Eksperthjælp: 11 mdr. - skal mit barn i vuggestue?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.975 visninger
0 svar
0 synes godt om
21. december 2010

Stine Winther

"11 mdr. - skal mit barn i vuggestue? "

Jeg har et spørgsmål jeg håber du kan hjælpe mig med.

Hej Stine

Jeg er en Mor på 23 år, jeg har fået en skøn datter for 11 mdr. siden nu.

Jeg går hjemme på førtidspenson på grund af gigt i ryggen.

Nu lyder mit spørgsmål så:

Vil jeg kunne holde min datter hjemme fra daginstutioner,

 hvis jeg går til nogen aktiviteter såsom,

babysvømning, babygymnastik eller andet?.

Jeg ønsker ikke at sende hende afsted,

Fordi jeg selv har arbejdet i en vuggestue og kender nogen som er dagplejemødre,

og da jeg arbejdet i vuggestuen oplevede jeg en episode,

hvor lederen af vuggestuen to en af børnene hårdt op i armen

og smed hende ind i puderummet og holdte døren for hende,

fordi hun havde bidt et af de andre børn.

En af de dagplejemødre jeg kender,

har kørt rundt med børnene i bilen uden sæde/sele på .

Og den anden dagplejemor jeg kender,

var jeg hjemme hos en dag,

hvor et af børnene stod op af hende og pludselig bed hende låret, 

hvor hun så derefter vælger at give barnet en røvfuld,

barnet græder op og de andre børn som ser det begynder også at græde,

hun vægler at svare ja man må ikke slå men man må heller ikke bide.

Jeg kender selvfølgelig også andre dagplejemødre som er fine nok.

Men efter jeg har oplevet dette er jeg meget skramt

for at sende hende afsted så længe hun ikke kan snakke.

Og nu når jeg alligevel går hjemme, tænker jeg at jeg lige så godt kan benytte mig af det.

jeg vil meget gerne høre hvad din mening er til hvad jeg kan gøre? 

jeg har også hørt at børn ikke har det sociale behov for at se andre børn før de er 3 år

er det rigtig?..

Mvh. den Anonyme





Stines svar

Kære mor på 23!

Der er bestemt ikke noget i vejen for at du lader dit barn blive hjemme, indtil hun skal i børnehave, hvis du ønsker det. Jeg har selv prioriteret at have mine børn hjemme hos mig til de var ca. 2 år. Det er der mange andre, der også gør.
Vuggestue/dagpleje er et tilbud for dem, der har brug for det pga. arbejde eller andet.

Ved at lade hende blive hjemme hos dig, kan du give hende meget mere af det, hun behøver end en dagpleje/vuggestue kan. Hun vil opleve nogle trygge år med mor indenfor rækkevidde. I den alder tilegner små børn sig sociale og sproglige kompetencer gennem en-til en-kontakt med en voksen. Der er mange, der tror, at børn lærer at være sociale ved at være sammen med andre børn. Det gør de ikke. Det er os voksne, der lærer børn, hvordan man agerer overfor andre. Dermed ikke sagt, at børn ikke har glæde af at være sammen med hinanden. Det har de i høj grad!

Når du lader hende blive hjemme hos dig nogle år endnu, vil hun tilegne sig en masse kompetencer ved at være med i de daglige gøremål, enten aktivt eller ved at kigge på eller ved at efterligne. Lad hende være en naturlig del af livet i hjemmet. Du behøver ikke at lege med hende i alle hendes vågne timer. At være med i dine voksenaktiviteter vil være som en leg for hende, og det stimulerer hendes sprog, motorikken og alle hendes sanser. Samtidig vil det give hende en oplevelse af, at hun er en del af fællesskabet i jeres hjem, at hun betyder noget. Det styrker hendes selvværd. 

Herudover skal du selvfølgelig også bruge tid på aktiviteter med legetøj, kig i bøger, dans til musik, sanglege og leg i haven/parken. Hvis du har brug forslag til lege, er du velkommen til at skrive igen.
At gå til svømning, rytmik el.l. er rigtig godt, men I behøver ikke at skulle noget hver dag. Vurder selv, hvor meget, hun kan klare.

Der har i øvrigt netop været stærke udtalelser om vuggestuer og små børn i medierne, læs mere her: http://politiken.dk/indland/ECE1133512/eksperter-advarer-mod-vuggestuer/

 

Kærlig hilsen Stine



Stine holder kurser og arrangementer med rytmik (musik og bevægelse), babytegn og babymassage, og vejleder desuden i brug af babyslynger.

Se Stines hjemmeside: http://www.babyhuset-tutti.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.