"Søvnproblemer, baby 10 måneder.HVordan kampen stoppes."
Hej Lisbeth. Jeg har en søn på 10 måneder, som er en utrolig nem og glad dreng men lige så snart aftenstimerne nærmer sig og han får sit bad, lidt at spise og skal puttes ind i seng, starter der en kamp uden lige for at få ham til at sove, trods træthed. Det er nemt for selv et menneske uden øjne at se hvor træt han er, men han skriger og er hysterisk tæt på hver eneste aften, nogen gange mere end andre aftener og så er det fuldstændig lige meget hvad jeg gør. Om jeg tager ham op og går rundt med ham, om jeg synger for ham eller prøver at nusse ham i søvn og er helt udelukkende at han vil ligge og putte ved mig til han falder i søvn. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg frygter hver eneste aften. Kan du hjælpe mig?
Lisbeths svar
Kære Pedersen!
Jeg kan levende forestille mig din frustration og afmagt når aftenen nærmer sig og dine værste forudanelser bliver opfyldt. Han vil ikke sove og græder fortvivlet og du kan intet gøre.
Din nemme, glad dreng er ikke til at kende.
Når et lille barn, som han er, græder så voldsomt og er utrøstelig, så forsøger han at fortælle dig noget. Han ved ikke hvad der generer ham, alligvel skal du nu begynde at finde årsagen.
Han er ikke hysterisk,han er i sine følelser og han er ulykkelig.Du siger han er træt, og alligevel vil han ikke sove.
Om dagen må det jo være let at få ham til at sove, sådan som du beskriver ham,. Han sover formentlig stadig 2 gange om dagen. Er han for overtræt til at overgive sig til søvnen?
Jeg går ud fra at han er helt mæt og der ikke er noget med hans ører?
Er det hans seng der ubevidst forbindes med noget der ikke er rart. Er det putteritualet der ikke er roligt , mon han mærker din bekymring for hvordan aftenen nu skal gå. Små børn mærker jo, hvordan forældrene har det, og måske er du en smule( eller mer) frustreret, irriteret over han ikke vil sove.
Den onde cirkel I er kommet ind i skal brydes,for han har brug for sin søvn, og det skal starte med dig.
Hvordan har du det selv?, er du træt og stresset om aftenen og har brug for at få lidt tid til dig. Har du for meget om ørerne, og har brug for at slappe mere af.
Kunne du bruge noget mere eftermiddagstid med bare at være med ham, lege, slappe af, synge eller andet i /du kan lide. Så i begge blir fyldt med glæde og nærvær.
Beslut dig for, om det er ændringer i putteritualet der skal til.Blir der sunget, er bamserne med, giv ham lidt lys, sæt lidt blid musik på, sørg for at sengen er indbydende at komme i .når du fortæller ham med stille rolig kærlig stemme, at nu er det sovetid,og det blir dejligt.
Du blir ved ham, og holder ham i hånden, eller stryger ham over kind eller mave, blidt og kærligt. Hvis du er rolig og tryg overfor ham så smitter det af.så han overgiver sig til søvnen.
Han forstår ikke ordene du siger, alligevel bliver han tryg når han ser på dit kropssprog og hører på din stemme,at jeg din mor har styr på det her, og alt er i orden og du falder dejligt i søvn.
Måske skal du række ud og bede om noget hjælp så du får overskud til det nye projekt. Sov godt min skat.og han gør det.
Håber du kan bruge noget af det her.
Og rigtig meget held og lykke med projektet
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk