Eksperthjælp: Rytmik eller dans med 3-årig?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.775 visninger
0 svar
0 synes godt om
21. juni 2010

Stine Winther

"Rytmik eller dans med 3-årig?"

Hej Stine.

Jeg har en datter på 3 år og 4 måneder som er utroligt glad for musik så snart der er musik danser hun og hun har MASSER af rytme i kroppen, samtidigt med det er hun en rigtig prinsesse der elker at gå i fine kjoler, vi er nu i lidt af et dilemmma, jeg har faktisk meldt hende til en af de få pladser der er på rytmikholdet i vores kommune, men samme dag fandt jeg ud af at der er en danseskol lige ved siden af som også tager så små børn, her starter de med rundkredssang og til sidst lærer de polkatrin, hun er ikke så meget til at spille på instrumenter da hun lige nu synes de er meget larmende, så hvad vil du umiddelbart råde os til? rytmikken eller dansen? vi har faktisk mulighed for at afprøve begge dele, vil det være en god ide? den prøveperiode vil for rytmikkens vedkommende betyde 3 månder og dansen 1 måned.

Mange hilsner

J



Stines svar

Kære J

Musik er virkelig noget, der appellerer til børn. Det er helt naturligt for børn at bevæge sig til musik allerede fra de er få måneder gamle. Det er helt tydeligt, at musik motiverer børn til at bevæge sig - man kan sige, at musik og motorik går hånd i hånd.

I børnehavealderen er motorikken stadig i rivende udvikling, og for at støtte den udvikling mest muligt er det supergodt at give barnet mulighed for at udforske hendes egen krops bevægemuligheder. Både ved at eksperimentere og ved at kopiere andres bevægelser, samt ved at træne de basale, naturlige bevægelser (kravle, gå, hoppe osv.). 

Hvis danseskolen ikke træner meget andet end polkatrin, vil jeg anbefale rytmikken - men forhør dig hos danselæreren først, og spørg hvilke motoriske udfordringer børnene ellers får, hvis du mener, at dans vil motivere din pige mest.

Jeg er jo varm fortaler for rytmik, fordi det at beskæftige sig aktivt med musik udvikler stort set alle kompetencer hos børn: Sprog, motorik, musikalitet, samt sociale og personlige kompetencer.

Det er rigtigt, at instrumenter kan virke overvældende på nogle børn, ligesom det at skulle tumle rundt mellem andre børn (og voksne) kan være en stor mundfuld.

Prøv at overveje, hvordan din pige vil reagere og spørg evt. i børnehaven, hvordan de oplever hende i den slags situationer. Måske vil hun være i stand til hurtigt at blive fortrolig med det "farlige".

Umiddelbart ville jeg mene, at det vil være for meget at starte både til dans og til rytmik, så måske er du nødt til at vælge, inden I prøver.

Uanset, hvad du vælger, så husk at støtte dit barn alt hvad du kan. Lad være med at presse hende til at være med, hvis hun er tilbageholdende det første stykke tid. Lev dig selv ind i aktiviteterne, vis, at du synes, det er sjovt og inviter hende til at være med sammen med dig. Det er tit, at man ser børn, der ikke synger eller danser med, men når så de kommer hjem, så giver de den hele armen:-)

God fornøjelse!

Kærlig hilsen Stine



Stine holder kurser og arrangementer med rytmik (musik og bevægelse), babytegn og babymassage, og vejleder desuden i brug af babyslynger.

Se Stines hjemmeside: http://www.babyhuset-tutti.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.