Eksperthjælp: 3 måneder og græder ved sengetid

Lisbeth Jess

"3 måneder og græder ved sengetid "

Hej!

Jeg har en datter fra 30 oktober 2009 - 13 uger i dag.

Hun er født præcis på termins dato, og fødslen forløb helt uden komplikationer, hun vejede 3470, og var 50 cm lang.

Vi var indlagt i 1 1/2 døgn, mest bare for at få de fleste besøg overstået

Hun har simpelthen bare været super nem, glad og tilfreds helt fra starten.

Det er meget, meget sjældent at hun virkelig bliver ked af det, og hun har egentlig aldrig rigtig været utrøstelig! Hun har også altid været god til at sove, og selv falde i søvn i egen seng.

Om eftermiddagen, sover hun sin lange lur på 3-4 timer i barnevognen i haven, hvis det ikke er bidende koldt selvfølgelig, (men hun sover bedst der) hun har nu aldrig været for kold når hun er kommet op.

Om aftenen når det er ved at være putte-tid, sætter enten hendes far eller jeg os ind med hende i soveværelset, ruller gardinet ned, og tænder et dæmpet hyggeligt lys. Så får hun sin "godnat flaske" og så bliver hun puttet ned i sengen, med sut og sutteklud, vi slukker så lyset siger godnat og går ud. Nogen gange skal vi lige ind 2-4 gange inden for 20 minutters tid, og give sutten, og så sover hun ellers rigtig godt, og vågner nogle nætter mellem klokken 4-6 og vil ha en flaske, og så kan hun puttes igen.

Men så skete der noget, da hun var omkring 12 ugers tid, der ændrede hun sig totalt når det blev "godnat tid".

Vi gør som vi plejer, ruller gardiner ned, tænder lys, og sidder i sengen og giver hende en flaske, men hun vil dårligt tage flasken selvom det er 3 timers tid siden sidst, og hun græder bare helt utrøsteligt, for det meste kan hun trøstes ved at man putter hende gost ind i favnen, og laver nogen  lidt store vugge bevægelser, på denne måde kan det lykkedes at få maden i hende, altså når man står op med hende, ligeså snart man sætter sig på sengekanten med hende, så starter "ulykken" igen.  

Næste problem kommer så, når hun har fået flasken (De fleste gange får hun hele flasken - 175 ml) men når hun så skal lægges ned i sengen, starter skrigeriet atter på ny, hun når dårligt at ramme madrassen før hun er dybt ulykkelig og utrøstelig! Vi prøver at nusse hendes kind, sige "schyy" lyde eller synge lidt, men intet går igennem til hende, hun er bare dybt ulykkelig. Hvis det lykkedes at få ro på hende, og hun næsten falder i søvn, så vågner hun med det samme igen dybt ulykkelig, ligeså snart øjnene er ved at klappe i, eller hvis vi rejser os for at gå ud af værelset, fordi hun sover.

Mit spørgsmål lyder på:

Hvorfor begynder hun pludselig på dette?? og hvad kan /skal vi dog gøre?

Vi har altid slukket lyset, når vi forlod soveværelset, men nu er det som om, når vi slukker lyset så forværres hele hendes ulykkelighed, kan hun pludseligt blive mørkeræd? Eller er det bare fordi vi "slukker" for alle de spændende ting omkring hende?

Hvis vi lader lyset være tændt, så ligger hun bare vågen og snakker/griner.

Jeg synes det er rigtig hårdt, når hun bliver så ked af det, og nogen gange har vi taget hende med ind i stuen igen, for lige at trøste, hvis hun er umulig at få ro på, men  så sidder hun med det største smil, og pludrer forfra, det er vel heller ikke så godt?

Når men når det så endelig lykkedes at få hende til at falde i søvn, så sover hun til  kl 6-8 stykker næste morgen uden at vågne i løbet af natten, (nogen gange skal man lige op og give hende sutten.) og så starter dagen jo som den altid har gjort, med højt humør, masser af pludren og smil, så det er kun om aftenen at hun har forandret sig TOTALT!

Mon dette vil ændre sig igen, og hun igen kan blive lagt til at sove, ved bare at blive lagt i sengen og der bliver sagt godnat!?

Mit sidste spørgsmål går på, om jeg mon skal prøve med noget mere mad, i løbet af dagen.

Hun får 4- 5 flasker dagligt a' 175 ml, altså mellem 700 ml og 875 ml i døgnet. (grunden til det nogen gange kun er 4 flasker er hvis hun sover til ved en 8 tiden om morgenen, og der går 3-4 timer mellem hvert måltid, så ville den 5 flaske først blive ved en 22-23 tiden, og det er alt for sent) 

Hun er 13 uger, og er lige blevet målt og vejet til 5900gram og 62 cm.

Hun tømmer for det meste flaskerne, men bliver ikke sur når flasken er tom, (Havde der været mere i flaskerne, tror jeg nu også hun havde spist det.) Jeg synes det synd at vække hende om aftenen inden vi går i seng, for at give hende mad, for når hun endelig falder i søvn, så sover hun jo også.

Men kan det være en af grundene til hun bliver så ulykkelig om aftenen, fordi hun mangler mad? - det jo ikke noget hun gør opmærksom på i løbet af dagen!? og det er jo heller ikke altid hun vil tømme '"godnat flasken"

Når, nu blev dette brev vidst lige lidt langt, men det er så frustrerende, og gør mig så ked af det, så har bare brug for råd og vejledning!

På forhånd mange tak...

Kærlige hilsen en lidt trist og frustreret Mor!

Lisbeths svar

Hej Med dig, kære mor som lige nu er lidt trist og sikkert også træt. For nu bruger du megen tid på at få dit barn til at sove.

Det lyder som om I har haft et meget let barn, der har sovet når hun er blevet lagt, og nu er der sket ændringer.I har været meget heldige, der er masser af børn  på 3 måneder som ikke finder en rytme.

Hun fortæller jer noget når Hun græder. Hvad det er skal I nok lige bruge nogen dage på at finde ud af.

Når jeg ser hendes vægt, så har hun taget flot på, så umiddelbart er det nok ikke sulten der plager hende.

Nu er hun blevet mere bevidst og har sikkert  stor glæde af at snakke og lege lidt med jer.

Jeg tror  endnu mere nærvær ,samvær og hyggen, kan være et plus. Så hun er helt fyldt op og trænger til at sove.Lav  lidt gymnastik,  grinetur, og måske en gang babymassage, efterfulgt af et dejligt bad.Måske skal hun bare mærke jer, trygt pakket ind i et tæppe, så hun virkelig mærker at I er der.

Tre måneder er stadig et meget lille barn, som har brug for masser af nærvær og tryghed også i sovesituationen. Lad et lille lys være tændt hvis det gir hende tryghed, måske lidt muisk, hold hende i hånden, eller en tryg hånd over maven.

Hvis hun vågner tidligt på natten så er natflasken/ sen aften måske stadig en god ting.

Du/ I er dem der kender jeres barn, så jeg håber I kan bruge noget af det her til at få fredelige aftenstunder, med et glad barn og glade forældre.

Varme hilsner

Lisbeth Jess