Eksperthjælp: gravid og chokoholic.

Lisbeth Jess

"gravid og chokoholic."

Hej Lisbeth

Da jeg var helt ung var jeg anoretisk, jeg er nu 36. Jeg har ikke følt mig spiseforstyrret i mange år, men har alligevel haft et mønster: I perioder på ½-1 år har jeg sluppet kontrollen helt, spist chokolade og sukker hver dag og taget på. Herefter har fulgt en periode, hvor jeg er gået helt i den anden grøft og har tabt mig - oftest i sommerperioden, hvor det er faldet mig nemmest at motionere, spise grøntsager mv. Dette mønster er blevet brudt denne sommer, hvor jeg har været i starten af min første graviditet og ikke har haft energien til at stramme op. Jeg er nu i 18. uge og sidder i sukkerfælden.

Både min mand og jeg var afsted til den 1. jordemodersamtale, hvor det blev klart, at jeg har forhøjet risiko for graviditetssukkersyge. Jeg syntes selv, jeg svarede sandfærdigt på jordemoderens spørgsmål om kost. Jeg fortalte, hvad jeg havde spist til måltiderne dagen før, hvilket var sundt. Jeg fortalte også, at min last er chokolade, og at jeg for tiden spiser det hver dag og ved, det er for meget, men undveg hendes spørgsmål om præcist hvor meget. Jeg udelod også, at ikke hver dag er sunde som den foregående dag - særligt i weekenderne undgår jeg hovedmåltiderne og spiser dumme ting i stedet. Jeg ved, jeg er nødt til at gøre, hvad jeg kan for at undgå graviditetssukkersyge og har alle intentioner om at stramme mig an.

Min mand er bekymret og presser på, for at jeg skal have noget hjælp på én eller anden måde. Min egen reaktion er, at jeg må klare det selv og stramme mig an. Jeg ved jo godt, hvordan jeg bør spise og motionere. Jeg har ikke overblik over hvor og hvordan man evt. kan få hjælp i denne situation. Bør jeg henvende mig hos jordemoderen? Er der andre steder, jeg kan hente hjælp?

Venlig hilsen Chokoholikeren

Lisbeths svar

Hej!

Tak for mail,hvor du ærligt fortæller om dine problemer og også som jeg læser det ,erkender du har brug for hjælp.

Du er nu snart halvvejs i graviditeten og   har været drænet for energi, så det har været svært for dig at overholde de sunde spisevaner, som du godt ved skal til i en graviditet.

Når du har haft spiseproblemer før ,er der en risiko, at  det dukker op under en graviditet, hvor kroppen ændres hormonelt, fra dag 1 og giver påvirkninger både psykisk og fysisk.I starten er det oftest kvalme, træthed og lidt ondt i siderne der er de fysiske , når maven så vokser kommer der lidt andre ting til, så forsvinder de gener fra starten ofte.

Hvis du har været meget træt, så har dit humør måske også været nede, så er det let at falde tilbage i de vanlige ting, som lige her og nu gir et løft.  

Du skal have noget hjælp til at få vendt nogle af de problemer som gør at du er afhængig af chokoladen, så du lige får det puf, der skal til at få dig på ret køl igen.Deter klart at du bliver bekymret for risikoen for en diabetes, og sikkert også afmægtig over, at du ikke bare lige lader være, ikk`?Din mands bekymring går dig også på, så du oplever presset både fra ham og dig selv

Jeg vil anbefale dig at gå til din egen læge og få en henvisning til  en psykolog med godt kendskab til spiseforstyrrelser,det er vigtigt at din egen læge er informeret om dine problemer, så du får bedst mulig hjælp.Deter jo en afhængighed, som der skal hjælp til at komme ud af.

Samtidig skal du have hjælp til en kostplan, hvor du bliver sikret den rigtige energimængde, af alle de vigtige ting, som også giver dig et stabilt blodsukker, for at undgå du falder i med chokoladen.

En ekstra snak med din jordemoder, og  en snak med en diætist, er en god ting, der kan din læge også hjælpe dig. 

Første skridt på vejen til at få det bedre er indsigten og viljen til at gøre det, så du er på vej allerede.

Indtil du får tider, så lav dig selv en sund kostplan, hæng den i køkkenet, spis dine 3 hovedmåltider, og dine  sunde mellem måltider, hav en skål med gulerødder stående, lidt mandler og rosiner.

Tag din mand under armen og gå jer en god aftentur, så får i også snakket lidt om hvordan i egentlig går og har det. både hver især og med hinanden.

Håber du kan bruge noget af det her, skriv gerne igen,så uddyber jeg endnu mere.

Varme hilsner og held og lykke fortsat med din graviditet.

Lisbeth Jess