"hvem er "man "når man kun ser sit barn på 3 måneder, 1 time hver 14 dag?"
Hej mit spørgsmål er ved et barn på knap 3 måneder hvem man er hvis man kun er sammen med barnet en time hver 14. dag ??
Lisbeths svar
Hej !
Ja dit spørgsmål er fortvivlende ,for du har jo en afmagt, hvem er man i f.t. ens barn, når samvær kun er 1 time hver 14 dag.
Jeg ved ikke, om du er mor eller far, det er også ligegyldigt, for det er dig der skriver.
Der skal jo 2 til at lave et barn ,og du har leveret halvdelen af arvemassen til barnet, så der er en masse følelser omkring det at have fået et barn, som du kun ser hver 2 uge i en time.
Udover sorg, afmagt, frustration og sikkert også vrede og skuffelse, for det var ikke, hvad du havde forestillet dig.
Du kan bruge dit samvær,til at sidde med dit barn,som skal mærke din kærlighed,du skal snakke og have øjenkontakt. Fortæl din lille baby, hvem du er med kærlig stemme, babyen forstår ikke ordene, men vil høre tonefaldet og opleve kærligheden fra dig.
Bliv ved at holde kontakten både for din egen, men så sandelig også for barnets skyld. Savn af den ene af forældrene kan/er/være et traume på længere sigt.
Brug tiden på at få afdækket nogen ting omkring dig selv, søg den hjælp, du har brug for, så du er klar til at stille endnu mere op som forælder til et dejligt barn, når den tid kommer.
Der er jo en grund til det ringe samvær, en grund som du kender. Uanset hvor uretfærdig den opleves, så brug den konstruktivt til at ændre de ting, som skal ændres, så du finder den rette vej for dig og dit barn.
Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke i processen. Håber dette kan hjælpe dig lidt videre frem. Du er velkommen til at skrive igen.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk