Eksperthjælp: Mad til 6 måneder`s barn

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.161 visninger
0 svar
0 synes godt om
29. januar 2010

Lisbeth Jess

"Mad til 6 måneder`s barn"

Hej. Og tusind tak for en super hjemmeside. Jeg har et spørgsmål som jeg håber i kan hjælpe med.

Jeg skriver ang min søn på 6 mdr.

Jeg er lidt i tvivl om hvor meget mælk (han får modermælkserstatning) og hvor meget grød el. mos han skal have/må få.

Han er som regel en meget nem og glad dreng. Men han har det sidste 14 dages tid været mere utilfreds end han plejer. Han startede på skemad, da han var ca. 4-1/2 mdr - og har fået ét dagligt skemåltid. Enden grød eller mos, men han har ikke ville spise ret store portioner, så det har ikke mættet ham nok, så jeg har suppleret med modermælkserstatning.

Han spiser for det meste kun 3-4 gange på én dag, men ca. 200 ml pr. gang. Han sover igennem, og har gjort længe. Jeg har tidligere lavet hans grød/mos selv, men har købt færdig pulver, som jeg så blander med det hjemmelavede og det vil han meget hellere have.Det er som om det mætte ham mere. Nu spiser han ca 100 g. pr. gang.

Men den sidste uges tid - er det ligesom om at mælken slet ikke mætter ham - han skriger og bliver utilfreds - og vil ikke sove som han plejer. Så jeg har prøvet at øge ske-måltiderne til 2-3 gange pr. dag - og det er meget bedre. Han virker mere glad og mere tilfreds. Men nu er mit spørgsmål så, at jeg er lidt bekymret for om han får modermælkserstatning nok??? Og hvor længe må han blive ved med at få f.eks. majsmelgrød eller pulvermad - og hvornår skal han overgå til kun at få "rigtig" mad ??

Håber du kan finde ud af min lidt forvirrende forklaring på mit spørgsmål, og ser rigtig meget frem til dit svar, så jeg er sikker på min søn får den rigtige ernæring.

Hilsen
En bekymret mor



Lisbeths svar

Hej ! Du er bekymret for om dit barn får den rigtige mad og om han får nok af det.

Ved 6 måneders alderen begynder barnet at blive introduceret til anden mad, end MME og modermælk.Han skal dog stadig have ca 750 ml mælk i døgnet.

Din dreng har i 1, 5 måned været introduceret til skemad, som grød, så nu er tiden inde til at øge indtaget af anden mad,det lyder som om han er helt klar til det.

Han må få havregrød, du kan lave den på MME, og slutte med flasken 

Du kan begynde at give ham grøntsagsmos,kartoffel med gulerod er en god starter, rørt op med MME.. Giv det samme nogen dage og præsenter ham for andre grøntsager. du kan se på ham om det er noget han kan lide.

Når han spiser godt af mosen, kan du tilføje lidt fisk og eller noget kød.

Han må gerne få brød nu, også selvom han ingen tænder har.Start med små bitte bidder af det lyse brød uden kerner, og se om han kan klare at tygge , og synke det.  

Små børns energibehov er meget stort, fordi de vokser så meget,derfor skal der tilsættes fedtstof i mosmaden.

Frugt kan tilbydes om eftermiddagen, moset banan ,moset pære, er favoritterr hos de små.

Du giver ham nu 3 mosmåltider om dagen og det rigtig fint,når du nu tilbyder ham mere forskelligt og andre ting, tror jeg det hjælper, så han bliver mæt.

 Når han får en aftenflaske ,sammen lagt med den øvrige mængde mælk han får i løbet af dagen,  så mener jeg hans døgnbehov er dækket.

Håber dette hjælper dig

Varme hilsner

Lisbeth Jess



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.