Eksperthjælp: Mor manipulerer sin søn til føjelighed og til at overskride grænser

Linda Stæhr

Hej Linda,

Jeg vælger at skrive til dig, fordi jeg synes, at du kommer med så gode og grundige svar.

Jeg har et spørgsmål omkring min bonusdreng på 8 år, som har været i mit liv i lidt over 2 år. Han er en sød og dejlig dreng, men har også en smule vanskeligheder. Vi har ham hver anden weekend på grund af afstanden, og hjemme hos hans mor er tingene lidt udfordrende. Før jeg stemples som "den onde stedmor", er det ikke bare noget, jeg selv synes. Hun har været i kontakt med kommunen mange gange, har haft en hjemmehosser, der har været massivt skolefravær fra min bonusdreng osv. Og ja, vi har haft undersøgt bopæl osv, men der er ikke noget at gøre. Bare så vi har den del ude af verden - jeg vil ikke lige bruge krudt på at uddybe.

I hvert fald. Hans mor har tendens til depression og andre psykiske vanskeligheder, hvilket der ikke nødvendigvis behøver være noget galt med. Problemet er, at hun bruger min bonusdreng som "nusseklud". Det er ham, der skal trøste hende, tage sig af hende, og hun dyrker i voldsom grad, at han skal overøse hende med komplimenter. Hun manipulerer med ham og får hans hjælp til huslige ting ved at spille på det psykiske. Det har hun selv indrømmet.

Det er vigtig info for at forstå hans adfærd. For det betyder også, at jeg forstår, at han ikke som sådan kan "gøre for det".

For problemet er, at han heroppe gentager den adfærd. Kun over for mig, ikke over for far. Og jeg kan mærke, at vi har nået det punkt, hvor det faktisk overskrider mine personlige grænser for hvad jeg synes er rart at modtage af opmærksomhed fra et barn. Jeg er da glad for, han elsker mig, jeg elsker også ham, men hans adfærd opleves - ift mine grænser - for meget.

Dagen lange overøser han mig med komplimenter. Jeg er smuk, jeg er sød, jeg er så deeeejlig, jeg er så dejlig at se på, jeg er helt fantastisk. Det føles jo ikke ægte, især fordi det gerne kommer i kølvandet af, at jeg har givet udtryk for noget negativt. Ikke noget voldsomt. Det kan bare være jeg siger "ah, hvor har jeg lyst til en appelsin, øv vi ikke har én". Så er det som om han føler, at han prompte skal opmuntre mig gennem meget overdrevne komplimenter.

Han sidder mange gange om dagen og kigger nærmest forelsket på mig. Altså forstå mig ret, han er jo ikke forelsket, det er bare den nemmeste måde at forklare hans blik på. Og hvis jeg så ser på ham "vifter" han med øjenbrynene, du ved på den måde voksne gør, hvis de vil flirte.

Hvis han kommer og vil give mig et kram, hvilket han selvfølgelig må, så giver han sig til at kysse mig på halsen, hvilket jeg finder ekstremt grænseoverskridende, fordi det for mig er noget intimt.

Hvis han sætter sig ved siden af mig, giver han sig gerne til at sidde og ae mig på inderlåret, hvilket jeg bestemt heller ikke bryder mig om, fordi det er kombineret med de der forelskede øjne og "åhhh hvor er du bare smuk".

Sagt på en anden måde har han en adfærd, som ville være passende for en kæreste, men ikke for et bonusbarn på 8. Især nu hvor han begynder at interessere sig for det modsatte køn og har fået en nysgerrighed omkring kroppen og sex, så synes jeg, at det er noget grænseoverskridende, at han har den adfærd over for mig.

Vi har forsøgt på en nænsom måde at regulere ham i det. Fortælle ham, at det er rigtig dejligt, at han er kærlig og sød, men at det er forskelligt, hvad folk kan lide. At jeg ikke bryder mig så meget om, at han kysser mig på halsen og nusser mig på låret, fordi det mere er sådan noget hans far kan gøre, fordi vi er kærester. Han tager det rigtig pænt, men holder ikke op. Vi har forsøgt at forklare ham, at det er super dejligt han kommer med søde ord, men at han ikke skal føle, at det er hans ansvar at opmuntre mig med dem. Men det fanger jo ikke, og det er jo klart. Hvis det opmuntres 12 ud af 14 dage, er det begrænset, hvad vi kan gøre på 2 dage.

Har du et godt råd? En ting er, at jeg synes det er ubehageligt. Også at når han krammer mig, har han lige den højde, hvor hans ansigt er lige uden for mine bryster, og han er ligesom begyndt rigtig giver sig til at klemme sit hoved op af mig. En anden ting er hvis han har den adfærd over for folk, som måske ikke kender ham så godt.

Jeg prøver jo ikke at seksualisere hans adfærd, han er jo bare et barn. Men for mig er det ikke rart. Jeg vil altid gerne kramme og hygge med ham, jeg elsker ham utrolig højt. Men der er bare nogle ting, som jeg ikke synes er passende fra en dreng på hans alder. Er det forkert, at jeg har det sådan?

Jeg tror ikke, at der hos mor er den store respekt for hans alder og grænser i forhold til seksualitet. Blandt andet fortæller han, at han er kommet ned for at få børstet tænder af mor, og så har mor og bonusfar siddet og set film med nogen der "boller", og at de ikke slukkede, selvom han kom hen og sad hos dem. Han fortæller i detaljer, at man kunne se både tissemanden og tissekonen, at de ikke havde tøj på, og at manden lå på gulvet imens damen sad ovenpå ham og hoppede op og ned. Jeg aner ikke, om der har været tale om en spillefilm, men jeg synes det lyder temmelig pornografisk og EKSTREMT upassende for en 8-årig at se på. Vi har fra vores side været i kontakt med kommunen adskillige gange, og de vil ikke gøre noget, fordi han trives i skolen, så rent systemisk føler vi os temmelig tabt for muligheder.

Lindas svar

Kære Bonusmor

Tak for din tillid til mig og for dette spørgsmål. Det du her beskriver er et usundt adfærdsmønster som bekymrer mig.

Jeg ser flere forklaringsmuligheder

1. Enten er den overdrevne tenderende seksuelle måde at behandle dig på et udtryk for, at han reelt føler, at det er den eneste måde at bevare en relation til dig, når du irettesætter eller har negative følelser… I den forstand har han tillært en meget negativ strategi for at bevare relationer, som skal brydes.
2. Eller også er han netop begyndende interesseret i det seksuelle og afprøver grænser på dig, måske fordi han ikke oplever tydelige grænser hjemme hos mor.
3. Eller også udøver han en spejling på dig af den manipulation, som han føler fra sin biologiske mors side. Læg mærke til de følelser der skabes i dig (fx omklamring, ubehag, irritation, magtesløshed, fanget&hellip et barn der ikke kan håndtere en bestemt relation/situation vil altid forsøge at genspille den i trygge omgivelser et andet sted, for at lære hvordan andre håndterer det.

Måske forklaringen ligger i en blanding af disse. Prøv at mærke efter, hvad der giver bedst mening for dig. Jeg hælder mest til 3-eren, at han forsøger på at manipulere med dine følelser, som mor virker til at gøre med ham…. Uanset må du vise ham et andet eksempel.

Når et barn skal tilpasse sig for meget for at vide sig elsket

Det lyder skræmmende at mor VED hun manipulerer sin søn, men det betyder ikke nødvendigvis, at hun formår at ændre det – måske hun aldrig har lært andre strategier – men det er meget usundt for et barn at vokse op i manipulation og overskridelse af grænser.

Hvis det er sandt, at din bonussøn har lært at tilpasse sig sin biologiske mors følelser, som du beskriver (for at bevare relationen/den gode vilje), så betyder det, at han må ignorere sine egne følelser og sætte sig selv til side i mens. Det kaldes indenfor terapien at være i 2. person (medfølelse med andre, tage den andens perspektiv og være mest optaget af dette) – modsat at være i 1. person (hjemme i mig selv, mærke mig selv og vide hvad jeg vil). Jeg får en fornemmelse af at din bonussøn er for meget i 2. position – altså er for meget optaget af bio-mors følelser og at tilpasse sig til disse. Af samme grund kan han miste fornemmelsen for, hvad han selv synes er rart, rimeligt og dermed overskride sine egne grænser.

Det der sker, når han overskrider dine grænser er sandsynligvis en genspilning af hans relation til mor – bare omvendt. Altså at det han følelsesmæssigt udsættes for af mor, måske bliver afprøvet på dig for at se om du accepterer det (eller er vi for langt ude i gisninger nu?!)

Børn tilpasser det de gør – til voksnes reaktioner

Jeg synes du reagerer sundt og rigtigt, når du føler han overskrider dine grænser – og jeg synes du skal være endnu mere ærlig omkring det. Kun ved at du er fuldstændig gennemskuelig med dine følelser kan han finde en voksen han kan stole på – følelsesmæssigt. Det betyder bl.a., at du må sige tydeligt fra HVER gang han overskrider dine grænser. Hvis han fortsætter selvom du siger fra, så er det vigtigt, at du tillader dig selv at blive vred og gå derfra (for det er den korrekte reaktion på at føle sig krænket)! For hvis du lader HAM overskride dine grænser – så viser du ham et dårligt eksempel i at sætte grænser – forstår du?

Jeg synes ikke det er mærkeligt, at det kun er overfor dig og ikke far, at han handler sådan. For du er den eneste gyldige modpol til mor: Kvinde, tæt relation, som han ved han ikke lige mister. Derfor har du en uendelig stor rolle at spille som forbillede i hans opvækst! Også selvom det ”kun” er to dage hver 14. dag.

Giv ham nye måder at være sammen med andre på

Det jeg vil opfordre dig til er at

1. Sige fra med kropssprog og ord venligt men bestemt (ikke noget med at snakke om ”jeg elsker dig men…” eller ”jeg kan godt lide dig men…”, for så bliver der betingelser for kærligheden – kærlighed kan I altid bekræfte i fredstid).
2. Sætte ord på dine egne følelser og tage ansvar for dem (så ærligt og præcist som du kan).
3. Gætte på hans intention og hvad han EGENTLIGT prøver på at opnå og så sige det højt.
4. Give ham forslag til hvad hans opgave er (i stedet for det han startede med at gøre).

Eksempel:

Du siger: "ah, hvor har jeg lyst til en appelsin, øv vi ikke har én" Han går hen og aer dig og roser dig og du reagerer straks ved at stoppe ham og sige: ”Nej jeg vil ikke aes [sig fra]. Jeg blev [følelsen] skuffet over at der ikke var en appelsin, men [tag ansvar for dine følelser] det er MINE følelser, dem skal du ikke tage fra mig. Jeg ved godt du prøver at trøste mig [gæt på hans intention] Men bare rolig [sæt ord på hans opgave] jeg har bare brug for 2 min i fred, så bliver jeg glad igen.

Forstår du? På den måde kan du gang på gang på gang lære ham nye måder at håndtere alt det han udsættes for derhjemme ved at du er KNIVSKARP på at beskrive dine reelle følelser og behov og SELV tage ansvar for dem uden bortforklaringer. Det er vildt svært i starten, men uanset set sundt at kunne, så jeg vil opfordre dig til at tage kampen op.

Fremhæv det du synes er sundt og godt – ignorer eller afvis resten

Desuden vil jeg opfordre dig til at ignorere alle komplimenter – eller højst sige nøjsomt ”tak”. Han leder efter en reaktion af gengældt kærlighed udløst af hans ord… eller efter en reaktion på den omklamring han dybest set selv føler. Grib aldrig hans invitationer til at handle på samme måde som ’hjemme hos mor’.

Giv ham derimod ægte reaktioner, når du føler ægte glæde og samhørighed. Vis ham, hvornår de situationer opstår (som ikke er afhængige af berøring og plirren med øjenene!). Vis ham hvad ÆGTE kærlighed er og ÆGTE ansvar for egne følelser vil sige. Så giver du ham en gave som KUN du kan give ham og som han trænger så uendelig meget til (og skriger efter!). Du har fat i det helt rigtige ved at reagere og føle som du gør – hold ud!

Jeg vil ønske dig, din bonus søn og hele jeres familie alt det bedste.

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk

Jeg tænker også bonusfar og mor nok er en del mere kærlige end man bør være når der er børn til stede. Fair nok at børn ser sine forældre give et enkelt kys i ny og næ, kramme, men jeg frygter grænsen går lidt længere i det han ser, og f.eks. det med en hånd på låret er hele tiden, og at de undskylder det med "Det er fordi vi er glade for hinanden". Så er det ikke underligt han tror det er det man skal gøre ved dem man er glade for.

Jeg synes selvfølgelig der skal snakkes med moren om det. Han er kun et barn, og bør ikke hverken være vidne til den slags, eller gøre sådan ved sin bonusmor ELLER mor for den sags skyld.