Eksperthjælp: Baby 20 uger sover uroligt om natten

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

12.601 visninger
1 svar
0 synes godt om
1. juni 2010

Lisbeth Jess

"Baby 20 uger sover uroligt om natten"

Hej Lisbeth.

 

Jeg skriver fordi jeg er lidt træt for tiden idet min søn Marius holder fest om natten.

 

Marius er 19-20 uger gammel. Han er en stor dreng på 7,5 kilo ca og er knap 67 cm lang. Marius er født til tiden og vi havde en god og almindelig fødsel.

Han er en dreng med fuld knald på - han spiser grød om morgenen og til frokost samt mos til aften. Han fik brystmælk de første 4 uger af hans liv - men det droppede jeg fordi jeg ikke kunne amme ordentligt og det blev mere en konflikt end en god oplevelse for både mig og Marius. Marius har levet af Hipp Eco siden og vi er lige gået over til Eco2.

Marius spiser fint med ske og drikker postevand af en lille kop. Derud over får han ca. 240 ml MME om natten og om dagen for han ca. 6 - 800 ml MME.

Marius har daglig afføring og tisser store tunge bleer som han skal.

Han er meget fysisk aktiv - kryber baglæns nu - og leger med mange ting. Siger mange lyde og griner højlydt ofte.

Som du kan høre er han egentlig en knag på alle måder - han græder faktisk slet ikke - hverken dag eller nat. MEN....!

Marius Sover SÅ uroligt om natten - hvis han altså overhovedet sover! Han bliver puttet kl.19.30 - 20.00 med faste putteritualer og det tager ham ca. 30 - 45 min at falde i søvn. Han smider sit hoved fra side til side konstant og sparker dynen af og gnider øjne så han ikke er til at få til at sove. Efter 3-4 timers søvn vågner han og skal have lidt mælk - han falder i søvn med det samme bagefter - og så begynder balladen! Han er så urolig med sit hoved at han vækker sig selv - og mig...han snøfter og grynter og får vendt sig med benene den anden vej - dynen ryger rundt i sengen og han pludrer og snakker. Sutten hjælper et kort øjeblik - så flyver den ud af munden igen.

Jeg forsøger at få ham til at slappe af ved eks. at putte dynen tæt om ham - det kæmper han sig ud af med det samme...lægger ham på siden - han vender sig, lægger ham hos mig, han er knaldvågen. Vi har prøvet at give ham tør ble på - det hjælper ikke, vi lægger ham på maven af os - han vågner når vi bevæger os -  vi har prøvet at lulle ham i søvn i vores arme - han vågner ligeså snart han blir lagt i sin seng.

Skal lige nævne at Marius Altid har sovet i sin egen seng men at den står helt op til vores, så den er en forlængelse af vores seng.

 

Vi har prøvet at flytte ham til sit eget værelse - han græd som pisket i timevis og jeg er som faglært pædagog ikke tilhænger af at så lille et barn skal være fra sine forældre - det er tidligst når han er 6 måneder - så han kom ind til os igen og sov egentlig ok resten af den nat.

Nu i nat som eksempel - sov han ind som ovenfor beskrevet, men vågnede op allerede halv tolv og skulle have noget at drikke. Efter 00.30 har han så været vågen ca. hver 30 min. Sovet lidt ind imellem men været urolig - han er dog slet ikke ked af det, tværtimod er han nærmest glad og parat til smil når han fanger mit blik. Vi har i nat prøvet alt - og det eneste det er ednt med er at jeg måtte stå op kvart i fem - med et træt men vågent barn og - nu her halv otte sov han fint ind i sin barnevogn i haven.

 

Marius sover faste rytme hver dag - han bliver puttet morgen/formiddagslur fra ca. kl 8 til 10 - så er han vågen til 12 ca. hvor han får froskost og leger morotisk leg. Ved 12 tiden puttes han i barnevognen og vi tager i byen - der kan han så sove fra 2-4 timer og om eftermiddagen får han mælk og leger. Han tager så en kort lur ved 6 tiden og ca. 18.45 spiser vi aftens mad - 19.15 nattøj på 19.30 nat mælk og så putte.

 

Det var en lang beskrivelse - jeg har beskrevet dette for min SP og hun siger hun ikke har hørt om det før og siger blot at han skal i sit eget rum. Men det er jeg ikke tilfreds med. Kan du mon råde anderledes? Jeg har læst "Sov igennem uden gråd" samt "Vidunderlige uger"

 

med venlig hilsen Signe Marie



Lisbeths svar

Hej Signe Marie! 

Forstår du er træt ,hvis hver nat er urolig og du bare ikke får sovet det du skal.

Jeg læser hans dag og den ser fornuftig ud, han lyder virkelig som et barn der får opfyldt alle sine behov og vægten er fin.han er glad og trives.

Der er et par justeringer jeg vil foreslå. Jeg mener han bliver puttet for tidligt efter både at have sovet ved 18 tiden, mad 1845, og allerede sove igen 1930.

Han kan nok ikke undvære den lille aftenlur, men I kan med fordel skubbe hans puttetid lidt, så han blive rigtig godt træt inden sengetid.Måske til klokken 20

Efter maden kan der være en tid, hvor han evt får babymassage, bad og rigtig megen tæt kontakt, så han bliver fyldt helt op og til sidst er rigtig træt .

Der er børn der sover meget uroligt, og det kan der ikke ændres så meget på. Han skal sove ved jer, så I kan skiftes til at få en god nats søvn i et andet rum.  

I kan ændre støjniveauet ved at bruge ørepropper, og I kan sagtens reagere når han græder, men alle der små gryntelyde og voldsomme bevægelser bliver dæmpet, derved sover både I og han bedre, for det meste sover de jo bare videre igen. han har vel et blødt sovedyr , en  stofble, eller blød pude kan kan ligge og holde i.

Børn der smider sig meget rundt  kan blive lidt kolde, jeg mener man kan få ligesom en sovepose med et bærestykke foroven.

Hvis han sover rigtig godt i sin barnevogn , er det også en mulighed, tag den ind og lad ham sove der, alle krumspring for at få sin søvn er o.k.For mange nætter uden søvn tærer på alle, både barn og forældre.

Det sidste jeg tænker på er om ændringen fra Ecco 1, til nr 2 har gjort en forskel, derer jo flere kalorier i 2, så måske skift tilbage igen eller byt til et andet mærke.

Deter sikkert også tiden hvor tænderne begynder at komme frem, mærk på hans gummer om de er ved at være hårde,  babyer kan  oftest godt lide at blive gnubbet blidt på gummerne.

Jeg håber I kan bruge lidt af det her og ønsker jer fremover nogle rigtige gode nætter hvor Marius sover dejligt .og fortsat held og lykke mede ham.

Varme hilsner

Lisbeth Jess



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

1. juni 2010

Maise

he he lyder meget som mit barn for ca 2 uger siden. Tror det er en blanding af kostændring, tænder og tigerspring. sådan oplever jeg det hos os.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.