Opret gratis profil  

Log ind

E-mail:

Adgangskode:

   

Har du glemt din adgangskode?



Eksperthjælp: overproduktion?


Citér indlæg Anmeld indlæg
23. december 2010, kl. 11:48

"overproduktion?"

jeg har en lille pige på 7 uger.. og ammningen har virkelig ikke kørt som den skulle og som jeg hele tiden har troed den ville !!

de første 2 3 uger var det hele RIGTIG godt og havde maaasser af mælk (gjorde selvf. ondt men ja) derefter begyndte det at tage længere tid at amme hende, sådan fortsatte det til jeg en dag sad og gav hende fra kl. 10 aften til kl. 4 om natten. Og jeg ved godt man siger at efter en time er gået så er der ingen grund til at lade dem blive liggende og amme. Men hun blev MEGET vred hvis jeg tog brystet væk og suget meget ivrigt når hun så fik det i munden igen.. til sidst gav jeg så efter og gav hende en flaske, efter flasken var hun tilfreds og faldt i søvn med det samme ..

igår lå jeg og gav hende (med korte pauser) fra kl 9 til kl. 01. ca .. hvor jeg bare stortudede fordi hun var så ked af det ;( .. gav hende så en flaske hvorefter hun faldt i søvn med det samme og sov i 7 timer ..

når hun bliver ammet er hun meget urolig, giver slip, tager fat igen osv.. når hun er ''færdig'' går der et halvt minut så begynder hun at skrige.. men når hun giver slip på brystet sprøjter der alligevel med mælk? er SÅ forvirret ..

håber du kan hjælpe mig!



Catrines svar

Hejsa.

Først og fremmest tillykke med din lille pige. Det er synd for jer, at I skal opleve ammeproblemer, men jeg tænker to ting ud fra det du skriver.

For det første, lyder det faktisk ret normalt, at din datter vil spise så hyppigt om aftenen. Godt nok er det oftest eftermiddag/aften, og ikke aften/nat, men børn er jo forskellige. Om aftenen er mælken i brysterne mere fed, og der er mindre af den end om morgenen/formiddagen, hvorfor man godt kan tænke at ens bryster er tomme. Det bliver de dog aldrig, da mælken gendanner sig hele tiden - også imens barnet ammes. Grunden til at din datter alligevel tager flasken efter hun har spist, behøver ikke at skyldes at hun er sulten. Hun har en kraftig sutterefleks som gør, at hun vil tage fat og sutte på det hun nu får i munden (bryst eller flaske). Da modermælkserstatning er sværere at fordøje og derfor ligger længere tid i maven, er det normalt at børnene sover længere stræk, da de er længere tid om at føle sult.

Jeg tror at grunden til at det sprøjter med mælk efter din datter har sluppet brystet og grunden til at hun ligger så uroligt, er at du danner (for) meget mælk. Hvis man har en meget stor mælkeproduktion kan det give udslag i forskellige problemer. For det første kan man let få tilstoppede mælkegange, og for det andet kan det give børnene lugt i maven og eller mavekneb, pga de store mængder der strømmer ud under amningen. Hyppig amning er faktisk den bedste løsning mod for meget mælk, fordi mælkestrømmen ikke vil være så kraftig når brystet tømmes hyppigere. Det kan være derfor at din datter vil ligge i så lang tid om aftenen/natten - fordi mælken her ikke er så tynd og der ikke er så meget der kommer ud ad gangen. Hvis der går 3-4 timer ml. amningerne vil mælkemæmgden ofte være for stor, til at barnet vil kunne klare den krafttige mælkestrøm - og det vil derfor slippe brystet flere gange under måltidet og virke utilfreds. Præcis som din datter. Hvis barnet ammes ofte, vil det heller ikke være så forslugen, og derfor sluge mindre luft. Det kan også være en god ide at holde pauser under måltidet og lade mælken løbe ud i en stofble, mens din datter får mulighed for at bøvse.

Det er ofter i starten af et ammeforløb at man kan opleve problemer med for stor mælkeproduktion, og jeg tror derfor at det vil regulere sig hen ad vejen. Din datter er stadig ikke så gammel. Bliver det dog ved, er der en metode til at mindske sin mælkeproduktion, der kaldes blokamning. Det går ud på at amme flere gange i træk på samme bryst - man skal altså ikke skifte side fra gang til gang som ellers, men tilbyde det samme bryst i måske 3-5 timer i træk. På den måde mindskes mælkeproduktionen i det fyldte bryst, da et fyldt bryst sender signaler til hjernen om ikke at producere mere mælk. Man skal dog her være opmærksom på, at det fyldte bryst ikke får tilstoppede mælkegange.

Hvis du kan nikke genkendende til det jeg har skrevet, er det højst sansynligt for stor mælkeproduktion du døjer med. Du kan jo forsøge dig med nogle af de forslag jeg har givet, og ellers kunne det være en god ide at ringe til en ammerådgiver for mere konkret hjælp og støtte.

Mange hilsner fra Catrine



Forældre og Fødsel er Danmarks eneste brugerforening der varetager de gravides, fødendes og småbørnsforældres vilkår. Forældre og Fødsel tilbyder desuden rådgivning inden for emner som slynger, søvn, vandfødsler, abort, søskende, samsovning, tvillinger, efterfødselsreaktioner med videre.

Forældre og Fødsel: fogf.dk
 

Skriv notat



Som PLUSmedlem af Baby.dk har du mulighed for at gemme et notat på de andre brugere.


Det er en af de mange fordele du får.


Klik her for at læse mere »
Gå til Ordet er frit     Til forsiden

Kontakt Baby.dk | © 2013 Baby ApS
Bliv fan på Facebook Baby.dk på Google+