"Fra bryst til skemad med protest"
Hej, min søn er 5½ måned, og vi forsøger så småt at give ham skemad, grød og mos. Vi har forsøgt i et par uger nu, men det går bare slet ikke, og jeg er ved at være temmelig ulykkelig og frustreret - hvorfor vil min søn ikke spise!! - andet end bryst!!
Jeg har ammet ham fra start, og gør det stadig uden problemer. Jeg har altid haft mælk nok. Nu er vi så begyndt med ske-mad da han er ved at nå 6 måneder, og han jo så helst skal have andet end min mælk. Vi har forsøgt med de forskellige pulvergrød man kan købe, også med hjemmelavet rismelsgrød og kartoffelmos med gulerød, men han vil bare ikke have det. Han bliver vildt ked og dybt ulykkelig og frustreret. Vi lader ham tit selv sidde med en ske, så han vænner sig til den, og har også ladet ham sidde med en gulerød, men intet hjælper!!
Det er ligegyldigt med hvilken tid på døgnet vi prøver, om han er træt/frisk/sulten eller bare alm mæt. Om jeg giver ham bryst først eller efter. Jeg er i 7 sind og virkelig frustreret, hvad kan jeg gøre, synes jeg forsøger alt! Jeg ved man ikke skal sammeligne, men det gør det ikke bedre når alle de andre mødre i mødregruppen kan give deres børn ske-mad.
Jeg har også forsøgt med frugtgrød, og senest vælling på flaske, men det gik SLET IKKE!! Før kunne hans far godt give ham lidt modermælkserstatning på flaske, men nu vil han slet ikke have flasken, efter forsøget med vælling.
Jeg har overvejet helt at stoppe med amningen, selvom jeg ikke har noget imod at fortsætte lidt endnu, så det bliver en langsom udfasning. Men måske han vil spise hvis jeg helt stopper at amme, så bliver han vel sulten nok.
Om natten er jeg oppe 3-4 gange stadig væk, for at amme ham. Nogle gange forsøger jeg bare med sutten, eller på anden måde at trøste ham, men det virker somom det kun er brystet der kan få ham til ro igen. Jeg ville jo gerne at hvis han fik lidt vælling eller ske-mad han så måske kunne sove i længere interval, og måske med lidt held sove helt igennem.
Jeg er bange for jeg bærer mig helt forkert ad, er jeg en dårlig mor at blive ved med at prøve med andet? Som mor, kan jeg jo ikke bære når han græder vildt hysterisk meget mere end 10 min. af gangen, førend jeg overgiver mig. Brydermig ikke om at han bare skal græde sig selv i søvn, når gråden er så hyserisk. Han er min førstfødte, og jeg er bare så meget i tvivl og frustreret.
Lisbeths svar
Kære Viktors mor!
Deter da også frustrende, når du nu havde troet at Viktor ligesom de andre i mødregruppen ville spise let og ubesværet af skemaden, og du bliver ked af det, fordi du tror du gør noget forkert.Det har og gør du ikke.
Nu håber jeg du vil trække vejret dybt og sige til dig selv, jeg er en vidunderlig mor, der har ammet min førstefødte så flot, og jeg har bare en søn der ikke helt er klar endnu til skemad.
Sundhedstyrelsen anbefaler fuld amning i 6 måneder, alligvel er der mange ,der begynder omkring 4-5 månder med vælling, grød og mos.Deter også helt i orden. Nogen børn er rigtig gode og villige og andre er ikke.
Din Viktor er åbenlyst ikke klar endnu, jo mere du forsøger jo mere modstand giver han.
Jeg vil anbefale dig at den næste uge kun udover din mælk at forsøge at give ham moset frugt, banan som skal moses så den nærmest bliver flydende, eller moden pære formiddag og eftermiddag.Se om det er en succes, hav tillid til at han gør det, når han er klar, vær rolig og kærlig.
Ved frokosttid så læg et par små bitte hapser af brød(uden kerner og skorpe) med evt moset banan eller moset avocados.Lad ham tage det op, klemme det og måske får han lyst til at putte det i munden, smage på det , måske blir det der, og han synker, det kan også være han spytter det ud. Alt er normalt.
Det kan være han er mer til brød end skemad.det er der mange børn der er.
Går dette fint ,så kan du forsøge igen med noget grød, eller tage en uge mer med frugten. Det afhænger helt af, hvordan han modtager det. Vis ham med din stemme og krop at alt er i orden, der er ingen tvang.
Lad ham sidde i sin høje stol når I spiser, så han ser at mad udover mors mælk er god, lad ham mærke jeres glæde ved at spise.
Jeg tror, at han når han oplever din ro og accept at alt er ok, vil slippe sin modstand og blive nysgerrig efter mad. Så du i løbet af de næste par måneder får ham over på skemad og brød.
Fortsæt du trygt med din amning, han skal nok komme igang, husk jern ved 6 måneder.
I mødregruppen kan du smile stort og sige: " Ja viktor ved hvad ,der er kvalitet"
Nu håber jeg ,du kan bruge nogle af mine råd, du er velkommen til at skrive igen.
Fortsat held og lykke med ham.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk