Eksperthjælp: træt mor, baby 3 uger vil spise hele tiden

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

9.771 visninger
0 svar
0 synes godt om
18. juli 2010

Lisbeth Jess

"træt mor, baby 3 uger vil spise hele tiden "

hej

min lille pige er født den 26-6-2010. Hun vil hele tiden sidde i mine bryster. Jeg kan aldrig lægge hende fra mig for så græder hun. Jeg føler hun er i brysterne hele tiden og på min arm. Jeg undrer mig om hun ikke får nok at spise for bare efter 1,5 time så vil hun have igen. Jeg tror ikke hun er sulten for hun gylper bare maden op igen....

Det er virkelig hårdt for mig...... hun tager fint på

måske har ejg ikke beskrevet mit spørgsmål eller undren godt nok men jeg har igen en pige der vil have fra brysterne selvom jeg lige for 5 min siden har givet hende over til min kæreste og hun har spist for en time siden



Lisbeths svar

Kære Trætte mor!

Tillykke med din lille pige, som jo stadig er næsten ny.

Klart du er træt, hun vil spise meget ofte og vil helst være i din arm.Nu kender jeg ikke din fødselshistorie, om du har været i en lang anstrengende fødsel, har blødt lidt meget og derfor også er træt.

Deter helt normalt at være træt og udslidt og opleve sig som en mælkefabrik, hvor hun helst vil være helle  tiden. Selvom det er anstrengende og du ville ønske det var anderledes, så overgiv dig til hende, for hun har brug for at være i favn, enten din eller fars.På et tidspunkt

 e r hun klar til at blive lagt fra sig, me4n deter ikke lige nu. 

Anskaf jer en slynge og put hende i den, hun er tydeligt en lille pige der har brug for at mærke jer, så er hun tryg og kan sove. Denne varme gør det heller ikke let, for vi sveder og blir irritable, det samme gør de små.

Detr lyder som om du har fin mælk, det med. at gylpe det gør de fordi der er en overløbsventil i den lille mave, husk at få hende til at bøvse rigtig godt midt i måltidet, så luften ikke fylder

Når I er inden for selvom deter varmt, så svøb hende i en ble, de små skal mærke noget rundt om sig.

Når I går tur, pas på varmen, ingen voksipose, overlæder eller andet varmt,Et lyst håndklæde eller ble over kalechen, et tæppe i hendes dynebetræk , så hun stadig har noget over sig, små børn afgiver varmen i ansigtet.

Det derer så overvældende ved at blive mor er den følelse af at være på hele tiden, og selvom du er træt , jo mere du accepterer at det er hende der indtdtil videre styrer, hvad hun har brug for, jo lettere bliver det for dig.jo mere accept jo mindre træthed.Sov sammen med hende, eller sov mens far har hende, skru ned for gæsterne og de ting som du mener du skal nå.  

Du er ny mor, du skal nu til at vænne dig til et vidunderligt liv og også hårdt arbejde med et lille barn i huset. Dert tager tid at lære hinanden at kende og finde ud af hvordan det bliver bedst for barn., dig og far.

Læs hende, reager på hende og luk ørerne for hvad andrfe siger til dig, indtuitivt ved du hvad hun har brug for, for det kan du se på hende. Når hun hviler fredfyldt og mæt i din favn, så har du 100 % opfyldt hendes behov.Deter gaven , glæden og lykken ved at være mor.

Selvom man også kan være så træt at tårerne trykker og man nogen gange har lyst til at melde sig ud. Så er det tid at blive holdt om og blive forkælet på alle måder.

Håber dette kan hjælpe dig, du kan bare skrive igen, hvis derer noget der virker uforståeligt eller du vil have uddybet.

Fortsat held og lykke med den lille guldklump

Varme hilsner

Lisbeth Jess



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.