"Mor med tunge tanker og baby`s soverytme, 7,5 måned."
Hej Lisbeth...
Jeg har lige et par spørgsmål. Har en søn på 7.5 mdr som har været i dagpleje i 1 mdr nu, da jeg er selvstændig. Han stortrives der, og hun er så sød hans dagpleje mor. Men vi er lidt uenige om hans soverytme. Da hun 3 gange ikke har fået sin 1 times pause fordi han ikke ville sove til middag. Han er det 5. barn hun har indtil august.
Han står pt. op 06/06.30 spiser kl 7 og blir afleværet kl 8. Når han har været vågen i 2 timer skal han have en powernap på en halv time. Som han får hos hende. Derefter er han vågen til kl 13 og sover gerne 2 timer. henter ham kl 3 og han får gonat flaske kl 19 og blir lagt ind 19.30. nogle gange sover han med det samme andre gange kan den næsten blive 20 inden han falder til ro. Han sover igennem men skal have sutten et par gange iløbet af natten.
Hun vil gerne at vi vækker ham kl 06. Jeg har det sådan at han skal sove når han vil også længe han kan. Hun vil også gerne at han skal sove 1.5 time om formiddagen og det samme over middag. Hvordan synes du en sådan lille drengs soverytme skal se ud og hvor må man begynde at rode med hans sovemønster. Hvor gammel skal han være får han kan komme ind på sit eget værelse. Ville så gerne have han skal føle sig tryg så han sover i sin seng på vores værelse.
Har også et mere alvorlig spørgsmål. Jeg har i perioder haft grimme tanker om mit barn og mig selv. Første gang var natten efter jeg havde født hvor jeg oppe på sygehuset tænkte hva sker der hvis jeg smider mit barn ud af vinduet. Der efter 3 mdr senere hvor jeg gik i 14 dage med tænk nu hvis jeg gjorde det ene eller det andet med ham. Til sidst brød jeg helt sammen og tænkte at så ville jeg hellere skade mig selv end ham. Jeg har snakket med min mand, svigerinde og min læge om det da jeg troede det var noget fødselsdeprission. Men min læge sagde at det var naturlig at man tænkte meget på livet-fødslen og døden efter at have født. Jeg har aldrig haft deprisioner og er eller lign. før.
Men nu er de dumme tanker kommet igen. Det kan være lige fra at hvad nu hvis jeg lagde ham i fryseren eller andre, undskyld mig sindsyge ting. Jeg har fundet ud af at søvn er en utrolig vigtig ting for mit humør. Jeg har en nem søn der altid er glad, hvilket dagplejemoren også siger så jeg forstår ikke hvorfor jeg tænker sådan. Det er ikke når han græder jeg tænker det. Synes det er et stort tabu emne at tale om. Så har ikke sagt det til min sundhedsplejeske. Men håber du kan hjælp mig. Jeg har fortalt min mand det igen så det er jo ikke sådan jeg går alene med det. Men stopper det aldrig???? Jeg ved ikke om min egen barndom kan have indflydelse på mine tanker. Min mor var kvartalsdranker og har slået mig jævnligt indtil jeg selv kunne forsvarer mig.
Mvh
Den fortvivlede mor
Lisbeths svar
Hej !
Det lyder som om du er lidt trængt lige nu og bekymret over de tanker du tænker.
Jeg starter med dig, så kommer din baby bagefter.
At blive mor er en stor og nogen gange voldsom oplevelse, selve fødslen kan sætte en masse tanker i gang om livet og døden, ja angsten for at miste det lille barn. Når du så får tankerom du evt kunne finde på at gøre noget, så bliver angsten dobbelt . For selvfølgelig gør og har du ikke gjort noget, det lyder som om dit barn er i fin trivsel.
Tænk tilbage på fødslen af dit barn, var den normal, eller meget lang, skete der noget undervejs som gav dig en frygt?Fik du snakket forløbet igennem?
Har du en sundhedsplejerske, som du kan snakke åbent med, så er det en god ide`nu her hvor hun kommer ved 8 månders alderen at fortælle hende hvad der rør sig i dig.
De fleste kommuner har psykologer tilknyttet, så du kan få en snak med en kompetent person der lytter, støtter og kan give dig nogle redskaber til at håndtere dine tanker. Så det blir dig der styrer dem og ikke dem der styrer dig.
Du skal til egen læge igen ,stille og roligt forklare du har brug for hjælp, og ikke lade dig feje af hold fast og bed om at blive taget alvorligt. For de tanker skal tages alvorligt. Du har noget inden i dig som du skal have hjælp til at få bearbejdet. Tag en ven eller din mand med, så du får støtte. Ens egen barndom påvirker selvfølgelig ens moderrolle, for vi vil jo ofte gøre det endnu bedre, og du er blevet slået,med den sorg og manglende tillid det kan medføre.
Og det bedste du kan gøre lige nu er at få snakket om det, du tænker så det ikke fylder det hele.
Så til baby.
Jeg forstår ikke helt begrundelsen med at dagplejemoderen skal have en times pause.
Deter altid bedst for et barn at holde sin egen rytme, selvfølgelig vil man ofte omkring 1 års alderen forsøge at få barnet over på en gang middagssøvn.Men din er kun 7,5 måned, en god lur formiddag og eftermiddag lyder fint i mine ører, så får du også et glad barn med hjem som du rigtig kan hygge med inden putningen. Hvis han kan sove 1,5 time formiddag, så lad ham gøre det, og tilsvarende eftermiddag.
Nu håber jeg det kan give dig lidt ro.
Og så beder jeg dig at tage dig godt af dig selv og få den hjælp du har brug for.Du er velkommen til at skrive igen.
Held og lykke med dig og dit barn.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
