Frustret datter efter weekendsamvær med far.....

Hej med jer...

Som i nok kan læse i overskriften står jeg lidt med nogle frustationer, omkring min 2½ årig datters samvær med hendes far hver 2. weekend. Når hun bliver afhentet er hun rigtig glad for at se sin far - og selvf. skal hun være glad for at se ham!

Men ved afleveringen i går eftermiddags, var alt som næsten forandret. Min datter er HELT oppe at køre, høre OVERHOVEDET ikke efter, sidder og grisser når hun spiser(mere end hun plejer!), hun gør ting hun VED HUN IKKE MÅ men gør det alligevel...

Der er så mange ting...

Hvorfor bliver hun sådan? Hvad sker der hos hendes far?

Please... Hjælp mig med nogle gode råd - jeg mangler dem virkelig!!!

Kram den frustrerede MOAR!!!!

Altså jeg tror ikke nødvendigvis at der "sker" noget hos hendes far, men synes egentlig det er en meget naturlig reaktion, en jeg genkender fra mine drenge, da de var mindre.

Jeg tror det har noget at gøre med at børnene er frustreret over det at være delebarn, og skal omstille sig til 2 forskellige hjem. Kan huske at det altid tog et par dage inden mine drenge "landede" igen. Har du spurgt om datteren er så meget oppe og køre når hun kommer fra dig og der ud? Det var nemlig tilfældet her også.

Anonym skriver:

Hej med jer...

Som i nok kan læse i overskriften står jeg lidt med nogle frustationer, omkring min 2½ årig datters samvær med hendes far hver 2. weekend. Når hun bliver afhentet er hun rigtig glad for at se sin far - og selvf. skal hun være glad for at se ham!

Men ved afleveringen i går eftermiddags, var alt som næsten forandret. Min datter er HELT oppe at køre, høre OVERHOVEDET ikke efter, sidder og grisser når hun spiser(mere end hun plejer!), hun gør ting hun VED HUN IKKE MÅ men gør det alligevel...

Der er så mange ting...

Hvorfor bliver hun sådan? Hvad sker der hos hendes far?

Please... Hjælp mig med nogle gode råd - jeg mangler dem virkelig!!!

Kram den frustrerede MOAR!!!!

for mig lyder det meget naturligt, det lyder somom at hun kæmper lidt med at skulle omstille sig fra et hjem/regler til et andet,

de lære det med tiden, men vil altid have et par dage hvor de lige skal finde tilbage.

min dreng er 8 år og har været delebarn i 7 år nu og han har stadig dage hvor han kommer hjem og skal prøve ALLE grænser af, men det er intet i forhold til hvad det har været,

det lyder jo som om din datter er rigtig glad for sin far og det er jo  rigtig godt, men det kan også være frustrende for hende, at skulle hjem, for hos far er der med garenti kun en masse hygge og sjov, og hjemme hos dig er der regler og en hverdag der skal *køre* dvs du er mindre sjov,

sådan ved jeg ihvertfald at både min egen søn og mange af de delebørn jeg kender har det, og det jo ikke altid lige skægt at skulle hjem fra det sjove, selvom man savner sin mor.

men jeg synes du skal prøve at snakke med hende om weekenden, snak evnt. med hende om at man godt må synes det træls at skulle hjem og det er okay at man bliver lidt ked af det og synes det hele er lidt svært,

de små forstår nogle gange mere end vi regner med og de føler virkelig mange ting

Det bliver BEDRE.... Bare rolig, det vil jeg gerne garantere. Men hvornår tør jeg ikke spå om, for børn reagerer jo forskelligt.

Jeg flyttede fra eksen da vores datter var 15mdr, og dengang lavede vi en aftale der hed: en dag i hverdagen samt weekenden hver 14.dag hos far. Lille pigen var dybt frustreret og komplet umulig, men kun hjemme ved mig. Jeg lavede så en ny aftale med hendes far som hedder: jeg aflevere fredag og han aflevere så i dp mandag morgen... Han får mere ud af hende nu og vi har sammen fået en MEGET gladere og roligere pige ud af det...

Det har hjulpet os en hel del at hun bliver afleveret i dp, for så når hun at slappe lidt af og bearbejde at hun har været hos far inden jeg henter hende...

Hmm det hjalp nok ikke dig meget men kan da sige du ikke er den eneste og at det nok skal blive bedre...

Knus Henriette -prøv at bevare roen, alle følehorn er ude!!

karina1980 skriver:

for mig lyder det meget naturligt, det lyder somom at hun kæmper lidt med at skulle omstille sig fra et hjem/regler til et andet,

de lære det med tiden, men vil altid have et par dage hvor de lige skal finde tilbage.

min dreng er 8 år og har været delebarn i 7 år nu og han har stadig dage hvor han kommer hjem og skal prøve ALLE grænser af, men det er intet i forhold til hvad det har været,

det lyder jo som om din datter er rigtig glad for sin far og det er jo  rigtig godt, men det kan også være frustrende for hende, at skulle hjem, for hos far er der med garenti kun en masse hygge og sjov, og hjemme hos dig er der regler og en hverdag der skal *køre* dvs du er mindre sjov,

sådan ved jeg ihvertfald at både min egen søn og mange af de delebørn jeg kender har det, og det jo ikke altid lige skægt at skulle hjem fra det sjove, selvom man savner sin mor.

men jeg synes du skal prøve at snakke med hende om weekenden, snak evnt. med hende om at man godt må synes det træls at skulle hjem og det er okay at man bliver lidt ked af det og synes det hele er lidt svært,

de små forstår nogle gange mere end vi regner med og de føler virkelig mange ting

Jeg VED at der absolut INGEN hygge er hos hendes far... Pigerne (+storesøster) er meget overladt til sig selv, og det er "nemmest" hos far hvis pigerne sidder og ser TV....

hejsa

nu har jeg ikke læst de andre svar helt...så jeg gentager nok nogle.

jeg synes ikke der er spor unormalt i den måde din datter reagere på. det er klassisk.....og jeg oplever det med alle mine dele børn, nogen gange er de høje på sukker, nogle gange slåes de meget, kan ikke sove...og de bruger lige en dags tid på at "falde ned"

noget jeg dog synes skinner igennem...er at du bestemt ikke har tillid til faderen...og ikke er tilfreds med den måde som tingene er på, hos ham. jeg går ud fra at i enten er blevet enige om samhver, eller det er blevet fastsat hos statsforvaltningen...og så er det vigtigt at du støtter op omkring den aftale. hvis du på nogen måde føler at din datter ikke er i sikkerhed, så klag din sag...men ellers er det vigtigt at du viser både din datter og din ex, at du er tryg ved situationen, og har tillid til at han klarer de pligter der følger med et weekend samhver.

vi var på samme måde når vi kom hjem fra min far. og så var jeg mor når vi var hos ham, og den rolle havde jeg svært ved at lægge fra mig når vi kom hjem, hvilket gjorde min mor afsindig vred på mig. vores far var ikke specielt interesseret i os, han havde ofte glemt aat købe fx toiletpapir og mad og så måtte jeg stå og sige, at det jo altså ikke gik med fire små børn i huset og det kunne han ikke helt forstå, for det gik jo fint for ham selv

men generelt tror jeg, at det er hårdt for børn at springe mellem forældrene...jeg ved ikke hvad løsningen for skilsmissebørn er, men det ER psykisk hårdt at være hos den ene og så hos den anden.

nutche skriver:

hejsa

nu har jeg ikke læst de andre svar helt...så jeg gentager nok nogle.

jeg synes ikke der er spor unormalt i den måde din datter reagere på. det er klassisk.....og jeg oplever det med alle mine dele børn, nogen gange er de høje på sukker, nogle gange slåes de meget, kan ikke sove...og de bruger lige en dags tid på at "falde ned"

noget jeg dog synes skinner igennem...er at du bestemt ikke har tillid til faderen...og ikke er tilfreds med den måde som tingene er på, hos ham. jeg går ud fra at i enten er blevet enige om samhver, eller det er blevet fastsat hos statsforvaltningen...og så er det vigtigt at du støtter op omkring den aftale. hvis du på nogen måde føler at din datter ikke er i sikkerhed, så klag din sag...men ellers er det vigtigt at du viser både din datter og din ex, at du er tryg ved situationen, og har tillid til at han klarer de pligter der følger med et weekend samhver.

Vi venter lige nu på børnesasgkyndig rådgivning fra statsforvaltningen... Så håber på der sket bare en smule efter det...

Men ellers, hvis i der gør, søger jeg fuld forældremyndighed....

Anonym skriver:

Vi venter lige nu på børnesasgkyndig rådgivning fra statsforvaltningen... Så håber på der sket bare en smule efter det...

Men ellers, hvis i der gør, søger jeg fuld forældremyndighed....

børnesagkyndig rådgivning....er det der hvor i skal sidde og prøve at blive bedre til at tale ordentligt sammen?

som reglerne er lige nu, tror jeg du får svært ved at få fuld forældre myndighed...og det ændrer ikke ved reglerne for samhver. han har stadig ret til at se hans datter lige så meget som før.