Eksperthjælp: 2 måneder, grådanfald, er det kolik?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.673 visninger
0 svar
0 synes godt om
9. november 2010

Lisbeth Jess

"2 måneder, grådanfald, er det kolik?"

Kære Lisbeth,

Jeg håber, du kan komme med din vurdering af vores babys situation. Han er en lækker basse på 6.3 kg og 62cm lang som er 7.5 uge gammel. 

Han har nogle grådanfald hver dag hvor han er helt utrøstelig. Han har ret meget luft i maven og prutter meget men min jordemoder veninde sagde at det måske kunne være kolik.

Hvornår ved man om det er kolik? Hvordan finder man ud af, om det er det eller hvorfor han er så ulykkelig? Jeg ved det er svært for dig at sige men ud over at føle sig utilstrækkelig som mor, bliver man jo ganske ulykkelig, når man ikke kan trøste sit barn.

Jeg ammer han men supplerer op efter min sp's råd med mme, fordi han er sådan en sulten og stor dreng.

Håber du kan hjælpe os.

På forhånd tak!

Mvh

Anne



Lisbeths svar

Kære Anne!

 tillykke med ham, han lyder som om han er i fin trivsel, vægtmæssigt.

Om han har kolik er svært at sige, de fleste børn har nogle perioder i døgnet, hvor de har nogen grædeture og er  svære at trøste. Deter så hårdt som forældre at kapere, og tanken, om der er noget galt,  dukker op.

Jeg tænker, om derer noget der generer ham, udover luft i maven.Hvordan var hans fødsel, bevæger han hovedet frit til begge sider?Kan han ligge på maven uden at græde?

Har du forsøgt at give ham babymassage efterfulgt af et dejligt varmt bad, lavet cykleøvelser med ham. drejet ham fra side til side, masseret maven med uret.?

Hvad med hans afføring, nu giver du ogsåp MMe, så skal du være obs på at han ikke får/har hård mave.

Når han græder, og du mener deter luft, så hæng ham godt op på din skulder så hans mave trykker på skulderen, det giver nogen gange ro.

Jeg ved at mange har gode erfaringer med at besøge en kiropraktor,. det skal du måske forsøge.

Det allervigtigste er at bevare roen, og vise ham med stemme og krop, at du kan rumme hans gråd, du bliver ikke bange og det hele skal nok gå.

Babyer reagerer på mors og fars bekymring, så græder de endnu mer, fordi de oplever noget ubehageligt.Så ro på, når du har checket at han er mæt , har bøvset, har en ren ble,ikke har feber eller andet.så fortæl ham med kærlig stemme at alt er i orden, jo roligere stemme jo roligere barn..

jEG HÅBER DU KAN BRUGE NOGET AF DET HER, OG ØNSKER ALT DET BEDSTE FOR HAM OG JER FREMOVER.

 Varme hilsner

Lisbeth Jess



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.