"Afbrudt nattesøvn med en pige på 2,4 ¨år."
Hej
Jeg skriver til dig fordi jeg slet ikke ved hvad jeg skal gøre 
Min pige som er 2,4 år har aldrig sovet igennem... det er så hvad det er... vi skal gi hende sutten og så sover hun videre igen.... Men det er på det sidste blevet værre og værre.
Hun blir puttet mellem 19.30 og 20.30. Sover så til 3.30 (dog vågner og græder for at få sutten et par gange men falder hurtigt i søvn igen).
Men nu er hun begyndt at vågne 3.30 og virker helt frisk..... i starten blev vi ved med at sidde på hendes værelse og prøvede at få hende til at sove, men hun falder ikke i søvn derinde, men begynder og græde og vil ind til os. Så tænkte vi hun måske havde brug for at sove ved os (det har hun gjort fra hun blev født til hun var 1½ ca).
Så når hun vågner 3.30 tager vi hende ind til os. Men hun ligger bare og drejer rundt, uden rigtig at sige noget... og vil røre ved mig og føle jeg er der.... og det kan hun gøre i FLERE timer indtil hun til sidst falder i søvn igen... typisk ved 6 tiden.
Hvis min mand tager hende græder hun så meget hun til sidst hoster og ikke kan få vejret (sån lyder det).... og det blir ved indtil vi overgiver os og hun så kommer hen til mig.. så falder hun ligeså stille til ro igen men sover ikke... falder dog ofte i søvn ved 6 tiden ca og sover en time eller to før hun vågner igen
Det tager rigtig meget på vores energi. Min mand skal op på arbejde og afsted kl 7 og jeg er gravid (33+0 idag) og orker det slet slet slet ikke.... hverken fysisk eller psykisk.....
HVAD SKAL VI GØRE?????
HVAD NÅR BABY KOMMMER?????? (tænker den skal vendes til at sove i lift/tremmeseng med det samme, eller er det synd? Vi har en 1½ mands seng og der er umuligt plads til alle 4......
Hilsen en meget træt og udkørt mor.....
PS. I vuggestuen og herhjemme virker hun ellers helt frisk om dagen (selvom hun vågner 3.30) og sover til middag fra 12 til 14 ca. Der er dage hvor hun ikke har fået sin lur i weekenderne og der har hun været meget træt sidst på dagen så tror ikke hun er klar til at springe den over allerede???
Lisbeths svar
Kære trætte udkørte mor!
Klart du er træt og udkørt når nattesøvnen bliver spoleret midt på natten.
Jeg kan ikke give dig en klar opskrift, alligvel får du nogen ting som du/I kan overveje og evt ændre på¨.
Du er gravid igen og skal føde om ca 7 uger, er du mon gået fra og har graviditeten været o.k. ?
Jeg tror din datter reagerer på et eller andet, som hun ikke har alderen til at forklare dig/jer.
Ofte når børn vågner om natten, er det fordi der sker en masse enten ude eller hjemme som de reagerer på.De fleste børn vil faktisk helst sove en god nats søvn.
Du beskriver, hun gerne vil ligge og mærke dig, en ændring kan være, at du om dagen giver dig endnu mere tid til at sidde og putte med hende, så hun virkelig mærker, at du er der for hende, for det lyder som om, det er dig, der ønskes.
Har hun nogle lange dage, og trænger måske til en fridag , hvor I to bare er og nyder samværet.
Når vi bliver vækket om natten sniger irritation, træthed og afmagt sig let ind, og det mærker børn lige med det samme, så den onde cirkel starter.
Løsningen kan være, enten at være ved hende, give en beroligende hånd og forsøge at holde hende blidt og kærligt i sengen. Hun skal ikke skrige, så dur det ikke.
En anden mulighed er at lægge en madras på gulvet ved jeres seng, så hun ligger der, mens du holder hende i hånden og siger beroligende lave lyde.
Det lyder ikke som om ,hverken hun eller jer finder ro, når i alle ligger i sengen.
Måske er der sket nogen ændringer i vuggestuen, som de måske kan fortælle dig om. Jeg tror heller ikke at middagssøvnen skal stoppes, måske kan de efter 1,5 time stryge hende på kinden ,og vågner hun er hun klar til at stå op.
Det aller vigtigste tror jeg, er at du/I bliver fyldt op med overskud og energi, så I har noget at give til hende.
Måske er en forældre overnatning uden barn en god løsning, for både jer og jeres lille datter, Håber I har nogle forældre som hjertensgerne træder til.
Den lille ny kan sagtens ligge i en lift ved siden af jer i tremmesengen, du behøver ikke at have babyen i sengen.
Nu håber jeg, du kan bruge lidt af det her, får bedt om lidt hjælp, så du har masser af overskud når den lille kommer.
Held og lykke med , nattesøvn, samvær,graviditet og fødsel.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk