"4,5 måned vågner efter aftenputning med uro og gråd."
Hej.
Jeg har en dejlig søn på 4½ mrd, som er nem at lægge i seng. Men her de sidste 5-7 dage er han begyndt at vågne ca 15-20 min efter han er blevet langt i seng. Han græder og roder rundt. Jeg havde egentlig besluttet mig for at jeg ikke ville tage ham op, da det kan blive en dårlig vane, men mit hjerte er ved a sprænge og jeg kan ikke lade være med a tage ham op og trøste ham. Jeg går rundt og synger inde i det mørke soveværelse så han stadig forstår det er nat.
Jeg kan lægge ham igen efter ca 10 minutter. Men hvad er det bedste og hvad er dårlige vaner og hvad er 'rigtigt'.
Jeg vil jo nødigt lære ham at han kommer op midt om natten når han græder eller give andre dårlige vaner, men kan jeg bare lade ham ligge og græde og vride sig?? Det er ikke sket nogen specielle ændringer i hans liv på det sidste.
Hilsen Louise
Lisbeths svar
Hej Louise!
Du gør det helt rigtige, du opfylder dit barns behov, du trøster synger, giver ham nærvær, så han ved du er der, og trygt kan sove videre.
Hvad der gør at han vågner er svært at sige, det kan være lidt uro i maven, en bøvs, eller varmen i øjeblikket. Mange børn vågner efter putning og har en lille periode med uro, hvor de skal op og have nærvær og trøstes, og kan så puttes igen.
Små børn får ikke dårlige vaner, det er os voksne, der tolker at de får dem.De kan kun kommunikere med gråd ,og derfor er det vigtigt, at de bliver hørt og får deres behov opfyldt. det giver den nødvendige tryghed.
Fortsat held og lykke med ham, og ros dig selv at du er god til at læse dit barn.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
Anmeld