Eksperthjælp: Pige 1 år har spiseproblemer, født 12 uger før termin.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.037 visninger
0 svar
0 synes godt om
13. maj 2010

Lisbeth Jess

"Pige 1 år har spiseproblemer, født 12 uger før termin."

Kære Lisbeth

Jeg skriver på vejne af min storebror og hans kæreste, der begge er gået helt neden om og hjem med deres lille pige.

De fødte i maj mdr. 2009 en lille pige, der desværre blev født 3 mdr. for tidligt. Det første halve år var rigtig hårdt og foregik frem og tilbage mellem hospitalet og deres eget hjem.

I dag hvor hun er lige over et år, har de fortsat mange problemer med og få deres lille pige til og spise ordentlig. Når hun endelig spiser noget kommer det som regel op igen lige efter eller efter hun har sovet. Hun tager derfor ikke nok på og er faktisk begyndt og tabe sig igen.

Min bror og hans kæreste føler de har gjort alt og ikke længere kan gøre mere. Når de søger hjælp hos lægen, får de blot af vide de ikke kan gøre noget.

De står derfor i en rigtig svær situation, hvor de føler ingen vil hjælpe dem og de ved ikke selv, havd de skal stille op.

Jeg har lidt på fornemmelsen at det drejer sig om, at de simpelthen har brug for hjælp til hvordan de får de daglige rutiner til og kører med deres lille pige. Lige nu foregår alt i frustration og stress, hvilket påvirker deres lille pige.  Frygter de er derude hvor de ikke længere kan magte det mere og det er rigtig svært for os omkring dem og hjælpe til.

Mit spørgsmål er derfor om der er hjælp og hente for et par som min bror og hans kæreste og hvor kan du evt. råde dem til og hente hjælp henne?

Knus en bekymret søster og faster



Lisbeths svar

Kære bekymrede faster!

 Det er sorgfuldt og svært at stå udenfor,og opleve problemer hos ens nærmeste og  afmagten over der tilsyneladende ikke er nogen hjælp at hente.

Din bror og svigerinde har svært ved at få pigen til at spise og holde det i sig, og de bliver bekymrede og oplever ingen støtte og hjælp.

Forløbet har været hårdt og langvarigt læser jeg, så de trænger til, at der kommer ro og trivsel i den lille familie.og vished for deres lille pige er i trivsel, og det er det, der  mangler.

Der skal hjælp til,og jeg har flere forslag.

Mit første bud er at bede sundhedsplejersken om  hurtig hjælp, til en grundig snak om kost og rutiner.Med hendes hjælp kan I, vurdere om hun skal ses af en børnelæge, hun er jo sikkert fulgt i et børneambulatorium efter fødslen og hjemkomsten?

Det kræver en henvisning fra egen læge, hvis det er mere end 3 måneder siden, de har været der. Ens egen læge kan ,med hjælp fra en bisidder gøres meget opmærksom på, hvor bekymrede forældrene er, og har brug for hjælp til deres barn.

Efter en svær og tidlig start er det klart, at bekymringer fylder, og  når de ikke bliver taget alvorligt, vokser de endnu større.

Jeg formoder , hun følger sin kurve,og virker sund og rask, siden lægen ikke er bekymret, men du skriver hun har tabt sig. Når et lille barn altid kaster op efter maden, så skal der reageres på det.

Indtil  de hurtig får hjælp, så er det små hyppige måltider, ingen kampe, lad hende spise det hun kan , presset skal væk fra maden,. Lad hende drikke noget der fylder. Når hun mærker der bliver slappet af, så slapper hun også af , og måske spiser hun så mere.

Nu håber jeg du kan bruge nogle af mine betragtninger, og ønsker det bedste for pigen og forældre fremover.

Varme hilsner

Lisbeth Jess



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.