Eksperthjælp: 8 måneder skriger når han får grød.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

4.324 visninger
0 svar
0 synes godt om
15. oktober 2010

Lisbeth Jess

"8 måneder skriger når han får grød."

Hej Lisbeth

Jeg skriver fordi min søn på snart 8 mdr, er begyndt at skrige og græde helt vildt, hver gang han skal have grød, men når han får flaske og brød, så er der ingen ting..

Jeg har prøvet alt, men aner ikke hvad jeg skal stille op...?? Hvad kan jeg gøre?? Og hvad kan årsagen til dette vvære..

mvh. en meget frustreret mor..



Lisbeths svar

Hej!

Hvad der er årsagen til at han skriger helt vildt som du fortæller, har jeg ikke et  helt klart svar på.

Alligvel gætter jeg på at han fortæller dig: Nej mor nu gider jeg ikke den grød, kom med noget andet og mere spændende, noget med udfordringer i smag, størrelse og konsistens.

Grøden kan du lade være på pause, det kommer sikkert igen at han bliver klar til havregrød,risengrød og hvad du eller har lavet til ham.

Lige nu er det noget andet der hitter, brød, grøntsager, ris , pasta , kød m.m.

Deter også nu du kan  træne ham i at drikke af kop til mådltiderne,gerne MME.

Han er sikkert en meget nysgerrig dreng ,der gerne selv vil røre ved maden og putte den i munden.Lad ham gøre så meget som muligt selv. Når han sidder og samler f.eks ærter og majs op med sine fingre så træner han samtidig med at han får mad.. Så putter du en skefuld, af det andet ind i ny og næ.

Slip din frustration,hvis du kan, det er kun dig der besværres med den, du får ham ikke til at spise grød alligevel. Glæd dig over at dit barn rigtig gerne vil spise andet mad.

Der går jo lidt tid indtil han spiser helt samme mad som jer.

Du kan lette dig selv ved at lave en  portion af forskellige ting til fryseren som du kan tage op til ham kødboller, kylling,fisk,m.m.og så bruge de samme grøntsager til ham som I sikkert får.

Håber du kan bruge noget af dette til inspiration. Held og Lykke fremover.

Varme hilsner

Lisbeth Jess

 



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.