Nyhed fra nettet - fra fpn.dkMed en ny enhed til spilkonsollen Nintendo kan du gps-overvåge dit barns færden. Børns Vilkår advarer forældre imod det. En ny gps-enhed til Nintendo DS kan nemlig afsløre, hvor børn færdes og f.eks. sende en sms helt af sig selv, hvis barnet forlader en fastlagt rute - eksempelvis vejen til skole. "Kidfinder" er det sigende navn på det nye apparat til at holde styr på børns gøren og laden.
Hos Børns Vilkår ser man ikke positivt på muligheden. Her mener man, producenterne spekulerer i forældres angst for at miste deres børn.
”Jeg kan godt genkende, at forældre tænker, det er en god idé. Men vi mener, at en overvågningsinstans signalerer, at man som forældre har mistillid til sine børn, siger faglig koordinator i Børns Vilkår Camilla Carlsson.
Hvad mener du? Kunne du tænke dig at overvåge dit barns færden via gps, eller mener du, at det skaber grobund for falsk tryghed eller sågar mistillid til barnet?
Læs mere her »
Anmeld