"skal mit barn passes ude,når jeg selv er hjemme p.gr.a pension?"
Hej Lisbeth.
Jeg har et spørgsmål jeg håber du kan hjælpe mig med.
Jeg er en Mor på 23 år, jeg har fået en skøn datter for 11 mdr. siden nu.
Jeg går hjemme på førtidspenson på grund af gigt i ryggen.
Nu lyder mit spørgsmål så:
Vil jeg kunne holde min datter hjemme fra daginstutioner,
hvis jeg går til nogen aktiviteter såsom,
babysvømning, babygymnastik eller andet?.
Jeg ønsker ikke at sende hende afsted,
Fordi jeg selv har arbejdet i en vuggestue og kender nogen som er dagplejemødre,
og da jeg arbejdet i vuggestuen oplevede jeg en episode,
hvor lederen af vuggestuen to en af børnene hårdt op i armen
og smed hende ind i puderummet og holdte døren for hende,
fordi hun havde bidt et af de andre børn.
En af de dagplejemødre jeg kender,
har kørt rundt med børnene i bilen uden sæde/sele på .
Og den anden dagplejemor jeg kender,
var jeg hjemme hos en dag,
hvor et af børnene stod op af hende og pludselig bed hende låret,
hvor hun så derefter vælger at give barnet en røvfuld,
barnet græder op og de andre børn som ser det begynder også at græde,
hun vægler at svare ja man må ikke slå men man må heller ikke bide.
Jeg kender selvfølgelig også andre dagplejemødre som er fine nok.
Men efter jeg har oplevet dette er jeg meget skramt
for at sende hende afsted så længe hun ikke kan snakke.
Og nu når jeg alligevel går hjemme, tænker jeg at jeg lige så godt kan benytte mig af det.
jeg vil meget gerne høre hvad din mening er til hvad jeg kan gøre?
jeg har også hørt at børn ikke har det sociale behov for at se andre børn før de er 3 år
er det rigtig?..
Mvh. den Anonyme
Lisbeths svar
Hej !
Det er klart du er bekymret for at sende hende afsted når du har mødt så mange personaler, både i vuggestue og dagpleje som ikke udviste den store faglighed omkring børnene.
Det gør ondt at overvære , og når en mor og far selv skal aflevere deres kæreste eje, er de fleste altid bekymrede for hvordan det skal gå .
Nuer din datter kun 11 måneder så det vil være fint at være hjemme hos dig så længe, du har overskud og bringer hende sammen med andre børn og voksne.
I starten leger de små ved siden af hinanden, alligvel har børn mange postive oplevelser og læring af at være sammen med andre børn under gode stimulerende omsorgsfulde rammer.
Når du er på pension. er der jo en grund til det, og det jeg kan bekymre mig om er, om du får tid til den nødvendige træning og hvile for dig selv, når hun skal være hjemme fortsat.
Du har vel nogen der kan tage over så du også får taget vare på dig selv.
Om hun skal passes er jo kun dig/jer der ved det. Er hun glad,aktiv nysgerrig, og tryg i.f.h. til andre børn og voksne, og du har overskud så er det klart du vælger at hold hende hjemme.
Du kan se tiden an, og hvis du ser og mærke rpå hende, at nu er er brug for andre udfordinger end den trygge hjemmebase, så kan du sikkert få en plads, hvor hun er så heldig at få korte dage.
Held og lykke med beslutningen og med hende.
Rigtig glædelig jul.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk