11 tips: Sådan overlever du den første tid som nybagt mor

Opret bruger, og spring til sidste ulæste indlæg
Opret bruger, og følg denne tråd

172 visninger
0 svar
1 synes godt om
14. februar

Baby.dk

Fra Voresbørn.dk

11 tips: Sådan overlever du den første tid som nybagt mor

Du har hverken nået at få morgenmad eller frokost, du trænger til et bad, for slet ikke at tale om søvn. Denne overlevelsesguide er til dig, der tuder dig igennem de første hårde dage på barsel – præcis, som jeg selv gjorde for ni måneder siden, da jeg sad med min nyfødte datter i armene. Fat mode, med tiden lærer du at jonglere baby og barselsliv. Her er 11 tips, jeg selv var glad for at kende til.  

1. Sørg for at have nok skiftetøj

Din dag på barsel bliver bare lidt behageligere, hvis du har rent tøj på, og du vil takke dig selv, hvis du allerede inden babys ankomst har taget højde for, hvad din ømme efterfødselskrop skal pakkes ind i. Ammetoppe, bløde bukser, praktiske cardigans og varme sokker bliver meget muligt dine favoritter. Vigtigst for mig var det at have nok tøj at skifte imellem, for hvad ingen fortæller dig inden fødslen, er, at en nybagt morkrop fuld af hormoner producerer ekstra meget sved.     

2. Lav en ammestation

De første uger kan det føles som om, du nu bor i jeres sofa eller den stol, hvor du ammer. Lav en ammestation med alt, hvad det kan tænkes, du får brug for: Læsestof, fjernbetjening, brystvortesalve, telefon, iPad og snacks. Brug evt. en bakke, der kan stå permanent i sofaen. Den kan nemlig samtidig bruges som bord til dit vandglas. Man bliver så tørstig af at amme. 

3. Få far til at smøre en madpakke

Dine dage går med at fodre et lille nyt menneske af, men hvornår skal du egentligt selv finde tid til at spise? For slet ikke at tale om, hvordan du får hænderne fri til at smøre leverpostej på dit rugbrød. Få babys far til at smøre dig en madpakke, inden han drager af sted på arbejde. Amning og vågne nætter kræver energi, og det er dit job at sørge for, at depoterne er fyldt op. 

LÆS OGSÅ: Blog: Har du (heller) ikke fået den baby-ferie, du blev lovet?

4. Fyld skabe og skuffer med snacks

Ja ja, du skal huske at spise sundt, men nogle gange skal du også bare have fyldt benzin på din trætte krop så hurtigt som muligt. Sørg for at have skuffer og skabe fyldt op med kiks, energibarer og chokolade til de situationer, hvor du mangler energi nu og her.

5. Bryg din kaffe på forhånd

Det er en klassiker, at barslende mødre aldrig når at drikke deres kaffe, inden den bliver kold – hvis de da ikke køber den to go, når de er ude og trille med barnevognen. Der er to løsninger på problemet:

Lav din kaffe direkte i en termokop med låg. De sorte dråber holder sig varme i flere timer i termokoppen, så du ikke skal bekymre dig om at nå at suge dem i dig mellem bleskift. Husk dog, at du ikke må komme mælk i kaffen, hvis den skal stå længe. Så risikerer du, at der udvikler sig bakterier i koppen.

Den anden løsning er at drikke kaffen kold med vilje. Lav en stor kande kaffe, sæt den på køl og sørg for at have fryseren fuld af isterninger. Når du kan se dit snit til det, blander du is, kaffe mælk og et skvæt sirup og vupti, så er der serveret iskaffe.

6. Drik kaffe inden din lur

Sov, når baby sover, siger de. Men nogle gange sover baby ikke så længe, som du gerne vil, og andre gange, er der faktisk ting, du hellere vil lave, mens baby sover. Så er det godt at kende dette trick, der sørger for, at du får mest muligt ud af en lur på 20 minutter. Inden du lægger dig, skal du drikke en kop kaffe. I dette tilfælde må den gerne være lunken eller kold, så du kan drikke den hurtigt.

– Koffeinen begynder først at virke efter ca. 20 minutter, altså når man er vågnet igen. Så hvis det hele spiller, så opnår man et dobbelt “spark-i-røven”, som typisk varer i op til fire timer, siger søvnekspert Mikael Rasmussen fra Center for Stress og Trivsel hos B.dk.

Læs resten

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Få gratis eksperthjælp



Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.