Debatten på Baby » Syge børn » Holdt op med at trække vejret? Nu indlagt.

Gud, hvor er det bare skrækkeligt! 

Jeg ville reagere på præcis samme måde som dig og kan godt forstå, at du bliver skidebange!

Jeg synes, at det lyder som en rigtigt god idé mht. psykolog.  
Sådan nogle bange tanker kræver nok en person, der er lidt mere inde i krisehåndtering. Men samtidig tror jeg også, at familie og venner er vigtige at tale med om det. 

Åh, jeg har helt ondt i maven over det. Håber virkelig, at de finder ud af, hvad der er galt - uvisheden vil slet ikke være til at håndtere.

Karina

Hej igen, 

Jeg vil bare lige høre, om der er noget nyt? Har tænkt sådan på lille Oliver...

Puha for en grim oplevelse..

Håber de finder ud af hvorfor..!!

Stort til dig

Oliver10 skriver:

I torsdags sidder jeg med lille Oliver i mine arme og ammer ham. Han falder i søvn ved mit bryst og da han har ligget lidt, kan jeg pludselig mærke han er helt livløs. Jeg tager ham op og han bryder ud i gråd. Det sker en gang mere og vi tager på sygehuset i Slagelse hvor han får målt blodtryk, iltningsniveau mm. Det hele ser fint ud! De ringer til Holbæk sygehus, som gerne vil se os på børneafdelingen. Vi kører stille og roligt afsted i ambulancen, hvor jeg ammer ham, men 4-5 km før Holbæk sker det samme igen, men denne gang kan jeg ikke få liv i ham. Jeg giver ham til lægen ved siden af mig og hun kan heller ikke få kontakt med ham. Sirenen bliver sat til og så er det afsted til skadestuen. Vi kommker hurtigt ind på en stue, hvor der står 9 læger og sygeplejersker omkring ham. Hvad de gør ved jeg ikke, for er så grådkvalt at jeg ikke kan se ud af mine øjne, men efter et par minutter hører jeg Oliver bryde ud i gråd Aldrig har jeg været så glad for at høre ham græde Jeg var jo sikker på han var død i mine arme.

Vi bliver indlagt på børneafdelingen, hvor han får lagt drop, får taget blodprøver, tjekket afføring, hjerte, lunger, men intet usædvanligt er at finde. Han ligger nu med en sonde i næsen, der skal tjekke hans PH i maven for at se om der er noget dér. Finder de ikke noget, så sidder vi tilbage med uvisheden og det er ikke særlig rart

Han ligger på et apnøtæppe, hvor der er en alarm der går, hvis han ikke trækker vejret og sådan en har jeg også bestilt hjemtil, men ikke engang det er nok!

Jeg tør nu hverken amme ham eller have ham i mine arme når han er træt. Simpelthen fordi jeg er SÅ bange for at miste ham. At han igen skal være livløs i mine arme. Og selvom de har fået liv i ham denne gang, gør de så også det næste gang?

Vi er stadig indlagt på børneafdelingen og jeg tør ikke tage hjem.

Hvordan skal jeg nogensinde komme ovenpå igen? Jeg er så ked af at jeg ikke kan være den samme mor, som jeg var før.

Hilsen den dybt fortvivlede mor

Stort kram...

Ja, hvordan får man nogensinde slæbt sig selv hjem, væk fra trygge omgivelser og hurtig hjælp...

PUHA...

Føler med dig... 

Det værste der kan sker for en forælder er at miste sit barn...

 for alt går jer vel...

Masser af positive tanker til jer...

Puha, sikke en grim oplevelse I har været igennem, det er jo en hver mors skræk, det du fortæller... Håber snart det bliver bedre, mon ikke bare det er umodenhed i hans lungesystem der gør han ind imellem glemmer at trække vejret, det vokser han jo heldivis fra i takt med han bliver ældre.

Jeg håber det bedste og håber at noget af den angst du går med lige nu kan blive bearbejdet, har du tænkt på at få lidt hjælp til at snakke om de oplevelser du har haft... - Det kan forhåbentlig hjælpe dig tilbage til trykheden med din lille dreng, for den har I jo begge to brug for.

De bedste tanker til jer. Knus Pia.

Hvor er I bare søde allesammen Det er så dejligt at der er nogen derude, der vil lytte til én og støtter én

Vi fik i går svar på den Ph test han fik lavet i maven og det viser sig at han lider af refluks, hvilket vil sige at hans mavemundsåbning ikke lukker ordentligt og dermed giver ham sure opstød. Normalt når børn lider af refluks, så kaster de meget op/gylper meget, men det har Oliver slet ikke gjort. I stedet har det bare ligget og kørt op og ned i maven på ham og derfor mener de han har lukket af og "glemt" at trække vejret. Han har også været meget ked derhjemme. Skreget flere timer i træk om aftenen og der fik vi den besked at det var kolik, men det er højst sandsynligt også det hér, der gør at han har været så ulykkelig. Han er allerede kommet i behandling, så er spændt på om hans humør også ændrer sig. Det ville jo være ren luksus først at have fået et svar, men også at komme hjem med en rigtig glad lille dreng

Faderen og jeg får begge psykologhjælp herude på afdeligen og det hjælper en lille bitte smule for hver gang man får snakket om det, men ingen tvivl om at vi fortsat skal have hjælp når vi kommer hjem. Billederne fra episoden i torsdags er jo printet ind på nethinden af os og jeg ved stadig ikke hvordan jeg nogensinde skal lade ham sove i en barnevogn eller andre steder hvor der ikke er en alarm

Åh, det er ikke altid lige sjovt at være mor- sikke en masse bekymringer

-Og den kærlighed der er mellem mor og barn er helt og aldeles ubeskrivelig <3

årh godt de fandt ud af hvad der var galt. sad helt nervøs da jeg ikke så din up date først.

dejligt med en glad dreng og bare rolig, nu er han jo i behandling så håber du snart finder fred i dit hjerte igen

alt lykke til jer og jeres smukke lille søn

Oliver10 skriver:

Hvor er I bare søde allesammen Det er så dejligt at der er nogen derude, der vil lytte til én og støtter én

Vi fik i går svar på den Ph test han fik lavet i maven og det viser sig at han lider af refluks, hvilket vil sige at hans mavemundsåbning ikke lukker ordentligt og dermed giver ham sure opstød. Normalt når børn lider af refluks, så kaster de meget op/gylper meget, men det har Oliver slet ikke gjort. I stedet har det bare ligget og kørt op og ned i maven på ham og derfor mener de han har lukket af og "glemt" at trække vejret. Han har også været meget ked derhjemme. Skreget flere timer i træk om aftenen og der fik vi den besked at det var kolik, men det er højst sandsynligt også det hér, der gør at han har været så ulykkelig. Han er allerede kommet i behandling, så er spændt på om hans humør også ændrer sig. Det ville jo være ren luksus først at have fået et svar, men også at komme hjem med en rigtig glad lille dreng

Faderen og jeg får begge psykologhjælp herude på afdeligen og det hjælper en lille bitte smule for hver gang man får snakket om det, men ingen tvivl om at vi fortsat skal have hjælp når vi kommer hjem. Billederne fra episoden i torsdags er jo printet ind på nethinden af os og jeg ved stadig ikke hvordan jeg nogensinde skal lade ham sove i en barnevogn eller andre steder hvor der ikke er en alarm

Åh, det er ikke altid lige sjovt at være mor- sikke en masse bekymringer

-Og den kærlighed der er mellem mor og barn er helt og aldeles ubeskrivelig <3

Hvor er det dog dejligt at høre at i fik et svar på hvad han fejler.

Men pyha sikken en oplevelse i har været igennem Det er rigtigt godt at i får psykologhjælp til at komme jer over den skrækkelige oplevelse i var igennem i torsdags. Jeg håber for jer at det er sidste gang i skal opleve dette og at behandlingen virker så lille Oliver snart er på toppen igen.

Katja

Det er bare dejligt at høre! Håber virkelig at det går helt i sig selv med behandlingen.

Synes også, at det er rigtigt godt, at I får snakket med nogle proffer!

Oliver10 skriver:

Hvor er I bare søde allesammen Det er så dejligt at der er nogen derude, der vil lytte til én og støtter én

Vi fik i går svar på den Ph test han fik lavet i maven og det viser sig at han lider af refluks, hvilket vil sige at hans mavemundsåbning ikke lukker ordentligt og dermed giver ham sure opstød. Normalt når børn lider af refluks, så kaster de meget op/gylper meget, men det har Oliver slet ikke gjort. I stedet har det bare ligget og kørt op og ned i maven på ham og derfor mener de han har lukket af og "glemt" at trække vejret. Han har også været meget ked derhjemme. Skreget flere timer i træk om aftenen og der fik vi den besked at det var kolik, men det er højst sandsynligt også det hér, der gør at han har været så ulykkelig. Han er allerede kommet i behandling, så er spændt på om hans humør også ændrer sig. Det ville jo være ren luksus først at have fået et svar, men også at komme hjem med en rigtig glad lille dreng

Faderen og jeg får begge psykologhjælp herude på afdeligen og det hjælper en lille bitte smule for hver gang man får snakket om det, men ingen tvivl om at vi fortsat skal have hjælp når vi kommer hjem. Billederne fra episoden i torsdags er jo printet ind på nethinden af os og jeg ved stadig ikke hvordan jeg nogensinde skal lade ham sove i en barnevogn eller andre steder hvor der ikke er en alarm

Åh, det er ikke altid lige sjovt at være mor- sikke en masse bekymringer

-Og den kærlighed der er mellem mor og barn er helt og aldeles ubeskrivelig <3

 

hvor er jeg bare super glad for at de har fundet ud af hvad det er 

Jeg håber at behandlingen gør fremtiden bedre for jer alle sammen