"8 måneder,amning og , kop eller flaske."
Hejsa
Jeg har igennem det seneste stykke tid været i tvivl om min datter får nok mælk.
Hun spiser skemad med velbehag og jeg har derfor skåret gevaldig ned på amningen. (jeg ammer hende fuldt ud, dog giver jeg hende en falske af 210 ml til at sove på, et var tidligere vælling, men er nu ren MME)
Hun får altid tilbudt natflasken, som jeg kalder den og spiser den stort set altid op. Jeg føler hun spiser den ligeså meget af tryghed, som af decideret sult/tørst.
I løbet af døgnet ammer jeg således hende kun i de tidlige morgen timer( hvis hun melder sig). Det gør hun for det meste på et tidspunkt mellem kl. 4-6.30. Jeg henter hende ind i min seng og hun dier ved mig og falder i søvn igen.
Resten af dagen tilbyder jeg hende kun brystet lige før middagsluren (ca. ml kl 10-11) og evt. en gang i løbet af resten af dagen, men det er bestemt ikke altid. dvs. de dage hvor hun ikke melder sig i de tidlige morgentimer, får hun kun 1-2 ammemåltider og flaske.
Min bekymring går på om hun får det mælk hun skal? hun virker til at trives og hun har afføring flere gange hver dag.
Desuden har jeg siden i går haft en oplevelse af at jeg ikke har mælk til hende mere. Jeg vil derfor overveje at introducere flasken til hende i løbet af dagen, men vil helst undgå dette, hvis den ikke er nødvendig. Der er jo ingen grund til at få den indført så sent. Hun skal om 3 uger begynde i dagpleje, så måske jeg også skal tage hensyn til noget der!?!
Hvad mener du. Jeg er sådan i tvivl. Der må være nogle retningslinier for hvor meget de skal have. Jeg bruger alt det mælk (MME) jeg kan i skemaden.
Til oplysning kan jeg fortælle at måltiderne udover amning/natflaske består af:
morgenmad ex havregrød med frugt og noget at tygge på
middagsmad: ex øllebrød el. grøntsagsmos og rugbrødshapsere og evt. frugt
Evt. mellemmåltid: frugt/A38/tvebak/riskage
Aftenmad: grøntsagsmos suppleret med hvad vi nu får
Hun er begyndet at "skabe" sig når hun skal sidde og spise, som om hun har tabt interessen en smule. Er det normalt. Vi begyndte på skemad da hun var 4 mdr. Hun har ingen tænder, men tygger flot.
Det blev vidst en rodet afære. Glæder mig til at høre fra dig.
Lisbeths svar
Hej! Du er bekymret for om din datter får nok mælk i døgnet.
Hun får sin aftenflaske og bryst nogen gange i døgnet. Hun skal have ca 750 ml i døgnet, og når du bibeholder aftenflasken, og laver morgenmad og mos på MME,samt hun stadig får bryst, så mener jeg ,hun er dækket ind.
Hvis ikke du er startet, så er det en god ide du introducerer hende til en kop her inden dagplejen. Hvis det bliver en succes, så kan hun undvære flasken om dagen,og drikke mælk af koppen.
Du kan fortsat amme et par gange i døgnet , det kan sagtens praktiseres også selvom der bliver mindre mælk.
kostmæssigt ser det jo fint ud også selvom hun stadig kun tygger med sine gummer.
Fortsat held og lykke med hende .
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk