Eksperthjælp: Mit barn styrer alting

Opret bruger, og spring til sidste ulæste indlæg
Opret bruger, og følg denne tråd

914 visninger
0 svar
1 synes godt om
31. december 2016

Linda Stæhr

Hvordan får jeg mit barn til at holde op med at styre alting? Både os forældre og lillesøster og andre børn/mennesker, i hvad de må og ikke må.



Lindas svar

PS. se videosvar her: https://youtu.be/AT3Jsu2KPFk

Kære forælder til et barn der styrer alting.

Det betyder en del hvor gammel dit barn er og hvad I i forvejen har forsøgt at gøre for at ændre situationen, for at jeg kan målrette mit svar. Jeg har skrevet en del artikler om netop grænsesætning, som du finder lige her: http://trivselifamilien.dk/faerre-konflikter/

Du kan også læse mit seneste nyhedsbrev, der er et temanummer om at korrigere børn.

Men helt grundlæggende handler det om at DU beslutter at DU bestemmer fordi DU er den voksne og dit barn har BRUG for at du bestemmer for at falde til ro.

I det følgende gætter jeg på dit barn er mellem 2-4 år:

Du begynder med ET område ad gangen og ”rydde op”, fx måltiderne: Her er det DIG der bestemmer de 2-3 ting barnet tilbydes at spise og du holder fast på de regler, du kan acceptere ved bordet, fx at barnet SKAL spise rugbrød, barnet SKAL blive siddende (alt efter alder) så lang tid du bestemmer, barnet må ikke råbe, men må gerne snakke roligt. Husk at sige tydeligt hvad dit barn GERNE må, lige så tydeligt som hvad det skal stoppe med J

Det svære ved at generobre magten i hjemmet er at børn HADER forandringer, specielt dem som tager privilegier fra barnet. Men på sigt vil du få et mere roligt og trygt barn, der ikke bruger al sin energi på at styre alting. Dit barn vil have lettere ved at lege roligt, hygge sig og vise tillid, når det hviler i magtfordelingen derhjemme. Men det er ikke muligt at få den ro, før barnet lærer HVEM der bestemmer HVAD.

Hvis barnet skal bestemme, så er det DIG der bestemmer hvad det må bestemme (er du med?). Fx ”du må få den blå eller den røde trøje på”. I starten højst 3 valgmuligheder. Hjælp barnet ved at give tid og virke venlig.

Forbliv rolig, så godt du kan, når barnet prøver dig af

Barnet skal ikke få en fornemmelse af at du er en vulkan, der er ved at eksplodere. Kampen skal være inden i barnet i stedet for mellem dig og barnet – altså barnet skal lære at overvinde sig selv, ved at acceptere at DU bestemmer derhjemme, snarere end at prøve at overvinde dig til at give dig (Hvilket du fra nu af er meget tydeligere omkring). Det er en svær kamp og det kan tage tid for barnet at lære. Og dit barn vil fortsat afprøve dig indimellem, om du stadig bestemmer, resten af dets liv. Sådan er det, det er noget af det spændende og nogle gange udmattende ved at være forældre. At vi er dem vores børn afprøver allermest.

Barnets reaktion

Et barn der forsøger at overtale sin far/mor til at få lov vil virke vred, protestere og skælde ud. Et barn der har opdaget at mor/far bestemmer vil hurtigere give op (i at styre) og sørge, måske græde lidt over at det ikke får lov. Det er ok at barnet bliver ked af ikke at få lov. Livet tilbyder både løsninger og begrænsninger og det skal barnet OGSÅ lære at takle.

Få hjælp, hvis overgangen bliver svær

Hvis du fortsat har problemer, når du har læst lidt på min hjemmeside og afprøvet det jeg her har skrevet er du velkommen til at ringe til mig. De første 10 min er altid gratis, derefter koster det kun 450 kr/ påbegyndt time at tale med mig som familierådgiver på 28 58 77 98. Det kan nogle gange være rart at få lidt støtte til at lægge vanerne om.

Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste.

Venlig hilsen Familierådgiver Linda Stæhr

www.Trivsel i Familien.dk

28 58 77 98



Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.

Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Få gratis eksperthjælp



Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.