Blog: Et kejsersnit er også en fødsel

Opret bruger, og spring til sidste ulæste indlæg
Opret bruger, og følg denne tråd

163 visninger
0 svar
1 synes godt om
21. april

Baby.dk

Fra Voresbørn.dk

Blog: Et kejsersnit er også en fødsel

Der er nu små tre uger til vores andet barn melder sin ankomst, og i den anledning har jeg fået lov til at dele min (og vores) overvejelser om, hvordan den kommende fødsel skal foregå.

Vores førstefødte meldte sin ankomst på en af de varmeste dage i 2014. Efter en 24 timers planmæssig fødsel der pludselig var gået i stå, blev vi kørt til operationsstuen, ligeså snart de var klar, hvor jeg fik lagt epiduralblokaden og hvor operationen gik i gang.

LÆS OGSÅ: Kejsersnit – ja tak!

Klokken 17:32 den 18. juli 2014 blev vores søn født ved et akut kejsersnit, og ligeså snart mine hænder var fri af kejsersnitledninger, kom han op og lå på mit bryst. I det sekund jeg så ham, skænkede jeg ikke længere, måden han var kommet til verden på, en tanke. Nu var han her. Det var det vigtigste.

Faktaboks

Elisa (Luna Skov) Pristed, 26 år

Bor i Aarhus og har snart 2 børn

Studerer en kandidat i pædagogisk antropologi ved Århus Universitet

Det tog mig dog alligevel lang tid at komme mig over fødslen. Udover de helt åbenlyse udfordringer, som mange oplever efter en stor operation, var jeg også drænet. Jeg kunne mærke, at min krop havde arbejdet i 24 timer for derefter at blive skåret og trukket i og lappet sammen igen. Det eneste, jeg kunne overskue, var amningen.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Det endte med akut kejsersnit

Min jordemoder har efterfølgende sagt, at vores søn var mit oxytocin-plaster. Men også rent psykisk var jeg drænet. Jeg følte, at jeg havde fejlet som kvinde. Når jeg blev spurgt til fødslen, gjorde jeg meget ud af, at jeg havde haft veer, og at jeg havde født i en eller anden forstand, men der skulle gå omkring et år før, jeg fandt fred med, hvordan det var gået – at mit kejsersnit også var en fødsel.

Kan man bestille et kejsersnit?

Vores dejlige søn er nu snart tre, og som skrevet venter jeg lillesøster, der kommer til verden lige om lidt. Faktisk kender vi den præcise dato, for lillesøster kommer til verden ved et planlagt kejsersnit. Fordi der ikke er nogen medicinsk indikation bag, at jeg skal have kejsersnit, kaldes det et kejsersnit på maternal request – altså, et kejsersnit som jeg har ”bestilt”. I praksis forholder det sig dog helt anderledes, og der har ikke været noget bestillingsarbejde over det.

Da jeg stod med den positive graviditetstest i hånden i sommers, var jeg ret overbevist om, at jeg skulle føde ved VBAC – altså, en vaginal fødsel efter kejsersnit. Min tilgang til alting har dog altid været at dissekere til mindste detalje, og derfor læste jeg alt, hvad jeg kunne finde om emnet, for at finde ud af hvilke risici og fordele der var forbundet med VBAC.

Jeg deltog i en fødselskonference med ene jordemødre for at samle viden, og jeg meldte mig ind i grupper på Facebook, der omhandlede emnet, for at læse personlige erfaringer. Jeg fandt rapporter fra Sundhedsstyrelsen og udenlandske studier, og forsøgte at danne mig et samlet billede af, hvordan min kommende fødsel kunne komme til at forløbe, og hvad der kunne ske undervejs.

At lytte til min mavefornemmelse

Som min første jordemoderkonsultation nærmede sig, kunne jeg dog godt mærke, at jeg ikke var så sikker på VBAC, som jeg havde været tidligere. Faktisk pegede alt det jeg havde læst kun i én retning – nemlig at det planlagte kejsersnit ville være det rigtige for mig, og de overvejelser tog jeg med til min jordemoder, som anbefalede at jeg fik snakket mine tanker igennem med en fødselslæge, der kunne svare mere specifikt i forhold til statistik og risici ved operationer.

Det var en rigtig imødekommende fødselslæge, jeg snakkede med, og selvom jeg ærlig talt havde forberedt mig på kamp, blev det aldrig andet end en behagelig samtale, hvor vi vendte hver eneste risici ved en planlagt versus akut operation, og så selvfølgelig en vaginal fødsel. Til sidst blev vi enige om, at jeg skulle have et planlagt kejsersnit. Fødselslægen lagde især vægt på, at jeg havde forberedt mig, så jeg vidste hvad jeg valgte til og fra. Han lagde vægt på, at min mand har planlagt forlænget barsel, og han lagde vægt på, at det ikke skyldtes kosmetiske overvejelser.

Jeg vil gerne kort ridse op, hvorfor jeg har ønsket et planlagt kejsersnit. De primære årsager er, at risikoen ved en potentiel akut operation er større end ved en planlagt operation. Derudover er der ved VBAC altid en risiko for, at det gamle ar kan briste.

LÆS OGSÅ: Hud mod hud får dig tæt på dit nyfødte barn

Risikoen er minimal, og det sker meget sjældent – hvis det sker, betyder det dog, at man har meget kort tid til at få barnet ud på grund af de følger, der kommer med en ruptur. Den tredje, men måske vigtigste årsag er, at jeg mistede ejerskab og kontrol, da min søn blev født og ikke mindst tabte mig selv i forløbet efterfølgende, fordi min krop og min psyke var så hårdt medtaget på alle leder og kanter.

Selvom man kan argumentere for at størstedelen af alle fødsler indebærer en vis form for kontroltab og komplet udmattelse efterfølgende, var det for mig så grænseoverskridende, at min krop på 30 minutter overgik fra at have arbejdet aktivt på at hjælpe min søn til verden til at blive en giga, paralyseret hval på et operationsbord, der de efterfølgende to måneder led af alverdens skavanker som følge af 24-timers aktiv fødsel og den efterfølgende akutte operation.

Ved et planlagt kejsersnit er hele affæren med paralyseret hval selvfølgelig et faktum igen – forskellen fra sidste til denne gang er dog, at jeg har mulighed for at forberede mig selv, min krop og mit barn bedst muligt.

Da jeg var til den sidste jordemoderkonsultation, kiggede min jordemoder undrende på mig og sagde med forundring i stemmen: ”Men, du er jo slet ikke bitter?”, Oóg derfor er det vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke synes at den ene måde at føde på er mere rigtig end den anden, og at jeg ikke tænker dårligt om, eller ikke kan unde kvinder der har fantastiske vaginalfødsler, deres oplevelse.

Jeg tænker heller ikke på mig selv som ”en kvinde, der ikke kan føde”. Jeg er helt afklaret med, at det her er noget, jeg aktivt har valgt til, og det skyldes ikke, at jeg er bange for at føde, at jeg ikke har lyst til at føde, at vores datter skal have et bestemt stjernetegn, eller at hendes fødsel skal passe i forhold til min mands arbejde eller vores øvrige planer. Jeg synes stadig at vandfødsler er magiske, og jeg kan godt glæde mig over, at en veninde har haft en dejlig fødselsoplevelse. Kernen i det hele for mig er, at det planlagte kejsersnit er det helt rigtige for mig, og at beslutningen er truffet på et velovervejet grundlag.

Hvordan forbereder man sig på et kejsersnit?

Læs resten

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden


Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.