Eksperthjælp: gravid og usikker på bofællesskab med kæresten.

Lisbeth Jess

"gravid og usikker på bofællesskab med kæresten. "

Min kæreste og jeg havde kun kendt hinanden i ca. 3 mdr. da jeg opdager at jeg er gravid, det var helt uventet, da jeg havde fået af vide for flere år siden at jeg ikke skulle regne med at få flere børn udover min søn på nu 10 år. Min kæreste havde med en tidligere kæreste været igennem undersøgelser der viste at hans sædkvalitet var så dårlig, at han ikke kunne få børn uden hjælp. Så vi er selvfølgelig super glade over at det så er sket alligevel. Men problemet er så mig..... Jeg ved godt at gravide er påvirket af hormoner osv. men jeg har det bare så svært med at være i nærheden af min kæreste lige nu, for han er klar til at vi skal flytte sammen pga. baby, og jeg er bare slet ikk klar til at ta' det skridt, for jeg vil gerne at vi skal kende hinanden ordentligt inden vi skal bo sammen, og det skulle vi selvfølgelig også ha' gjort inden vi skulle ha' børn sammen, men sket er sket, og abort er overhovedet ikke en mulighed, og jeg vil virkelig gerne have barnet. Men jeg føler et pres på mig, fra kæresten og hans familie, om at vi skal bo sammen, og selvom jeg har meldt klart ud at det ikke bliver før jeg er klar til det, så driver det mig til vanvid, for de siger at jeg selvfølgelig ikke skal gøre noget jeg ikke har det godt med, men samtidig mener de også at jeg opfører mig egoistisk, og at det er synd for min kæreste at han ikke får lov til at bo sammen med hans barn fra dag 1. Og lige nu har jeg det sådan, at jo mere presset jeg føler mig, jo mindre har jeg lyst til at være sammen med ham, og det er jo ikke sådan det skal være, vi skal jo gerne være kunne være både kærester og forældre, også selvom jeg ikke har lyst til at bo sammen. Men jeg har bare svært ved at se en løsning på det hele.......

Lisbeths svar

Hej !

Tillykke med din graviditet, det er da en stor glæde når du troede du ikke kunne få flere børn.

At der så er nogle forhindringer, det gør det ikke helt let for dig.

Klart du er usikker på ,om I skal bo sammen, du har været alene et stkke tid, I e rnye kærester, og graviditeten er ikke planlagt.Det er ikke gået som planlagt selvom du også tager glad imod barnet.

Du bliver presset hårdt læser jeg af familie, vennerog din kæreste og du er usikker på om du er egoistisk m.m.

Nuer det sådan at jo mere du bliver presset, jo mere modstand bliver dig i dig, tryk avler modtryk.

I to skal have en rigtig god snak omkring jeres kærlighed,hvilke forventninger har I til hinanden, og hvordan ser I jeres liv fremover som forældre.Hvad skal det indebære, helt ned i det små, som arbejdsfordeling orlov, nætterne, ja alt hvad der dukker op.

At blive forældre  og være det sammen, indebærer ikke automatisk at man bor sammen, det gør det lettere, alligvel kan det lade sig gøre at være vidunderlige forældre sammen også uden samme bopæl.

Det jeg vil råde dig til lige nu er at bede om Helle d.v.s en tid hvor I er kærester, lærer hinanden godt at kende uden at bo sammen og så mærker du selv efter et stykke tid, hvad der er det rigtige for dig.

Du er en voksen ansvarlig kvinde som skal beslutte at leve det liv som giver dig størst mulig glæde, jo gladere mor jo gladere børn.

Det er vigtigt at din kæreste forstår, at han ikke bliver valgt fra som far, men bliver valgt til som kæreste og far.

Jeg ved ikke hvor langt du er henne i graviditeten, sikkert er der nok 6 måneder tilbage.

Beslut hvornår du er klar til at fortælle om din beslutning, måske lidt tid før fødslen. Vished er bedre end uvished.

Fortæl venligt alle dem der presser dig ,at du har brug for ro og selv skal beslutte, har du brug for deres råd ,så vil du spørge.

Nu ønsker jeg dig al mulig held og lykke med det hele, moderskab, parforhold og barn/børn.

Varme hilsner

Lisbeth Jess