Eksperthjælp: urolige baby om aftenen, 2,5 måned

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

9.716 visninger
0 svar
0 synes godt om
13. marts 2010

Lisbeth Jess

"urolige baby om aftenen, 2,5 måned"

Hej Lisbeth

Jeg skriver til dig fordi vi har brug for et godt her i det lille hjem.

Var har en lille datter på 2½ måned, som lige fra fødslen har været meget urolig om aftenen.

For at starte fra en ende, så vågner hun mellem 7-7.30 om morgen. Efter 1-1½ time viser hun tydelig tegn på træthed, og jeg putter hende i barnevognen med det samme. Ved denne lur sover hun i hvert fald 3 timer, ofte mere, og jeg har mange gange vækket hende efter 4 timer, fordi jeg synes hun sove de lange lure om natten jo. Når hun så vågner, er hun oppe i 1-1½ time igen, hvorefter hun igen viser tegn på træthed. Dog ikke så tydeligt som om morgenen, men jeg putter hende igen i barnevognen, og denne gang skal hun lige have lidt hjælp til at falde i søvn. Her vil hun sove 3-3½ time, og klokken en som regel mellem 16-17 når hun vågner denne gang. Herefter får vi hende ikke til at sove mere før hun næsten græder sig i søvn om aftenen. Allerede ved 17-18 tiden begynder hun at gabe lidt, men virker ellers ikke rigtig træt, og vi kan ikke få hende til at sove. Ved 19-20 tiden bliver hun helt umulig, og vi kan kun få hende til at holde op med at græde ved at vugge hende i vores arme. På den måde ender det ofte med hun falder i søvn, men hun vågner og bliver frygtelig ked af det, når vi ligger hende fra os.

De sidste 14 dage har vi prøvet at ligge hende i seng ved 20 tiden inden hun bliver alt for sur, og så forsøgt at få hende til at falde i søvn i sengen, men så snart vi ligger hende, eksploderer hun nærmest. Hun bliver helt hysterisk, og vi prøver at ae hende, shh´se på hende, putte hende, og give hende sutten, men lige meget hjælper det. Det hjælper når i vugger hende i sengen, men så snart vi stopper, så skriger hun igen. Efter 1½-2 timer har hun grædt så meget, at hun giver op.

Vi har tidligere prøvet at gøre det samme i hendes lift inde ved os, men heller ikke dét hjælper.

Jeg læste et sted, at man også bare kunne lade hende græde, og med 5 min mellemrum, gå ind til hende, give hende sutten, ae hende, putte hende og shh´se på hende, og så gå ud igen i 5 min. Vi prøvede det et par dage, og det virkede efter 20 min, men vi har hørt fra andre, at det er synd, da hun er for lille til at forstå hvad der sker. Det har naturligvis givet os enormt dårlig samvittighed, og vi er gået tilbage til den "gamle metode" igen, men det er hårdt og træls, at skulle bruge så lang tid på at få hende til at sove. En af os sidder hele aftenen inde på værelset sammen med vores datter, for at få hende til at sove.

Vi har brug for et råd til hvordan vi kan få hende til at falde i søvn af sige selv om aftenen uden at hun skal blive så ked af det, og vi kan få en fredelig aften.

 

Håber du kan hjælpe os.

Mvh. Ida



Lisbeths svar

Kære Ida!

Tillykke med pigen, som du lige nu har lidt aftenuro med, og har brug for nogle input til en fredelig aften.

Der er en masse faktorer jeg ikke ved noget om, alligevel vil jeg  forklare hvad jeg tror der sker.

Hun er rigtig god til at sove nogen gode lange lure om dagen og derfor er hun vågen om aftenen for at hun kan få den mængde mad hun har brug for.Jeg gætter på hun vejer o mkring 5500 til 6000 gram afhængig af fødselsvægt,d.v.s hun skal have mellem 1000 -1200 ml i døgnet, fordelt på 6-8 gode måltider pr dag.

Med det du beskriver så skal hun ikke sove  om aftenen, for hvornår skal hun nå at få mad nok.medmindre hun vågner hver 2 time om natten. 

Hvis børn sover meget om dagen, er de ofte meget vågne om aftenen, hvis du ammer, skal der stimuleres til øget mælkemængde.

Alligevel er det bedst, at de sover i deres egen rytme, selvom du vækker om dagen er der ingen garanti for bedre søvn om aftenen.

Hun er nu også så gammel at hun e r klar til øget opmærksomhed og stimulering, så når hun græder er hun enten mere sulten eller klar til mere nærvær.

Når hun græder ved aftenputning så er hun ikke klar til at sove, hun er også for lille til at  fo passet ind i en sove rytme, det fortæller hun jer, når hun græder.

Derfor hyg jer med hende om aftenen og nyd samværet, hun er jo glad for at ligge i en favn læser jeg.

Nu håber jeg du kan bruge nogle af mine betragtninger, og fortsat held og lykke med hende.

Varme hilsner

Lisbeth Jess



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.