Eksperthjælp: Min datter har ikke lyst til samvær med sin far

Opret bruger, og spring til sidste ulæste indlæg
Opret bruger, og følg denne tråd

919 visninger
0 svar
0 synes godt om
23. oktober 2015

Gitte Sander

Hej, jeg håber meget på et godt råd. min mand(nu eksmand) og jeg har været sammen i 15 år, vi har en dreng på 13 og da jeg ikke kunne få flere børn har vi et dansk adoptiv barn på knap 7. vi fik sara da hun var et år og hun havde fra fødslen været hos super god plejefamilie der virkelig gav hende en god start på livet. vi gik fra hinanden i maj, på absolut bedste vis, har ikke haft nogen skænderier eller noget som helst og rejste stadig på ferie sammen, holder fødselsdage sammen, skal holde jul sammen etc...vi var bare endt op som venner og ikke som ægtepar. jeg er blevet i vores fælles hus og han har en lejlighed fem minutter herfra. vores søn er hos ham hveranden uge og Sara er der 5 dage da en uge væk fra mig er for længe for hende.
Hun har dog endda svært ved fem dage og er tit ked når hun skal afsted, hun spørger tit, om hun ikke kun kunne sove hos sin far måske 3 dage, og da hun har så svært ved det, har vi forsøgt med et par gange at når hun er hos ham at jeg så besøger dem til en enkelt gang aftensmad, men det kan hun slet ikke fordi hun så vil med mig hjem. hun er en moden lille pige af hendes unge alder, hun har den mest fantastiske personlighed og hun er meget meget elsket af os begge to og har altid været meget tæt knyttet til os begge.
Min bekymring er om det er for meget for hende med fem dage væk fra mig, jeg er så bange for at gøre skade på hende, hun har (nok grundet adoptionen) svært ved at sige farvel og det skærer mig i hjertet når hun er ked. min mand siger hun virker helt ok når hun er hos ham og måske det er nemmere for hende ikke at se mig i de dage? vi snakker meget med hende om det og syntes jo heller ikke hun skal være for mange dage uden sin bror. Derudover syntes jeg jo også det er så vigtigt at hun bibeholder det gode knyttede bånd til hendes far..han er en meget god og omsorgsfuld far og han elsker hende jo ligeså meget som jeg gør. Det er så svært og har forsøgt at kontakte en børnepsykolog for bare at kunne få nogle gode råd og evt en vejledning i om det er den rigtige måde vi gør det på, men ventetiden er på flere måneder så .gode råd modtages med kæmpe tak .



Gittes svar

Hej Brevkassen 34987,

Min erfaring med skilsmissebørn i den alder, er at man gør meget klogt i at lytte til barnet og observere deres trivsel. Hvis problemet så er 'vedholdende' og opleves som et reelt behov, barnet har, at indrette sig efter behovet i en periode.

Børn kan sagtens i perioder have brug for at være mere hos den ene forælder, og senere få behov for at være mere hos den anden.

Når du nævner, at din datter er adopteret, giver det jo blot anledning til et særligt tryghedsbehov hos pigen, og det kan meget vel være sådan, at hun lige nu finder mest tryghed hos dig, og måske senere hos din mand.

Med så godt et samarbejde, som du og din ex-mand har, forestiller jeg mig, at I sagtens vil kunne tale om situationer som denne efterhånden som de opstår, og indrette jer med fokus i hvert enkelt barns aktuelle behov.

Man skal selvfølgelig ikke lave samværsaftaler om hver gang barnet er ked af det, men først vurdere om behovet er reelt og evaluere om barnet trives, evt. spørge i børnehave/skole, hvad deres indtryk er. Og det er også vigtigt at forældrene er enige og bakker op om de aftaler, der aftales.

Når det så er sagt, vil jeg også for en sikkerheds skyld nævne, at man også som forældre bør kritisk ransage sig selv for eventuelle følelser eller motiver, man måtte projicere over i barnet. 

Det kan jo være rigtig svært selv at undvære barnet efter en skilsmisse, og derfor er det jo vigtigt at stille sig selv spørgsmålet, om dette er ens eget eller barnets behov. Samt om der er noget, man som forældre gør, som kunne gøre det lettere/sværere for barnet at skifte eller trives i samværet.

Hvis man for eksempel selv er ked af det ved at skulle af med barnet kan man let komme til ubevidst at signalere dette, og i sådan et tilfælde kan det være klogt først at gøre noget for selv at komme til at trives bedre med skiftet og sin fri-uge, så man bedre kan signalere, at dette er en god ting.

Men ja, i dette tilfælde, hvor der er tale om en pige, der er adopteret og derfor jo bærer et 'adskillelses-sår' med sig, lyder det nu på mig som om hun reelt kunne have svært ved at trives med en 9/5 ordning i den alder hun har nu.

Håber det gav lidt.

Venlig hilsen 

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Få gratis eksperthjælp



Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.