eller din jm har udtryk nogen form for bekymring så kan du slappe helt af. Men forstå godt du syntes der er langt til d.3. Hvis du nu skulle blive mere nervøs kan du altid gå til din læge og dobbelt tjekke. Det er jo træls at gå og tænke på det hele tiden...
Held og lykke med det hele!
Varme hilsner fra
Pia
Pia holder kurser i fødselsforberedelses og hjælper kvinder som er bange for at føde og/eller har haft traumatiske fødselsoplevelser. På hendes hjemmeside kan du også købe hendes eget design af graviditets- og ammepuder.
Se Pias hjemmeside: MotherByNature.dk
Anmeld