"Graviditet og overvægt"
Hej Pia
Jeg har læst man i forbindelse med overvægt, kan have svært ved at blive gravid. Som jeg har læst har det noget at gøre med det ekstra fedtvæv kan gå ind og forstyrre hormonbalancen. Hvis man nu som overvægtig, har regelmæssig mens (32-33 dage) og har ægløsning hver månede 12-13 dage før mens, vil man så have samme muligheder som en normalvægtig for at blive gravid?
Pias svar
Hej Tulle
Det er helt rigtigt at overvægtige kan have svært ved at blive gravide fordi fedtdepoterne især omkring maveregionen kan påvirke hormonbalancen og give ureglmæssig cyklus og i nogen tilfælde helt manglende ægløsning.
Men det lyder ikke som om at du har hormonelle problemer så jeg vil tro at chancerne er gode for at du kan blive gravid MEN du skriver ikke hvor meget overvægtig du er....og en ting er jo at man kan have svært ved at blive gravid. En anden ting er at overvægtige gravide kan have andre problemer som spontan abort, forhøjet blodtryk og øget risiko for fødselskomplikationer.
Det er ikke for at skræmme dig at jeg skirver det men for at give dig gode grunde til at overveje at tabe dig. Ved at tabe dig vil du undgå mange af de problemer der kan være forbundet med en graviditet.
Jeg ved hvor svært det kan være at gå i gang med at tabe sig - har selv prøvet forskellige kure igennem årene - men fandt ud af at man ikke kan tabe sig før man har fundet et eller andet meget motiverende mål (og det skal ikke være en ideal vægt). Det er svært bare at bruge sin vilje. Det at man gerne vil være gravid og være mor kan jo virke som en kæmpe motivations faktor.
For mig var det motiverende at jeg gerne ville have det fysisk og psykisk bedre. Jeg havde en fornemmelse af at det jeg spiste gjorde mig i dårligt humør og træt. Det var jeg bare så træt af.
Og det viste sig at være rigtigt. Da jeg først ændrede mine vaner raslede kiloene af og de er for en gang skyld ikke røget på igen. Og sikke en forskel det gjorde - både fysisk og psykisk.
Nå men det var en meget lang sang fra de varme lande. Du er mere end velkommen til at kontakte mig igen hvis du gerne vil høre mere om motiveret vægttab.
Super meget held og lykke
Varme hilsner fra Pia
Pia holder kurser i fødselsforberedelses og hjælper kvinder som er bange for at føde og/eller har haft traumatiske fødselsoplevelser. På hendes hjemmeside kan du også købe hendes eget design af graviditets- og ammepuder.
Se Pias hjemmeside: MotherByNature.dk
Anmeld