Hej Stine!
Jeg har længe gået og været frustreret omkring min 11 månder datters søvn om natten! Hun vågner SÅ MANGE GANGE i løbet af en nat. For det meste er det bare fordi hun, har sat sig op, og gerne vil lægges ned igen, da hun ikke selv kan det. nogle gange er det dog en længere proces, at lægge hende igen, hun bliver virkelig, virkelig ked af det, og vil slet ikke ned i sengen igen...
Jeg har læst i bøger, googlet på nettet osv. Og ved snart ikk hvad der er sandt eller ej....
Det drejer sig om at jeg har en datter på 11 måneder, snart 1 år ( 30 oktober)
Hun har ALTID været en meget nem pige. Hun har fra da hun var ca 2 måneder, sovet igennem om natten (9-11 timer) inden hun vågnede og ville have mad.
Nu er hun 11 måneder, og de sidste 2-3 måneder, er alt bare blevet vendt op og ned... For 3 måneder siden, læste jeg bogen "godnat og sov godt" Hun ville ikke sove når hun blev lagt i seng, KUN hvis jeg sad ved hende, og holdt en hånd på hendes bryst. Det gjorde jeg jo "selvfølgelig" men når hun havde sovet 45 min- 1 time, så vågnede hun og skreg og skreg. Jeg gik ind til hende, trøstede hende, og lagde hende igen. Jeg prøvede at liste mig ud af soveværelset, men hun fornemmede hver gang, at jeg prøvede at gå ud, og begyndte bare at græde igen, så måtte jeg jo sætte mig, holde på hendes mave/bryst indtil hun IGEN sov. Sådan foregik det indtil vi selv, min kæreste og jeg gik i seng. ( vi sov alle i samme værelse) Så sov hun for det meste hele natten, da hun sikkert kunne fornemme vi var i rummet.
Jeg blev dog meget træt, af denne måde at skulle putte hende, jeg fulgte derfor "godnat og sov godt" principperne, DOG gik jeg helt hen til hende når hun græd, da jeg gik ud af lokalet, jeg lyttede efter hendes gråd, var det angst/bange eller bare hysteri og et "kald" om at jeg skulle komme tilbage. Jeg lod der max gå 3 minutter, før jeg gik indtil hende, trøstede hende, sagde godnat, og lagde hende ned og gik ud igen. De første 2 dage, tog putningen, ca 45 minutter. det var hårdt, men hun begyndte at give op på at håbe på at jeg kom ind til hende, og sad. Så hun begyndte efter 4-5 dage, bare at lægge sig til at sove, når vi havde læst historie, og jeg havde puttet hende under dynen...
Når men, nu er hun så 11 måneder, hun er begyndt at kravle, for omkring 3 måneder siden, hun har fået 8 tænder, (4 af dem inden for de sidste 2 uger) hun rejser sig selv op af ALTING, og har gjort det længe. Den sidste uges tid, er hun begyndt at stå af sig selv, midt på gulvet og i dag har hun så taget sine første 5 skridt på egen hånd. 
Den 2 september, er hun startet i dagpleje, og det er hun super glad for. Dog er det en helt ny verden for hende, og det har også medført meget sygdom - forkølelse, hoste, øjenbetændelse og feber... DET ER GODT NOK HÅRDT! ja, og så har hun jo også fået en masse tænder...
Jeg er ved at være så frustreret over at hun sover så "dårligt" om natten. Jeg putter hende ca kl 19, vi prøver så vidt muligt at give hende et aftenbad, hver dag men det ikke altid det lige bliver til noget, men så vidt muligt så bliver det hver dag. Så får hun en godnat flaske med mme (200 ml) som er det eneste mme hun får, dog er hun begyndt kun at drikke 100 - 140 ml, og så kan jeg ikke få mere i hende, har faktisk overvejet, hvornår jeg skal tage denne sidste flaske, ud af hendes liv, og hvad jeg evt kan erstatte den med, for at vi får den hyggestund om aftenen, inden putning)
??
Når hun har fået sin flaske, børster vi tænder, og derefter siger vi godnat til nogle særlige bamser, og ting på værelset, så putter jeg hende ned i sengen, og læser en bog. For det meste bliver hun liggende, når jeg læser men nogle gange, står hun og hopper og danser og kaster med sutterne for at få min opmærksomhed. Jeg ignorere hende dog, og læser videre. Når historien er slut, så lægger jeg hende ned, giver hende hendes bamse, og nogle sutter, dynen over hende, og siger godnat. Så slukker jeg lyset, og går ud.
Der går ca 2 timer, så græder hun første gang. (nogle gange går der kortere tid) så skal jeg ind og lægge hende ned, hun sidder op og sover, og vil gerne lægges ned.
Jeg går ind, lægger hende ned, og siger godnat. Så går der ca 1 time igen, så sker det igen.
Og det er som om at når jeg går i seng mellem 22-23 så bliver der først vildt. De sidste par dage har det været hver halve time, fra ca kl 00 til 02.30 så igen kl 4.30 og 5.30 og så står hun op mellem 6.30 -7.00. (tror dog at grunden til at de sidste dage har været så "vilde" er fordi hun har været snottet, hostet lidt og har haft op til 39, 6 i feber) I dag er første nat uden feber, så er spændt på hvordan natten går i dag...
Er der overhovedet noget jeg kan gøre, for at ændre dette natteroderi, jeg synes det er mega hårdt at stå op så mange gange, og hvis min kæreste går derind så begynder hun bare at græde helt vildt, indtil jeg kommer.
Er det en del af hendes udvikling, at hun sætter sig op så ufattelig mange gange, og hvor længe vil det mon vare, Jeg går ikke ind for at spænde hende i sele, som jeg har læst at mange gør. Jeg synes hun skal have lov til at lægge og rode rundt, det gør jeg også selv, og hun skal ikke spændes fast! Men hvad kan jeg dog gøre??
Håber dette lange brev, som det blev til er til at forstå og at det giver mening. Det er svært at forklare 11 måneder kort.
ps. Glemte at skrive at vi er rykket ind i stuen om natten, da min første teori var, at vi forstyrrede hinanden om natten. Jeg synes der er laaaangt, fra stuen og ind til hende, 800 gange om natten, hver nat...
Jeg har i øvrigt baby alarmerne på hende, da hun startede den første uge i værelset alene, med at være syg, og så ville jeg kunne høre hende, hvis noget var galt. Nu er det som om jeg ikke rigtig kan slippe de alarmer, er bange for jeg ikke høre hende, men tror bestemt og så at de er forstyrrende for min søvn, da jeg jo får hver en lille lyd hun laver ind til mig, og vågner af det... måske jeg skal slukke dem???
Venlige hilsner fra en træt, træt mor
Tak for dit spørgsmål. Jeg kan se, at du også har skrevet til Catrine, som har givet dig et langt og godt svar. Jeg er faktisk fuldstændig enig med Catrine i alt, hvad hun skriver. Og et eller andet sted, tror jeg, at hun (og hermed også jeg) egentlig bekræfter dig i, at alt er normalt, og at du gør det rigtige:-) Du er opmærksom på alle de faktorer, der spiller ind - dagplejestart, motorisk udvikling, tænder og sygdom. Sådan er det bare med små børn! Lige når man synes, at de har "lært" at falde i søvn og sove trygt, så er der noget, der forstyrrer den gode vane. Og selvfølgelig skal man ikke ignorere barnets behov og spænde det fast eller lade det græde sig i søvn alene. Den nyeste småbørnsforskning viser, at det er uhyre vigtigt at tage barnets følelsesmæssige udvikling alvorligt. Desuden vil længerevarende frustration og gråd betyde, at der produceres en stor mængde stresshormoner i barnets krop, og det påvirker hjernens udvikling negativt. Hvis et barn har oplevet meget stress som lille, og ikke har lært at håndtere det gennem beroligelse, vil det også have svært ved at håndtere stress som voksen.
Samtidig kan det være utroligt stressende for forældre, at deres barn har svært ved at falde i søvn/sover uroligt, og det er jo, fordi vi ikke kun skal tage os af vores barn, men også af os selv, vores kæreste og vores arbejde... Det er en svær balancegang, og man er nødt til at finde sin egen - og så måske også i højere grad acceptere kaos.
Hvis du vil vide mere om børns søvn, anbefaler jeg, at du gemmer "Godnat og sov godt" væk, og læser i "Sov igennem uden gråd" eller "Sådan får du dit barn til at sove".
