Eksperthjælp: Fra fuldtidsbrystbarn til delvis flaske barn inden vuggestue, 6 måneder.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.737 visninger
0 svar
0 synes godt om
10. juli 2010

Lisbeth Jess

"Fra fuldtidsbrystbarn til delvis flaske barn inden vuggestue, 6 måneder."

Hej Lisbeth

Min søn skal starte i vuggestue d. 2. august (om godt 3 uger). På det tidspunkt er han lige fyldt 6 måneder. Han skal starte på deltid 4 dage om ugen. Længste dag 6 timer. Jeg har et par uger til at køre ham ind inden jeg selv skal starte, men indtil nu har han ikke levet af andet end brystmælk, og det er jo lidt svært i vuggestuen.

Jeg begyndte at give ham lidt grød kort tid efter at han blev 4 mdr. (risgrød og majsgrød og jeg har forsøgt at lave den både tynd og tyk). Han er blevet tilbudt det én gang om dagen i den sidste måned, men han har tilsyneladende ikke fundet fidusen. Det hele kommer altså ud igen til trods for at han er meget nysgerrig og følger vores mad, griber ud efter vores glas osv. Har også fået lov at sutte på en pære, hvilket han godt kunne lide. Så prøvede jeg at lave lidt pæremos, men det gik heller ikke. Jeg har endda forsøgt at komme en lille smule sukker i grøden bare for at se om han så ville have det. Jeg har også forsøgt at malke lidt ud og blande i grøden. Jeg har hele tiden været optimistisk og tænkt at det kommer nok og han skal bare vænne sig til det, men nu begynder jeg altså at blive lidt bekymret, for som tiden går er der jo kortere tid til at han skal starte i institution.

Derfor tænkte jeg at jeg måtte prøve noget andet, så jeg købte en flaske med vællingtud og gav ham majsvælling. Den første gang spiste han 70 ml og jeg var glad og tænkte så skal det nok gå det hele. ..... Men da jeg dagen efter tilbød ham flasken med vælling igen kastede han sig bare bagover og blev sur og skreg indtil han fik lov til at få brystet, og sådan har det været siden liggegyldigt om han får det om formiddagen eller om aftenen eller om det er mor eller far, der giver ham flasken.

Igår var jeg så nede for at købe nogle andre flaskesutter og noget MME, for noget skal han jo spise. Det har jeg så forsøgt en enkelt gang her til formiddag med samme resultat som med vællingflasken. Han kaster sig bagover og nægter og spytter det ud han måtte få ind i munden. Jeg forsøgte så IKKE at give ham brystet og derfor fik han kun sin sut. Med små pauser forsøgte jeg så flere gange at give ham flasken og hver gang han nægtede fik han kun sutten, hvilket betød at han så faldt i søvn til formiddagsluren uden at have fået noget at spise.

HVAD SKAL JEG DOG GØRE FOR AT FÅ HAM TIL AT SPISE ANDET END AF BRYSTET.

(Sidste udvej, som jeg ikke har prøvet er at leje en malkemaskine og så malke min egen mælk ud og give ham det på flaske, men jeg ved ikke om det vil hjælpe, da jeg indtryk af at det er selve flasken han er tosset på).

med venlig hilsen

MiMa



Lisbeths svar

Hej MiMa!

 Deter da også frustrende når du ved han skal starte om 3 uger og han ikke vil flasken.

Først vil jeg lige berolige dig lidt, han får en blid opstart, med 6 timer om dagen, det gør at du stadig kan amme ham.om eftermiddagen aften og morgen.hvis du vil.

Han skal nok lære at spise andet end mors mælk.Du kan sagtens malke ud, men det lyder som om det er flaske han ikke vil, så måske er vejen frem en tudekop, hvor han kan sutte vælling eller MME i sig. Derer nogen børn der ikke vil flasken og går direkte fra bryst til kop.

Når du forsøger at give ham enten grød eller vælling, så am ham lidt først så han ved at brystet stadig er en mulighed, ubevidst tror han jo det er slut, derfor stor protest.Bliv ved uden at presse for meget.hvis han kan sidde i sin stol, så lad ham det, med en  lille tallerken foran ham, lad ham mærke grøden, putte fingrene i den, og helt sikkert putter han dem i munden og får på den måde måske smag for det. samtidig sidder du og putter en lille skefuld indimellem. Det griser og ja det er o.k. alle tricks gælder her, og heldigvis har du 3 uger endnu.

Tro på det, vær rolig og vis ham at du helt sikkert ved, det er godt for ham. Når han når de 6 måneder må han få brød, det kan være det blir et hit.

Den mosede frugt pære og banan er også en god ting.

jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke med projektet og med ham.

Fortsat god sommer. Varme hilsner

Lisbeth Jess

 



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.