Eksperthjælp: Pludseligt ondt ved amning af baby 2 mdr

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.071 visninger
0 svar
0 synes godt om
20. august 2010

Catrine Hansen

"Pludseligt ondt ved amning af baby 2 mdr"

Hejsa Catrine!

Jeg har en dejlig datter, der lige er fyldt 2 mdr. Hun er fra dag 1 blevet ammet fuldt ud, hun har dog fået suppl. af flaske som spæd, da jeg røg ind i en rigtig grim brystbetændelse, og derfor ikke havde mulighed for at amme hende på det ene bryst. Desuden får hun i ny og næ en flaske (max x 2 ugentl.) når hun stadig søger efter at have fået tilbudt begge bryster (sulten pige).

Mit problem er nu, at jeg pludseligt får så f......s ondt i brystvorterne efter 5-10 mins amning. Det stikker som syle og er næsten uudholdeligt. Jeg har desuden bemærket at hun den sidste uges tid ikke altid får ordentligt ved og at hun suger luft med ind, selvom jeg er meget opmærksom på, at få hende lagt ordentligt til.

Bum bum... hvad gør man så lige?

Jeg er dog overbevist om, at hun får det hun skal, da hun har en rigtig fin rytme og tager fint på. Bliver ammet hver 3. - 4. time om dagen og tager 5-6 timer i stræk når hun blver puttet til "natten" (kl. 20).

Fødselsvægten var 3990g og til 5. ugers us vejede hun 5370g.

Håber du kan hjælpe

MVH



Catrines svar

Hejsa.

Umiddelbart synes jeg det lyder som om du har fået en svampeinfektion på brysterne. Det er et meget almindeligt problem, som behandles med salve som du får via din læge. Det er ikke altid at man kan se en svampeinfektion, men smerterne beskrives netop ofte som stikkende/jagende smerter, og de kan være der både under, efter og imellem amningerne. Som regel vil barnet også være smittet, hvilket kan gøre, at barnet kan have synke- eller suttebesvær, og derfor være noget urolig under amningerne. Prøv at kik din datter i munden for at se om hun har nogle hvide belægninger. De kan sidde både på tungen og/eller på gummerne. Hvis hun har noget hvidt i munden, så prøv at tage en ren stofble omkring en finger og tør det af. Hvis du kan gøre det let, er det højst sansynligt bare mælk. Svampebelægninger sidder mere fast. Din datter kan også være smittet hele vejen igennem mave og tarm og have en svampeinfektion i bleområdet. Huden bliver her lidt skinnende, let nobret og rødt.

Hvis du er i tvivl om det kan være svamp, så få din læge eller sundhedsplejerske til at kikke på det. Som nævnt kan man godt have en svampeinfektion uden man kan se det, og så behandles der alene på beskrivelsen af smerterne.

Både mor og barn skal behandles, da man smitter hinanden ved amningerne.

Du kan læse mere om svamp i en artikel på www.fogf.dk under Amme FAQ. Du kan evt. printe artiklen ud og medbringe den til din læge.

Mange hilsner fra Catrine



Forældre og Fødsel er Danmarks eneste brugerforening der varetager de gravides, fødendes og småbørnsforældres vilkår. Forældre og Fødsel tilbyder desuden rådgivning inden for emner som slynger, søvn, vandfødsler, abort, søskende, samsovning, tvillinger, efterfødselsreaktioner med videre.

Forældre og Fødsel: fogf.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.