Eksperthjælp: Min datter skyder mig væk - og hader kæresten

Opret bruger, og spring til sidste ulæste indlæg
Opret bruger, og følg denne tråd

768 visninger
0 svar
1 synes godt om
24. juli

Linda Stæhr

Sagen er den at min datter på 9 år ikke vil mig. Hendes far og jeg er fra hinanden og vi har hver især fundet nye kærester.  Jeg bor sammen med min kæreste som også har børn. Hun bryder sig ikke om ham og siger descideret at hun hader ham og derfor ikke vil komme hjem til mig. Hun virker meget vred på mig og på ham. Det har stået på lige siden vi flyttede sammen og jeg er psykisk ved at Være godt brugt. Mit andet barn har et rigtig godt forhold til ham og elsker at være hos os. 

Min ex og jeg har et rigt og godt samarbejde omkring børnene og vi har hele tiden kørt 7/7 , men det har ændret sig efter at jeg er flyttet sammen med min kæreste, vi har lyttet til hende og tænkt at 7/7 fungerede måske ikke for hende så vi kører nu 5/9 hvor hun har de fleste dage os sin far. Mit andet barn kører stadig 7/7. 
Det skal lige siges at hun blev storesøster da hun var 17 måneder gammel og har derfor også altid haft et meget tæt bånd til sin far.

Min kæreste og jeg har fået et fælles barn og det startede før hun blev til så jeg kan ikke forestille mig at det kan være en reaktion på det når det var der før. 

Når hun er hos os så bløder hun op og leger og hygger sig og hun hygger sig med min kærestes børn.  Dog snakker hun ikke til min kæreste og svarer ham Heller kke når han taler til hende. 

Det er så frustrerende og jeg/ vi er ved at Være godt brugte. 

Hvad gør vi? Vil jo rigtig gerne se mit barn.



Lindas svar

Kære Moar 34

Flot at du og din ex har et så godt samarbejde og at den yngste allerede trives! Ang. din datter vil jeg tillade mig at gætte lidt på forklaringerne og løsningerne, da jeg ikke kender jer personligt, og så må du se om jeg rammer plet med nogle af mine tanker:

Truslen om at miste relationen – når forældre går fra hinanden

Du fortæller, at din datter altid har været nært knyttet til sin far. Det betyder i praksis, at den relation der er størst risiko for at miste (i hendes perspektiv) er dig. Børn vil ofte instinktivt forsøge at genoprette den tidligere familie-sammensætning (ved at modarbejde den nye). Når far og mor flytter fra hinanden truer det ikke kun den velkendte og trygge hverdag; det truer også hele forståelsen af at kunne regne med sine forældre: ” Vil de altid være der for mig?” eller ” Mon jeg mister en eller begge forældre i processen?” og ” Hvis jeg får små søskende, vil de så elske dem mere end mig?” .

Denne slags overvejelser er naturlige i et barn (men ikke altid bevidste), og skal altid svares med et rungende: ” JA vi vil ALTID være der for dig, DU er vores datter!!!” Din datter vil forsøge at teste denne overbevisning og presse dig til at give op (som du oplever det lige nu). Jeg vil opfordre dig til det modsatte!

Ignorer modstanden, vis kærlighed og kræv ordentlighed!

Mit forslag til dig er, at du ignorerer hendes fjendskab mod dig og din kæreste – dette er nemlig kun udtryk for hendes usikkerhed – ikke hendes virkelige vurdering af jer! (Se bare på hvordan hun KAN hygge sig hjemme hos jer – ergo er det svært at fastholde distancen, når I er sammen).

Du og din kæreste må vise hende kærlighed, godhed, opmærksomhed og omsorg – og forsøge ikke at forfordele nogen, uanset hvor meget hun skubber jer væk.

Sæt også rimelige grænser for, hvordan hun behandler dig og din kæreste. Ordentlighed gælder uanset, hvordan man har det med andre (det er i hvert fald min værdi, mon ikke du har en, der minder om). ” Du skal svare, når nogen spørger dig om noget” – kunne du kræve. Eller: ” Du skal sig hej og farvel, når du kommer og går” kunne være et andet krav. Start blidt og lad hende vide, at du ikke acceptere hvad som helst.

Lederskab er afgørende for tilliden og den nære relation

Når du tør tage lederskabet tilbage i jeres relation, vil hun falde mere til ro og genvinde tilliden til dig. Det virker ikke helt logisk men det er sådan relationen mellem forældre og børn virker i praksis. Hvis du lader hende definere, hvad der er tilladt, og lader hendes sårede/vrede følelser definere jeres samvær, så vil hun blive endnu mere utryg, for så vil hun jo få ret i, at hun måske mister dig - og det er hendes største (ubevidste) frygt.

Budskabet til barnet bag deleordningen

Jeg er lidt splittet i spørgsmålet omkring 7/7 eller 5/9, da det er vigtigt, at I som forældre (far og mor) tager ansvar for, hvad der er bedst for jeres datter:

  • På den ene side er det rigtig godt, at hun føler sig hørt.
  • På den anden side er det vigtigt, at din datters strategi med at teste relationen til dig – ved at skubbe dig væk – ikke må lykkes. Hun må ikke tro, at du accepterer, at hun skubber dig væk.

Så vær lige opmærksom på at deleordningen ikke kommer til at understøtte det forkerte budskab fremover. Jeg tror det er fint for en periode, at hun er mere hos far end hos dig, men pas på rammernes budskab.

Jeg ønsker dig og din udvidede familie alt det bedste.

Venlig hilsen Linda Stæhr 28 58 77 98

Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk



Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.

Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Få gratis eksperthjælp



Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.