"Baby på 3 mdr. vil ikke længere puttes om aftenen"
Hej!
Jeg har en datter fra 30 oktober 2009 - 13 uger i dag.
Hun er født præcis på termins dato, og fødslen forløb helt uden komplikationer, hun vejede 3470, og var 50 cm lang.
Vi var indlagt i 1 1/2 døgn, mest bare for at få de fleste besøg overstået 
Hun har simpelthen bare været super nem, glad og tilfreds helt fra starten.
Det er meget, meget sjældent at hun virkelig bliver ked af det, og hun har egentlig aldrig rigtig været utrøstelig! Hun har også altid været god til at sove, og selv falde i søvn i egen seng.
Om eftermiddagen, sover hun sin lange lur på 3-4 timer i barnevognen i haven, hvis det ikke er bidende koldt selvfølgelig, (men hun sover bedst der) hun har nu aldrig været for kold når hun er kommet op.
Om aftenen når det er ved at være putte-tid, sætter enten hendes far eller jeg os ind med hende i soveværelset, ruller gardinet ned, og tænder et dæmpet hyggeligt lys. Så får hun sin "godnat flaske" og så bliver hun puttet ned i sengen, med sut og sutteklud, vi slukker så lyset siger godnat og går ud. Nogen gange skal vi lige ind 2-4 gange inden for 20 minutters tid, og give sutten, og så sover hun ellers rigtig godt, og vågner nogle nætter mellem klokken 4-6 og vil ha en flaske, og så kan hun puttes igen.
Men så skete der noget, da hun var omkring 12 ugers tid, der ændrede hun sig totalt når det blev "godnat tid".
Vi gør som vi plejer, ruller gardiner ned, tænder lys, og sidder i sengen og giver hende en flaske, men hun vil dårligt tage flasken selvom det er 3 timers tid siden sidst, og hun græder bare helt utrøsteligt, for det meste kan hun trøstes ved at man putter hende gost ind i favnen, og laver nogen lidt store vugge bevægelser, på denne måde kan det lykkedes at få maden i hende, altså når man står op med hende, ligeså snart man sætter sig på sengekanten med hende, så starter "ulykken" igen.
Næste problem kommer så, når hun har fået flasken (De fleste gange får hun hele flasken - 175 ml) men når hun så skal lægges ned i sengen, starter skrigeriet atter på ny, hun når dårligt at ramme madrassen før hun er dybt ulykkelig og utrøstelig! Vi prøver at nusse hendes kind, sige "schyy" lyde eller synge lidt, men intet går igennem til hende, hun er bare dybt ulykkelig. Hvis det lykkedes at få ro på hende, og hun næsten falder i søvn, så vågner hun med det samme igen dybt ulykkelig, ligeså snart øjnene er ved at klappe i, eller hvis vi rejser os for at gå ud af værelset, fordi hun sover.
Mit spørgsmål lyder på:
Hvorfor begynder hun pludselig på dette?? og hvad kan /skal vi dog gøre?
Vi har altid slukket lyset, når vi forlod soveværelset, men nu er det som om, når vi slukker lyset så forværres hele hendes ulykkelighed, kan hun pludseligt blive mørkeræd? Eller er det bare fordi vi "slukker" for alle de spændende ting omkring hende?
Hvis vi lader lyset være tændt, så ligger hun bare vågen og snakker/griner.
Jeg synes det er rigtig hårdt, når hun bliver så ked af det, og nogen gange har vi taget hende med ind i stuen igen, for lige at trøste, hvis hun er umulig at få ro på, men så sidder hun med det største smil, og pludrer forfra, det er vel heller ikke så godt?
Når men når det så endelig lykkedes at få hende til at falde i søvn, så sover hun til kl 6-8 stykker næste morgen uden at vågne i løbet af natten, (nogen gange skal man lige op og give hende sutten.) og så starter dagen jo som den altid har gjort, med højt humør, masser af pludren og smil, så det er kun om aftenen at hun har forandret sig TOTALT!
Mon dette vil ændre sig igen, og hun igen kan blive lagt til at sove, ved bare at blive lagt i sengen og der bliver sagt godnat!?
Mit sidste spørgsmål går på, om jeg mon skal prøve med noget mere mad, i løbet af dagen.
Hun får 4- 5 flasker dagligt a' 175 ml, altså mellem 700 ml og 875 ml i døgnet. (grunden til det nogen gange kun er 4 flasker er hvis hun sover til ved en 8 tiden om morgenen, og der går 3-4 timer mellem hvert måltid, så ville den 5 flaske først blive ved en 22-23 tiden, og det er alt for sent)
Hun er 13 uger, og er lige blevet målt og vejet til 5900gram og 62 cm.
Hun tømmer for det meste flaskerne, men bliver ikke sur når flasken er tom, (Havde der været mere i flaskerne, tror jeg nu også hun havde spist det.) Jeg synes det synd at vække hende om aftenen inden vi går i seng, for at give hende mad, for når hun endelig falder i søvn, så sover hun jo også. 
Men kan det være en af grundene til hun bliver så ulykkelig om aftenen, fordi hun mangler mad? - det jo ikke noget hun gør opmærksom på i løbet af dagen!? og det er jo heller ikke altid hun vil tømme '"godnat flasken"
Når, nu blev dette brev vidst lige lidt langt, men det er så frustrerende, og gør mig så ked af det, så har bare brug for råd og vejledning!
På forhånd mange tak...
Kærlige hilsen en lidt trist og frustreret Mor!
Stines svar
Kære Birdy
Det lyder, som om I og jeres lille pige har haft en rigtig god start. Det er så dejligt med en glad og tilfreds baby:-)
Men som alle andre babyer, gennemgår jeres pige en rivende udvikling det første år. Man kan tit som forældre være fokuserede på hvor meget baby vokser og hvordan hun sover. Noget andet, man skal være opmærksom på er den indre udvikling!
Når baby bliver ca. 12 uger, sker der en forandring. Hun begynder at opleve verden på en anden måde. det er som om sanserne pludselig åbner sig op, så hun begynder at opfatte at verden ændrer sig omkring hende. Lys bliver til mørke, varme til kulde, osv., ligesom hun bliver opmærksom på, at I slipper jeres favntag om hende.
Det er jo en fantastisk detaljeret verden, der åbner sig for hende, men også ganske overvældende lige i starten. Og det er helt normalt, at babys reaktion er at græde mere og være mere pylret, dvs. helst vil være tæt på sin mor. For nogle babyer foregår det om dagen, mens andre reagerer mest om aftenen/natten, ligesom jeres baby. Det kan godt tage en uges tid eller mere.
Det vigtigt, at I støtter hende og hjælper hende igennem den svære periode. Opfyld hendes behov for at være i arm - og, ja, det er helt typisk, at det kun virker, hvis man står op;-) Det er ikke sikkert, hun vil have mere mad. I denne periode er der også nogle babyer, der mister appetiten lidt. Giv hende al den opmærksomhed, hun har brug for i løbet af dagen, og prøv så at lette presset på jer selv mht. putningen om aftenen. Det hjælper ikke, at I er frustrerede. Tænk på, at I snart kommer ind i en nem periode igen. Fokuser på de positive forandringer, I lægger mærke til hos jeres baby. Hvad kan hun nu? En 3 mdr. baby begynder at give mere respons, når man synger og leger, så brug mere tid på det i løbet af dagen, og tank jer selv op med dejlige, hyggelige, sjove stunder. Find inspiration i fx bogen "Leg med din baby", og prioriter lege, hvor I har god øjenkontakt og kropskontakt.
Mange hilsener
fra Stine
Stine holder kurser og arrangementer med rytmik (musik og bevægelse), babytegn og babymassage, og vejleder desuden i brug af babyslynger.
Se Stines hjemmeside: http://www.babyhuset-tutti.dk