Nyhed fra nettet - fra fpn.dk
Det er ofte forældrenes druk, pinligheder og skænderier, der skaber utryghed hos børnene.
»Jeg er bange for min far, når han er fuld.«
Sådan skriver et barn til alkoholrådgivningen Hope, der i december forventer dobbelt så mange opkald fra børn og unge som normalt. Derfor har netværket oprustet med flere frivillige rådgivere. Børnene frygter, de skal genopleve skænderier og pinligheder juleaften.
»I julen er det tilladt at drikke store mængder alkohol, og mange husker en dårlig jul sidste år, hvor det var utrygt. Kontrasten mellem den velfungerende og ikke velfungerende familie bliver markant i julen. De andre børn i klassen glæder sig, men det gør man ikke selv, for sidste år var mor og far fulde og oppe at skændes,« siger lederen af Hope, Allan Jonas, der forventer 20.000 henvendelser i løbet af julemåneden.
Læs mere her »
Anmeld