Vi tester måltidskasser

Opret bruger, og spring til sidste ulæste indlæg
Opret bruger, og følg denne tråd

195 visninger
0 svar
0 synes godt om
13. juli

Baby.dk

Fra Voresbørn.dk

Vi tester måltidskasser

Du slipper for indkøb, og du får sunde retter, der er lette at lave til familien – det lyder næsten for godt til at være sandt. Vores Børns redaktion har testet fire forskellige måltidskasser.

LÆS OGSÅ: Kræsen: Sådan får I madglæden tilbage i familien

Retnemt.dk

HVEM TESTER:

Retnemt.dk testet af chefredaktør Mette, Viggo på fem år og Otto på tre år.

ER DET NEMT AT BESTILLE?

Jeg afprøvede tre forskellige koncepter: Xtra nem, med en tilberedningstid på 20 minutter, Ret børnevenlig, som er særligt udvalgt efter børneganer og med mulighed for at tage dem med i køkkenet og Familieret, som er klassiske hverdagsretter.

HVAD HAR I SPIST?

Sprød rødspætte på salat med ærtepuré (Xtra nem).

Vagabondens livret (pasta med kødboller og tomatsovs) (Ret børnevenlig)

Karrykylling i ovn med ris (Familieret).

PRIS PR. PORTION

49,5 – 77,5 kr. 

KVALITET AF RÅVARERNE

Super fin kvalitet af råvarer. Lækre store stykker fisk, ok kylling og friske sprøde grøntsager. En del af det endda økologisk. Det meste var allerede målt op efter, hvad jeg skulle bruge, så jeg måtte smide meget få råvarer ud. Til gengæld var der mad i overskud. Der var dog ikke plads til slinger i valsen og impulsivitet, for kødet kunne kun akkurat holde sig til de tre dage, jeg havde bestilt til. Det betød, at vi i stedet for at spise rester den følgende dag, nu har masser af kødboller i fryseren til en anden god gang.  

TILBEREDNING

Børnene var med i køkkenet to ud af tre dage. Vi hyggede os gevaldigt med at vende fiskene i mel, rasp og æg og vaske og skære grøntsager. Det betød dog også, at tilberedningstiden var væsentlig længere, end anvist, men sådan er det, når man skal man skal tage hensyn til børnefingre og nysgerrige spørgsmål.

Der fulgte opskrifter med på A4-papir. Først forholdsvist sent gik det op for mig, at der var tekst på begge sider. Det betød også, at jeg ikke var opmærksom på, at man skulle bruge sit eget mel, smør og sukker. Heldigvis havde jeg det i huset, men det ville være rart med en tydeligere anvisning på første side. Jeg freestyler og laver en lidt mere børnevenlig version af ærtepureén som supplement til fisken uden så meget stærk rå hvidløg. Det bliver med frostærter, vand og olie i stedet. Men det går. Alle tre retter fremstår flotte og virkelig lækre.

Viggo spiser tre (!) store fiskefileter, Otto kun en enkel, og de voksne er også glade.

HVAD SYNES BØRNENE?

Børnene spiser rigtig godt. Min ældste søn spiste tre fiskefileter og fire stykker kylling (han plejer ikke at spise særlig meget til aftensmaden) og den lille har også fin appetit. ’Mmm det smager lækkert, mor!’. Retterne er med ingredienser, de kender i forvejen, men alligevel med et tvist. Absolut et hit. Alle tre retter kan de desuden hjælpe med i køkkenet under vejledning af en voksen.

HVAD SYNES DE VOKSNE?

Jeg er ikke vant til at følge opskrifter så slavisk, så det skal jeg lige vende mig til. Men det færdige resultat ser både indbydende ud og smager godt. Retterne kan let krydres mere efter behov, hvis man vil have lidt mere smag. Fiskene var særligt gode og i en meget fin størrelse. Kyllingestykkerne var en anelse for benet til mig, men smagen var lækker.

SAMLET VURDERING

Samlet en rigtig god oplevelse af lækker hverdagsmad for hele familien. Dejligt, at børnene både kan være med i køkkenet, og spiser med god appetit. Ærgerligt, at kødets holdbarhed ikke levner plads til fleksibilitet, men dejligt med stor variation i retterne.   

Retnemt.dk

RET BØRNEVENLIG, XTRA NEMT, FAMILIERET, hver kasse 144 kr. per dag.

Aarstiderne

HVEM TESTER:

Aarstiderne.com er testet af digital redaktør May, Martin og Hugo på et år.

ER DET NEMT AT BESTILLE?

Aarstiderne har en overskuelig hjemmeside. Den største udfordring er at beslutte, hvilken måltidskasse der passer til vores behov. Der er med sikkerhed en kasse der passer til din familie, uanset om I er vegetarer, vil have en kasse der er ekstra børnevenlig, vil spise lokalt, eller har brug for at det skal gå stærkt med tilberedningen. Hos os er det dét sidste, der er behovet – med en meget aktiv etårig, er det rart ikke at skulle bruge for længe ved kødgryderne. Vi bestiller en Kvikkasse til 5 dage + frugt. Vi bestilte en kasse til 2 personer og der var altid rigeligt til, at den etårige (der spiser godt) spiste med. 

HVAD HAR I SPIST?

Fiskefrikadeller med nye kartofler, blomkål og creme frais

Kalkun-chili med bladbeder og sprøde tortillachips

BBQ-svinekoteletter og linsesalat med porre og æbler

Riskål med lynstegt oksekød, avocado og dukkah

Ristede gnocchetti med søde kartofler, salvie og burrata

PRIS PR. PORTION

(42-99 kr.) 69 kr. pr. portion.

KVALITET AF RÅVARERNE

Det er fantastisk at åbne kasserne. Varerne er lækre og ikke mindst økologiske, hvilket er vigtigt for os. Alt er pakket individuelt og skal der være ris er der en lille pakke, der passer præcis med den mængde ris, der skal bruges. Det minimerer madspild (ifht. når man handler i supermarkedet), hvilket er et kæmpe plus. 

TILBEREDNING

Tilberedningen er nem og lige til. Dog tager det alligevel ofte længere end de 30 minutter, som lovet. 

HVAD SYNES BØRNENE?

Barnet er et rigtig madører og han spiste glad og gerne alle ugens retter. Især fiskefrikadellerne var et meget stort hit! 

HVAD SYNES DE VOKSNE?

Nogle gange når man læser, hvad man skal have, lyder det ikke lige så lækkert, som det faktisk er. Alle retter var helt enormt lækre og også noget helt andet, end hvad vi selv ville have planlagt. Det er et stort plus, at der er så stor variation i retterne og at det ikke er de måltider, man normalt spiser. Det var en stor befrielse at slippe for at planlægge måltiderne, det er et virkeligt stort plus.

SAMLET VURDERING

Er du fan af økologi, er det en dejlig luksusfølelse at åbne en kasse fyldt med økologiske varer. Skulle der komme gæster, kan der med lidt omrokering og lidt ekstra grønt sagtens blive til flere. Vi sparer meget tid på både planlægning og forberedelse af selve måltidet, ved denne kasse. Det er et klart plus i en travlt børnefamilie. 

Aarstiderne.com

KVIKKASSEN PLUS – to personer i fem dage, 687 kr.

LÆS OGSÅ: 5 gode råd om madpakker

Skagenfood.dk

HVEM TESTER:

Skagenfood.dk er testet af redaktionschef, Mette Seimann Simensen, Martin, Alva 5 år og Iris 2 år.

ER DET NEMT AT BESTILLE?

Ja, når først man har valgt, hvilken kasse der passer til ens behov. Der er nemlig otte valgmuligheder. Vi besluttede os for at teste ’Heat & Cook’ i tre dage. Der får man en ret med fisk, en ret med kød og en ret man bare skal varme op. Der følger udførlige opskrifter med.

Kød, mejerivarer og fisk blev leveret i en stor flamingokasse med is. Kolonialvarer, løg osv. kom i en papkasse. Alt var økologisk og pakket i præcis de mængder, man skal bruge. Virkelig nemt!

HVAD HAR I SPIST?

Læs resten

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Få gratis eksperthjælp



Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.