Min fødsel: I pressefasen måtte jeg droppe al forfængelighed

Opret bruger, og spring til sidste ulæste indlæg
Opret bruger, og følg denne tråd

217 visninger
0 svar
0 synes godt om
17. april

Baby.dk

Fra Voresbørn.dk

Min fødsel: I pressefasen måtte jeg droppe al forfængelighed

Min graviditet var god, og ud over lidt kvalme i de første tre måneder var der

Faktaboks

FAMILIEN:

Mor Katrine Dam Madsen, 32 år, gymnasielærer

Far Goran Tufekovic, 40 år, projektkoordinator

Barn Aura, 2 måneder Bor på Frederiksberg Fødslen varede 16,5 timer, Aura blev født i terminsuge 39+2, vejede 3.600 gram og var 52 cm lang

ingen komplikationer. Jeg følte mig stærk, sund og frisk, og jeg kunne træne tre gange om ugen indtil de sidste 14 dage før fødslen, hvor jeg begyndte at blive tung.

Om mandagen, fem dage før jeg fødte, havde jeg planlagt at tage ud på det gymnasium i Holbæk, hvor jeg arbejder, for at være med under eksamenerne. Jeg var gået på barsel, men ville gerne være der for at støtte mine elever.

Mens jeg stod foran spejlet og gjorde mig klar, fik jeg pludselig stærke plukkeveer – kraftigere, end de plejede at være. Jeg satte mig ned, men lige så snart jeg rejste mig, gik de i gang igen, og sådan blev det ved. Jeg tænkte ‘gud, er det nu?’.

På det tidspunkt troede jeg faktisk, at jeg ville gå i fødsel inden for 24 timer, så jeg måtte ringe til gymnasiet og sige, at jeg ikke kom alligevel, for jeg turde ikke køre fra Frederiksberg til Holbæk alene i en bil. Fødslen gik dog ikke i gang – hverken den dag eller de næste.

Om fredagen var der stor sommerafslutning med fest på gymnasiet, som jeg meget gerne ville have været med til, og jeg gik hele ugen og overvejede det, men endte med at beslutte, at jeg ikke turde.

LÆS OGSÅ: Saszeline Emanuelle Dreyer: Den ‘rigtige’ måde at være mor på findes ikke

Jeg havde ikke ekstra plukveer, men jeg følte mig virkelig tung og var enormt træt, så jeg tilbragte hele dagen på langs, først i haven, hvor jeg lå og hørte lydbøger, og senere på sofaen med Netflix. Om aftenen tog jeg til en venindes fødselsdag. Jeg var der et par timer, og vi hyggede og snakkede om min mave, og hvornår der mon ville ske noget.

Snapshots i sidste øjeblik

Da jeg kom hjem ved 21-tiden, spurgte jeg min kæreste, Goran, om han ville tage nogle billeder af mig med den gravide mave. Jeg havde kjole og makeup på
– hvilket jeg ikke havde ret ofte i den periode – og jeg kom til at tænke på, at vi slet ikke havde fået taget nogen billeder af maven. Måske fornemmede jeg, at det var sidste chance for at gøre det. Så vi fik taget billeder, og så gik vi i seng klokken 22, som vi plejer.

Ti minutter efter vi var gået i seng, kom de første veer, hvor jeg tænkte ‘ups, det er vist noget andet end almindelige plukveer’. Jeg kunne ikke sove, og de næste timer lå jeg og tog tid på veerne. Der var otte minutter imellem, og de var ikke så stærke, at jeg behøvede bruge den vejrtrækning, jeg havde lært på fødselsforberelseskurset Smertefri Fødsel.

Jeg kunne sikkert have sovet igennem dem, hvis jeg ikke havde været så spændt. Jeg følte mig samtidig meget rolig – det var lidt, som om jeg allerede var gået i ‘fødemode’. Goran lod jeg sove, så han kunne være frisk senere.

Ved et-tiden blev jeg enormt sulten. Da jeg stod op for at spise og drikke lidt, blev veerne stærkere og med kortere mellemrum. Men da jeg gik i seng igen, blev der atter otte minutter imellem. Klokken 02.30 stod jeg op for at tisse, og veerne blev hyppigere og kraftigere. Jeg ringede til fødegangen på Herlev Hospital og sagde ‘jeg tror, jeg er gået i fødsel, men jeg ved ikke rigtigt, hvordan det skal føles’.

LÆS OGSÅ: De 10 største bekymringer som gravid

Jeg ville gerne derind, for jeg syntes, det gjorde ondt nu. Jordemoderen i røret sagde, at det måtte jeg gerne, men måske ville jeg blive sendt hjem igen. Jeg besluttede mig for at gå tilbage i seng, og der blev atter længere mellem veerne, men nu begyndte jeg så småt at måtte bruge den gispevejrtrækning, jeg havde lært på kurset, for veerne nev.

Klokken 05.30 kunne jeg ikke vente mere og stod op. Veerne blev kraftigere, og der gik ikke lang tid, før vi ringede til fødegangen for at sige, at vi var på vej. På det tidspunkt tænkte jeg ‘det her gør ondt – og det kommer til at gøre rigtig ondt!’. Jeg kunne godt mærke, at det nok ikke ville blive den smertefri fødsel, jeg havde forestillet mig.

Da vi gik ud til bilen, gik der en ung kvinde forbi på gaden, og jeg tænkte ‘åh nej, hun skal ikke se mig have veer, det er for pinligt!’, men jeg fik selvfølgelig en ve og måtte stå op ad bilen og gispe mig igennem den. Derefter satte jeg mig ind på bagsædet, hvor jeg sad på knæ og holdt fast om nakkestøtten, mens jeg
kiggede ud ad bagruden hele vejen til hospitalet.

Turen var ret forfærdelig. Det bumpede, og jeg råbte til Goran, at han skulle køre ordentligt, for han kørte, så det hvinede rundt i svingene – han skulle jo bare have mig af sted!

Vi kom ind på fødegangen klokken 06.30, og der var ikke ret mange fødende, så der var god tid til mig. Jordemoderen mærkede på mig og viste mig to fingre – to centimeter. Der blev jeg rimelig slukøret og tænkte ‘nej, jeg har haft veer hele natten!’. Jeg syntes, det var slemt, og jeg havde regnet med måske at være seks centimeter åben.
Hun spurgte, hvordan jeg ville have fødslen, og jeg sagde, at jeg gerne ville føde naturligt uden smertestillende medicin. Jeg fik nogle varmepuder, som jeg brugte, indtil den næste jordemoder kom og tog over.

Læs resten

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Få gratis eksperthjælp



Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.