Eksperthjælp: baby 6 uger, søvn ude og inde.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

5.081 visninger
0 svar
0 synes godt om
24. november 2010

Lisbeth Jess

"baby 6 uger, søvn ude og inde."

Hej Lisbeth

Min datter blev 6 uger her i tirsdag - hun er bare en skøn dejlig lille pige, som trives rigtig fint, tager godt på, bliver ammet og er generelt i rigtig godt humør!!!

Hun sover for det meste ret godt om natten - i gennemsnit sover hun ca. 6 timer, fx fra 24-6, hvorefter hun får mad og sover videre til ca. 8.30! Nogle gange sover hun endda igen til ca. 10!!

Hun sover i sin lift om natten i vores seng, og det fungerer egentlig for det meste ret godt!

Dog er hun begyndt at ligge MEGET uroligt - hun basker med arme og ben og klynker og pludre i søvne! HUn har lukkede øjne, men ligger bestemt ikke stille! Nogle gange har jeg taget hende op for at give hende md i håb om, at hun bliver lidt mere stille derefter... men det er ikke altid, at resultatet bliver sådan..... Gør jeg det forkert? Skal hun blive liggende indtil hun sådan rigtig skriger?

Om dagen kan jeg ikke få hende til at sove i liften....!! Selvom hun falder i dyb søvn hos, hvor jeg efter amning sidder med hende i armene i op til 40 min og derefter lægger hende fra mig... ja så går der ikke mere end 5 min, så begynde rhun at fægte med arme og ben og klynke... det udvikler sig som regel til rigtig gråd! Jeg har forsøgt at give hende sutten, nusse hende på kinden, lægge et stofble op ved hendes hovede osv...! HUn kan godt falde i søvn igen, men så går der igen ikke mere end 5 min, så begynder det hele forfra!

Vi er nu begyndt at lægge hende i barnevognen og stille hende nede foran vores køkkenvindue i gården (vi bot på 1. sal)!!! Det fungerer super godt, og hunkan sagtens tage 3,4,5 timer til middag)!!!

MEN... nu kommer spørgsmålet....

Nu hvor det begynder at blive rigtig koldt.... hvornår er det så for koldt til, at hun må ligge dernede? Vi har ikke noget haltag, men står rimelig meget i læ, da det er en lukket gård! Jeg har regnslag over barnevognen, så åbningen ikke er så stor, og jeg har lukket det meste af hullet til med en stofble! Hun har selvfølgelig godt med tøj på!!!

Jeg har læst, at de må ligge ude op til minus 10 grader, hvis vinden ikke står ind i barnevognen, for så vil det føles koldere!! Men er der noget, jeg skal være opmærksom på???

Dis og tåge er heller ikke sundt for babyen vel???

Vil du sige, at det er ok, at hun ligger dernede selvom det evt. er minus 5-8 grader... når hun er pakket godt ind, og jeg har skærmet af for vinden med en stofble???

Hun skal selvfølgelig ikke stå dernede, hvis der er snestorm og lignende!!!

Jeg synes bare, at det ville være så øv, hvis hun ikke kan sove udenfor, da det er det eneste sted, hvor hun sådan rigtig sover godt!!!

Alternativt har jeg tænkt, at vi evt. kunne stille vores reserve barnevogn op på hendes værelse, og så evt. se om hun vil ligge i den og sove om dagen, hvis det bliver alt for koldt!!!

Mnge hilsner fra Lea

 



Lisbeths svar

Hej Lea! Tillykke med den lille pige, hun lyder til at  være i fin  trivsel, samt have et godt sovehjerte, så du får en god nattesøvn.

Om natten vil jeg forslå at få hende over i en tremmeseng , evt stadig i liften, babyer siger mange lyde og du skal lade hende ligge, indtil hun melder sig klart og tydeligt. Du kan evt sove med ørepropper, du hører hende sagtens alligevel.

Om dagen.

Deter rigtigt man siger ikke over minus 10 graders frost, deter alligvel lidt svært, for hvis der er meget vind, kan det virke meget koldt selvom det kun er på frysepunktet. Babyer kan ikke selv varmeregulere, hverken hvis det er for koldt eller for varmt. Det er forældre der skal være opmærksomme på det.

Du kan isolere barnevognen med et lag aviser under, give ekstra sokker vanter og hue på, og så må du ned og mærke til hende, mens hun sover, læg hånden på hendes brystkasse og mærk hendes temperatur, hun skal være varm og tør.

Alternativt kan hun sove oppe i den anden barnevogn, i et værelse med åbent vindue . Her kan hun sikkert nøjes med en hue og en trøje, det virker lidt som at sove ude.

Når du putter hende oppe, kan et svøb omkring hende eller dynen rundt om måske give hende en god oplvelse så hun sover bedre.

 

Håber du kan bruge lidt af det her. Fortsat held og lykke med hende

Varme hilsner

Lisbeth Jess



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.