"Bekymret mor "
Kære Samina
Vores datter er startet i 1 klasse og allerede nu er hendes lærer skrevet til os 4 gange omkring vores datter’s opførelse.
Problemet med vores datter, er at hun snakker utroligt meget. Hun fjoller og snakker vulgært, ja larmer i timerne. Vi ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre for at få hende til at falde til ro. Hun er en kvik pige, ja hovedet fejler ikke ikke noget J
Da hun startede i 0 klasse startede hun med en virkelig skøn lære. Hende skulle de desværre kun havde i et ½ år Den lærer havde ingen problemer med at styre vores datter, men efter hun fik ny lærer, er det ligesom om tingene er gået galt og forsat i 1 klasse.
Vi bøvler med nøjagtig de samme ting her hjemme. Vi har prøvetr alt. Vi har givet hende konserkvenser. Ingen tv på værelset, ingen Nintendo mm. Men synes bare ikke det hjælper!!!
Håber at du kunne give og nogle råd, så vi kan hjælpe hende.
En bekymret mor.
Saminas svar
Kære bekymret mor
Jeg forstår godt din uro omkring din datter. Det er ikke rart, når tingene ikke helt er, som man ønsker. For nogen børn kan det føles meget anderledes at starte i første klasse, idet første klasse kontra 0. kl og børnehaven i langt højere grad handler om at sidde stille, følge en fast struktur og honore krav i langt højere grad end tidligere.
Jeg kan ikke sige, om det er det der er grunden eller om det er noget helt andet der er på spil. Der er det nødvendigt at få nogen af de fagpersoner, der er i jeres nærmiliø kommer på bane.
Jeg vil derfor rådgive dig til:
At kontakte din datters lærer og bede om et møde, hvor I først får talt om, hvad der er udslagsgivende for at skrive hjem. Det er altid at foretrække at sidde overfor hinanden, når man skal tale om en konflikt, der er tilbagevendende.
Fortæl læreren, hvad det gør ved dig og jeres familie, når der bliver skrevet i kontaktbogen.
Fortæl også hvordan du oplever skiftet fra 0.kl. til 1. kl. i forhold til din datters adfærd hjemme.
Prøv at efterrationalisere og se om, der er noget hjemme hos jer, der er blevet anderledes, der kan være udslagsgivende for din datters anderledes opførelse.
Alt efter hvad du aftaler med din datterslærer, har du altid mulighed for at kontakte både sundhedsplejeske og skolepsykolog.
Du kunne også henvende dig til din datters kontakt pædagog, for at høre om han/hun oplever samme problematik.
Håber du kan bruge mine råd til noget og at det her bliver starten på et godt, positivt og vigtigst af alt konstruktivt skole/hjem samarbejde.
De bedste hilsner
Samina
Samina har sin egen blog her på Baby.dk. hvor hun skriver om de små og store ting i livet, og om livet i folkeskolen.
Læs mere om Samina: Samina og hendes blog