Eksperthjælp: HVerdag med en 2,5 årig, hvordan bliver det let?

Lisbeth Jess

"HVerdag med en 2,5 årig, hvordan bliver det let?"

Hej Lisbeth. Jeg garantere at der her indlæg bliver noget rodet, for jeg har så længe brændt inde med alle vores daglige problemer at nu styrter de ud, jeg forsøger at forklare mig så godt som jeg kan. Og håber virkelig på at kan få noget hjælp.

Først og fremmest er vi et par med en datter på snart 3 og venter en dreng om 2 mdr.
Vi er enige om at opdragelsen er vigtig, men vi er ikke enige om hvordan. Jeg tror min datter er hamrende forvirret over måden vi gør det på, jeg retter lidt på far, vi diskutere lidt om det, han har tusinde forskellige måder at opdrage på - istedet for at holde fast i den ene måde man burde. Jeg er nok meget pædagoisk, sætter mig ned og siger 'mor vil ikke have' osv, men her for det sidste er jeg brudt helt ud, magter ikke mere, hun løber fuldstændig af med os. Så jeg har flere gange været råbende og smidt på værelset, og jeg ved udmærket godt bagefter at det råberi kun gør det hele værre. Det jeg vil sige er nok bare, at det er VORES skyld - mor&far. Hvad pokker kan vi gøre for at få en ens opdragelse, for ikke at forvirre hende. Vi har snakket om det tusinde af gange, hvad vi kan gøre bedre og hvad vi sammen kan lave om - men det hjælper ikke.

Det er ikke omkring måltidet. det er fx et nej, et stop et det vil mor ikke ha - der bliver fuldstændig overhørt. Hun vil ikke holde i hånd når vi går tur, løber rundt når hun bliver puttet, ignorere os fuldstændig, vil ikke tage hende med på restaurent, skriger når hun ikke for sin vilje (eller sutten), ber vi hende om at lade hver med noget siger hun bare 'nej'. (det lyder som små ting, men kan slet ikke skrive det hele ned) for mig virker det bare som ekstrem dårlig og forvirrende opdragelse, så er sikker på det er mor og far her der skal have hjælp.

Alt i alt er hun en super dejlig pige, blefri, snakker flydende og har altid været lidt fremme af alder. Super sød ved andre børn, kærlig, HIDSIG OG TEMPREMENTSFULD

Håber virkelig du kan give  nogle gode råd med på vejen.
Forresten indtil nu har vi kørt med at første gang siger vi nej, anden gang siger vi nej 'ellers kommer du ind på værelset fx, gør hun det igen kommer hun på værelset og kan komme ind når hun er glad igen, og derefter snakker vi om at det ikke er okay, krammer og er gode venner.

Venlig hilsen herfra

Lisbeths svar

Kære  Lige nu fortvivlet mor!

Det lyder som om jeres skønne datter fortæller jer, at nu må I to se at finde ud af hvordan I vil have en overskuelig  glad og harmonisk hverdag sammen med alle 3.

Lige nu er du meget gravid, og du oplever at din mand ikke sætter synlige rammer for jeres barn.Når du så på bedste pædagogiske vis sætter grænser og siger hvad du vil havce, så lykkes det ikke helt. Det ender med lidt råb og lidt værelsesbesøg, uden den store succes.

Først skal I to gøre jer klart at deter et lille barn I har med at gøre. Hun har smidt bleen, snakker fint og alligvel er hun kun 2,5 år.I tror  hun kan meget mere end hun kan, hun kan ikke overskue konsekvenser og resonnere. Det er hendes hjerne alt for umoden til. 

Når vi oplever os drevet rundt i manegen af de kære børn, så er det os som forældre der ikke afstikker klare rammer, og det skriver du også selv.

Første trin er at i to bliver enige om, had det er I vægter. Vi gør jo med vores børn hvad vi selv har fået med af vores forældre, eller også det stik modsatte.

I to skal finde jeres værdier i jeres familie. Hvad er vigtigt.?Skal hun sige tak for mad, sidde mens hele familien spiser færdigt. Må hun lege når hun er færdig. Snakker i med hende under maden, eller snakker i hen over hovedet på hende.

Hjælper hun i køkken, dækker bord, eller noget andet. En 2,5 årige er vild med at hjælpe til, kan skære agurk og tomat med en plastik kniv-.vaske op eller andet dejligt med vand.

En 2,5 årig skal ikke have for mange valg, højst 2 ting at vælge imellem.

Er i nærværende, hvis der sker for meget væk fra hende, bliver hun usikker og forsøger at fange jeres opmærksomhed. Hun kan jo ikke sige: Hallo, far og mor, nu trænger jeg til at blive set og hørt, så snak med mig.

Istedet løber hun rundt og forsøger at fange jeres opmærksomhed.

Små børn som hun er kAN IKKE UDSÆTTE DERES BEHOV, HVORNÅR ER LIGE OM LIDT? DET FØLES SOM ALDRIG.

hUN VIL SES, HØRES ELSKES, VÆRE GLAD, SUR, GAL OG KED AF DET.

Når I har fundet jeres fælles fodslag, så er det små korte beskeder. Nu skal du sætte dig, nu spiser vi, du skal bruge gaflen,. nu må du gå ned  og lege. jeg vil have du sætter dig.

Sig alt det hun må og ingen trusler, afled istedet for. . 

Bliver du så vred at du har lyst til at råbe, så tæl til 10, og træk vejret dybt, og husk hun er en lille pige. Ingen kan lide at blive råbt af.

Hun må gerne være sur og gal, men det skal være med nærvær fra kærlige omsorgsfulde forældre, der kan rumme. Husk deter jer der bestemmer, og ikke hende.

Så små børn skal have en lille ramme for hvad de må og hvad der skal ske, det giver  tryghed.

Og I skal nå at have fundet melodien inden lillebror ankommer, og det kræver at I snakker om det og handler.

Rigtig meget held og lykke med jeres datter og også den kommende baby.

Varme hilsner

Lisbeth Jess