Jeg er super upædagogisk og politisk ukorrekt-tråden...

tinpou skriver:

ÅÅhh også et skønt bidrag fra dig Rosa:-)

Dejligt med sådan 4 muffins i døgnet - sidder lidt og funderer over om det mon er sådan nogle som jeg selv køber med jævne mellemrum på tanken - for de er edder brandhylme store!!

Så er der ikke noget at sige til at mavsen din er vokset med lynets hast på det sidste:-)

Jeg har heller på ingen måde præsteret hellig askese under graviditeten, men har selvfølgelig taget hensyn. Men nu har jeg snart behov for at "bryde ud" - er efterhånden ved at være helt syg efter helt selv at konsumere en flaske sublim rødvin og 20 smøger - AAHHHH:-) Og det behøver ikke engang at være sammen med veninderne, kunne sagtens være i eget selvskab - så er der vist noget om at den er heelt gal, ikke...:-)

Uha jo!!! Jeg er sikker på vi begge bliver forfærdelige mødre

Knus

Jeg vil også være med, for jeg er også langt fra det man kalder en pædagogisk korrekt mor, og min kæreste som er færdig som pædagog om et 1½ år, er en ligeså upædagogisk, men SUPER GOD far!

Jeg farvede hår og tog sol under min graviditet med Nicklas. Han startede på grød allerede da han var 3 mdr fordi andet ik ku mætte ham, trods der står i bøgerne han skal være ældre. Han fik færdiglavet frugtmos oftere end han fik hjemme lavet. Han var kun 8 mdr da han smagte slik første gang, fordi han af banken fik en julepose. Han er af og til blevet fodret med øllerbrød til aftensmad fordi jeg ikke gad lave andet. Han får sodavand ca en gang i ugen. Han får ALTID en chokofant når vi handler i bilka, og en chokolade bolle i føtex. Han får lov til at spise morgenmad i stuen hver morgen, så han mens kan se tegnefilm.

Under denne graviditet har jeg drukket alt i alt ca 2 glas rødvin, 3 gange taget sol og fået lavet lyse striber.... Og ja for pokker, jeg har også spist tun!!

Og ved i hvad? Jeg er den bedste mor mine børn overhovedet ku tænke sig.....

Mine unger spiser hvad vi spiser, dvs MacD, Burger king og får vi fritter, så gør de selvfølgelig også.

Vi har i perioder drukket sodavand eller saftevand til aftensmaden.

Mine unger har fået fredagsslik fra de kunne håndtere konsistensen.

Tv bruger vi som babysitter mens vi slapper af eller laver ting vi helst vil gøre uden børn.

Mine unger har smagt på stort set alt hvad der findes i haven, også massevis af sand og jord, uden vi har himlet op.

Ungerne får lov at falde i søvn på sofaen, hvis vi ikke gider bøvlet med at putte dem.

Den store får ikke vasket hår hver gang han er i bad, fordi han ikke kan lide det.

He he....super sjovt det her.

Jeg har en søn på 8 mdr så ikke de store unoder endnu....

Han har dog smagt is, fået et stort glas købefrugtmos til frokost på en cafe, fået havregrød før han var 6 mdr, fået vand fra den kolde hane får han måtte. Jeg har fået et skema af sundhedsplejersken der fint viser, hvornår han må få hvilke ting....men han spiser altså gladeligt peberfrugt og agurk, selvom han først må smage det om en måned

Kan for øvrigt anbefale en god bog med titlen " Jeg var en god mor, FØR jeg fik børn".

Der kunne jo nærmest også komme en bog ud af den her tråd..

Jeg syntes faktisk det er en underlig tråd... For vi vil vel alle sammen, vores børn det bedste. MEN faktum er, at vi jo ikke er perfekte nogen af os og alle sammen, engang imellem springer over hvor gærdet er lavest, eller hvor det er lysten der styrer værket og ikke fornuften, eller hvad der er bedst.

Ligefrem at fremhæve og 'konkurrere' om, hvad man har gjort af ting der ikke er 'gode nok' eller 'som det skal være efter bogen', syntes jeg er direkte ulækkert faktisk.

Jeg er OVERHOVEDET ikke 100% korrekt, på NOGEN måde. Jeg er meget styret af lyst og energi osv.

Og de 'korrekte' valg, jeg har taget omkring Idun, er faktisk ALLE sammen taget udfra dovenskab.

FX: Jeg ammer og jeg ammer længe: For mig ser jeg det som det FULDSTÆNDIG nemmeste i verden. Du har altid maden ved hånden, altid en glad baby og du kan fodre dit barn mens du selv sover. Jeg behøver ikke engang stå op først og høre på et barn der skriger. = DOVENSKAB. At jeg så har den bonus at jeg mindsker risikioen ved at slås med et barn der har allergi senere, det er også dovenskab for mig. JEG vil gøre alt hvad jeg kan, for at slippe for at stå og bokse med allergi mad. = DOVENSKAB.

At jeg ikke gider at Idun skal have slik efter 17 på hverdage, er at hun bliver sukkerhyper og jeg ORKER ikke at hun skal kravle rundt på væggende til kl. 23, for mor vil også slappe af = dovenskab.

At jeg elsker at Idun putter med mig, er fordi hun er tryg når hun er tæt på. Så skal ejg ikke stå op midt om natten, fordi hun rækker ud efter mig, når hun skal mærke nærhed = dovenskab.

At vi brugte babytegn med Idun, var ene og alene fordi jeg ikke gad at hun sad og skreg på ting, men bare kunne fortælle det. = dovenskab.

Så jeg syntes det er en fuldstændig latterlig tråd at konkurrere på det. Vi er ALLE sammen styret af energi, kreativitet (eller manglen på samme) og lyst.

Men vi er vel alle sammen enige om at vi elsker vores børn? Det gør jeg i hvertfald.

Jeg syntes faktisk det er en underlig tråd... For vi vil vel alle sammen, vores børn det bedste. MEN faktum er, at vi jo ikke er perfekte nogen af os og alle sammen, engang imellem springer over hvor gærdet er lavest, eller hvor det er lysten der styrer værket og ikke fornuften, eller hvad der er bedst.

Ligefrem at fremhæve og 'konkurrere' om, hvad man har gjort af ting der ikke er 'gode nok' eller 'som det skal være efter bogen', syntes jeg er direkte ulækkert faktisk.

Jeg er OVERHOVEDET ikke 100% korrekt, på NOGEN måde. Jeg er meget styret af lyst og energi osv.

Og de 'korrekte' valg, jeg har taget omkring Idun, er faktisk ALLE sammen taget udfra dovenskab.

FX: Jeg ammer og jeg ammer længe: For mig ser jeg det som det FULDSTÆNDIG nemmeste i verden. Du har altid maden ved hånden, altid en glad baby og du kan fodre dit barn mens du selv sover. Jeg behøver ikke engang stå op først og høre på et barn der skriger. = DOVENSKAB. At jeg så har den bonus at jeg mindsker risikioen ved at slås med et barn der har allergi senere, det er også dovenskab for mig. JEG vil gøre alt hvad jeg kan, for at slippe for at stå og bokse med allergi mad. = DOVENSKAB.

At jeg ikke gider at Idun skal have slik efter 17 på hverdage, er at hun bliver sukkerhyper og jeg ORKER ikke at hun skal kravle rundt på væggende til kl. 23, for mor vil også slappe af = dovenskab.

At jeg elsker at Idun putter med mig, er fordi hun er tryg når hun er tæt på. Så skal ejg ikke stå op midt om natten, fordi hun rækker ud efter mig, når hun skal mærke nærhed = dovenskab.

At vi brugte babytegn med Idun, var ene og alene fordi jeg ikke gad at hun sad og skreg på ting, men bare kunne fortælle det. = dovenskab.

Så jeg syntes det er en fuldstændig latterlig tråd at konkurrere på det. Vi er ALLE sammen styret af energi, kreativitet (eller manglen på samme) og lyst.

Men vi er vel alle sammen enige om at vi elsker vores børn? Det gør jeg i hvertfald.

Jeg har slet ikke læst det samme ud af tråden som dig - jeg læser ihvertfald ikke noget konkurrerende i de indlæg der har været? Til gengæld læser jeg en hel masse mødre som har lyst til at dele deres fejl og mangler med hinanden og på den måde bekræfte hinanden i at det er ok at tage små genveje i hverdagen af og til. Jeg læser ikke en fordømmelse mod folk som IKKE bestikker deres unger i Føtex osv., men en humoristisk erkendelse af at der er mange flere derude som tager disse genveje og at det er OK. 

Dovenskab er en måde at sige det på, men man må sige at du løser dine "problemer" med dovenskab på måder som er langt mere socialt acceptable end mælkesnittemetoden, det er bare ikke alle der har de samme muligheder, og så fører det tit til lidt dårlig samvittighed...

Der er jo ingen som gennem denne tråd får syndsforladelse, men hvis pointen er at tage toppen af den dårlige samvittighed og fokusere på hvad der er VIGTIGT i forhold til at være forælder (hvilket gennem min optik ikke er hvorvidt ens unger får en chokoladebolle af og til for at holde mund, eller om man har drukket 5 glas vin under sin graviditet), så synes jeg da det er en tråd der skal heppes frem?

Jeg har slet ikke læst det samme ud af tråden som dig - jeg læser ihvertfald ikke noget konkurrerende i de indlæg der har været? Til gengæld læser jeg en hel masse mødre som har lyst til at dele deres fejl og mangler med hinanden og på den måde bekræfte hinanden i at det er ok at tage små genveje i hverdagen af og til. Jeg læser ikke en fordømmelse mod folk som IKKE bestikker deres unger i Føtex osv., men en humoristisk erkendelse af at der er mange flere derude som tager disse genveje og at det er OK. 

Dovenskab er en måde at sige det på, men man må sige at du løser dine "problemer" med dovenskab på måder som er langt mere socialt acceptable end mælkesnittemetoden, det er bare ikke alle der har de samme muligheder, og så fører det tit til lidt dårlig samvittighed...

Der er jo ingen som gennem denne tråd får syndsforladelse, men hvis pointen er at tage toppen af den dårlige samvittighed og fokusere på hvad der er VIGTIGT i forhold til at være forælder (hvilket gennem min optik ikke er hvorvidt ens unger får en chokoladebolle af og til for at holde mund, eller om man har drukket 5 glas vin under sin graviditet), så synes jeg da det er en tråd der skal heppes frem?

never mind.. Læste lige zafirs indlæg og blev forvirret...

Rosa skriver:

Jeg har slet ikke læst det samme ud af tråden som dig - jeg læser ihvertfald ikke noget konkurrerende i de indlæg der har været? Til gengæld læser jeg en hel masse mødre som har lyst til at dele deres fejl og mangler med hinanden og på den måde bekræfte hinanden i at det er ok at tage små genveje i hverdagen af og til. Jeg læser ikke en fordømmelse mod folk som IKKE bestikker deres unger i Føtex osv., men en humoristisk erkendelse af at der er mange flere derude som tager disse genveje og at det er OK. 

Dovenskab er en måde at sige det på, men man må sige at du løser dine "problemer" med dovenskab på måder som er langt mere socialt acceptable end mælkesnittemetoden, det er bare ikke alle der har de samme muligheder, og så fører det tit til lidt dårlig samvittighed...

Der er jo ingen som gennem denne tråd får syndsforladelse, men hvis pointen er at tage toppen af den dårlige samvittighed og fokusere på hvad der er VIGTIGT i forhold til at være forælder (hvilket gennem min optik ikke er hvorvidt ens unger får en chokoladebolle af og til for at holde mund, eller om man har drukket 5 glas vin under sin graviditet), så synes jeg da det er en tråd der skal heppes frem?

Jeg tror bare ikke helt jeg forstår det så. Jeg forstår ikke, hvorfor det er vigtigt at få syndsforladelse?

ER det vigtigt, når man elsker sit barn og gør sit bedste? Eller er det fordi vi tror at alle andre mødre er perfekte og man ikke selv er?...

Kærligheden er jo det aller vigtigste. Om der er en mælkesnitte til eller fra i maven på ungen - WHO GIVES A biiib?...

Vi har alle sammen forskellige værdi normer og måder at gøre tingene på og ting vi vægter højere end andre. Så behøver man vel ikke syndsforladelse? Det gjorde man vel kun hvis det var forbudt? Eller man virkelig havde været ond ved siden børn? Eller ikke elskede dem.

Måske tager jeg tråden alt for seriøst. Jeg ved det ikke. Jeg forstår den så nok i hvertfald ikke.

Rosa skriver:

Jeg har slet ikke læst det samme ud af tråden som dig - jeg læser ihvertfald ikke noget konkurrerende i de indlæg der har været? Til gengæld læser jeg en hel masse mødre som har lyst til at dele deres fejl og mangler med hinanden og på den måde bekræfte hinanden i at det er ok at tage små genveje i hverdagen af og til. Jeg læser ikke en fordømmelse mod folk som IKKE bestikker deres unger i Føtex osv., men en humoristisk erkendelse af at der er mange flere derude som tager disse genveje og at det er OK. 

Kunne ikke have sagt det bedre selv....

Synes det er dejligt med en tråd der ikke kræver de store forklaringer eller anden form for forsvar - det er lige ud af posen.

 "Sådan er jeg...også...eller nogen gange"

Zafir skriver:

Jeg tror bare ikke helt jeg forstår det så. Jeg forstår ikke, hvorfor det er vigtigt at få syndsforladelse?

ER det vigtigt, når man elsker sit barn og gør sit bedste? Eller er det fordi vi tror at alle andre mødre er perfekte og man ikke selv er?...

Kærligheden er jo det aller vigtigste. Om der er en mælkesnitte til eller fra i maven på ungen - WHO GIVES A biiib?...

Vi har alle sammen forskellige værdi normer og måder at gøre tingene på og ting vi vægter højere end andre. Så behøver man vel ikke syndsforladelse? Det gjorde man vel kun hvis det var forbudt? Eller man virkelig havde været ond ved siden børn? Eller ikke elskede dem.

Måske tager jeg tråden alt for seriøst. Jeg ved det ikke. Jeg forstår den så nok i hvertfald ikke.

Det har da absolut intet med syndsforladelse at gøre.. Tråden er i mine øjne så skøn, da den viser at vi er mennekser på godt og ondt... Nogen træffer nogen valg og andre et andet og det skal hvert enkelt ikke punkes for...

Feks du ammer og synes det er det bedste..

Jeg valgte amningen fra fra start med nr. to, da jeg ikke ville have en start med hende som jeg havde med den store...

Men ingen af os kan vel sige at "mit valg er det rigtigste" Eller jo det kan vi... Vi kan sige "mit valg er det rigtigste for mig og mit barn" men det er jo ikke ensbetydende med at det er rigtig for naboens og hendes barn og det må vi lære at acceptere og ikke nedgøre andres valg....