"Bækkensmerter under gravididtet."
Hej Lisbeth
Jeg ved ikke om mit spørgsmål dækker dit område, men jeg prøver alligevel.
Jeg er gravid i uge 20, og har i nogle uger døjet med ondt i numsen og lidt ned af mod lårene (bag på) Det mærkes som om jeg er fuldstændig stiv i numsen. Hvis jeg bliver varm ved evt. at tage sol, som jeg gør få gannge, så bliver det så galt, at jeg næsten ikke kan rejse mig op efter solbadningen... Ellers mærkes det enlig bare som om jeg er fuldstændig stiv bag på. Jeg har aldrig døjet med det før, og jeg ved at jeg ikke har forstrukket noget. Den eneste type sport jeg udøver er svømme en gang om ugen, og gå nogle ture med hunden. Jeg er spinkel/normal af bygningen, så går heller ikke ud fra det kan være noget med kropsbygningen! Håber du kan hjælpe mig lidt.
Mange hilsner pige på 24 år
Lisbeths svar
Hej!
Når jeg læser din beskrivelse, lyder det som om det er bækkensmerter. Under graviditeten skal der jo være plads til at livmoderen vokser og giver plads til et nogen gange stort barn.
De bånd livmoderen er hængt op i strækker sig og kan give lyske smerter, mest i starten.Bækkenet har 2 led,fortil og bagtil, som bliver lidt løsere under en graviditet,og deter for at give plads til barnets vej ud.
Foran kan det give smerter over skambenet, bagpå kan det give smerter lige hvor ballerne begynder og nedenfor ballerne, samt når man sidder, står og går. Nogen gange kan det( leddet) blive lidt skævt så det opleves, at man får ischias symptomer, med trækken ned i benet, og smerter ved gang.
Der er hjælp at hente, en fysioterapeut kan undersøge om bækkenet er løst,hun kan presse det lidt og få det på plads, så smerterne aftager. Der findes et elastisk bælte som kan bæres for at holde på bækkenet, det kan give god lindring.
Du kan få en henvisning hos egen læge til en fysisoterapeut.
Hvis du har løst bækken, skal du passe på når du sidder og rejser dig, at du altid vender dine ben samme vej, så vægten fordeles hensigtsmæssigt.
Håber dette vil hjælpe dig.
Fortsat held og lykke med din graviditet.
Mange hilsner
>Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk