Eksperthjælp: Hvornår starter og slutter trodsalderen

Opret bruger, og spring til sidste ulæste indlæg
Opret bruger, og følg denne tråd

1.875 visninger
1 svar
1 synes godt om
29. juni 2015

Linda Stæhr

Hej Linda, min søn er knap 14 mdr.
Hvor tidligt kan man komme i trodsalderen - selvstændighedsalderen?
Nøj han er strid for tiden. Hvis der er noget han ikke må farer han fuldstændig i flint. Han skrige, græder og kaster sig rundt på gulvet i helt op til 10 LANGE minutter! For 10 minutter senere at blive rasende over noget andet.
Synes godt nok det er tidligt.
Det kan være fordi vi går forbi fars bil, han peger på bilen fordi han vil ind og lege at han kører, men vi har ikke tid så vi går forbi. Så går han fuldstændig amok og gør som jeg beskriver oppe over, og sådan er det med 1000 andre ting også lige nu.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for ham i situationen for han vil ikke tages op og trøstes så går han endnu mere amok Men det virker også bare forkert at lade ham ligge og skrige færdigt?

Kan han virkelig allerede være kommet i trodsalderen? Og hvad kan jeg gøre for at hjælpe ham?

På forhånd tak.



Lindas svar

Kære Mie, du spørger: Hvornår starter trodsalderen/selvstændighedsalderen. Og kan det passe at et barn på 14 måneder skal ligge og skrige i 10 min?

Før vi går videre, vil jeg opfordre dig til at læse mere om trodsalder og trodsreaktioner her eller måske finde inspiration i et af mine øvrige opslag på min hjemmeside om at få færre konflikter.

Trodsalderen eller selvstændighedsalderen starter så snart barnet opdager, at det er et selvstændigt individ med egne ønsker og behov, som mor (primært) ikke altid kan efterkomme – dermed ses de første selvstændigheds udtryk fra ca. 8 måneder og frem.

Personligt (både som fagperson og som mor) synes jeg begrebet trodsalder ikke er særligt rammende, fordi det indikerer, at barnet kun må være trodsigt og reagere i visse perioder af sit liv. Fx ved 1- års krisen eller som 3-årig. Det er en fejlslutning, som jeg heller ikke genkender i faglitteraturen. Derimod er der nogle hjernemæssige og biologiske udviklingsskridt, der kan være med til at bestemme, hvornår selvstændigheds trodsreaktionerne er ”værre” end normalt.

Fx oplever barnet på ca. 1 år, at mor faktisk ”forstår” det, når barnet beder om mere mælk. Problemet er så bare, hvis mor ikke vil give det mere mælk! Inden i barnet opstår der en krise, fordi det lige har erkendt, at det kan kommunikere (delvist) med sine omgivelser – ”men hvad i alverden bilder hun sig så ind, at hun ikke gør som jeg siger?!” Der bliver en kontrast mellem ”mig” og ”dig”, min vilje og din vilje. Og det er det, jeg kalder trodsalder… at barnet i perioder er ekstra optaget af denne forskel mellem din og min vilje, ved at forsøge at udvide sine muligheder og sørge (og protestere) over sine begrænsninger. Barnet har brug for at udforske og udfordre denne kontrast, for at forstå hvor dets ”jeg” starter og slutter – hvad ”jeg” kan bestemme og hvad ”jeg” ikke har magt over. OBS. Børn der har tydlige voksne, der hjælper dem til at forstå, præcist, hvad de kan og må hvornår, falder hurtigere til ro, har kortere trodsperioder og er generelt mere trygge og glade.

Trodsalderen er dermed en løs betegnelse for den selvstændighedsudvikling, som barnet skal igennem for at kunne stå som voksent ansvarligt individ på den anden side af barndommen.

Graden af trods-reaktionerne (altså hvor højlydt protesterne er) er præget af i hvert fald to ting:

  1. Gener
  2. Omgivelsernes reaktion

Hvis du derfor oplever, at din søn på 14 måneder er meget ihærdig i sine protester (ja 10 min er lang tid, men ikke utænkeligt lang tid) så vil jeg bede dig overveje, om I har nogle gener for stædighed I jeres familie. Og dette skriver jeg i bedste mening. For stædighed kan være en ufattelig stor ressource, når man er voksen og velovervejet. Men en kæmpe belastning for ens forældre, når man endnu ikke har lært at regulere udtrykket af det.

Den anden del er, hvordan du og far reagerer på jeres søn. Den hurtigste tommelfinger regel er, at børn reagerer meget mere på forældrenes opmærksomhed og reaktion, end på hvad vi siger til dem. Se evt. mere her. Derfor kan det være konstruktivt, hvis du inden i dig selv tænker: ”Det her er en fase, som vi skal igennem. Han har ret (og pligt) til at protestere, hold da op hvor er han fantastisk stædig, jeg bliver lige her og venter på, at det går over igen. ” På den måde viser du din søn omsorg og rummelighed (fordi du ikke skælder ud eller forlader ham), men du giver ham ikke en masse opmærksomhed på den reaktion du synes er for voldsom. Til gengæld må du gerne rose ham, når han ”falder ned” igen og slapper af. For det er den adfærd du ønsker han skal lære at udvikle.

En lille sidste ting jeg har lyst til at nævne er, at du bruger ordet ”trøste”. Et barn der protesterer skal aldrig ”trøstes” – det virker kun mere provokerende (Forestil dig at du kommer vred hjem fra arbejde og skælder ud over noget - din mand/kæreste kommer og siger ”shh rolig det er ok” – vel er det ej, det er til at blive tosset over!). Protest skal hellere mødes med en rolig jeg-er-her og jeg-venter-lige-til-du-falder-ned holdning. Den bedste kærlighed du kan give din søn er, at du kan rumme ham med alle de udtryk og alle de følelser han oplever gennem hans opvækst.

Jeg ønsker dig og jer alt det bedste.

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver ved Trivsel i familien



Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.

Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

10. januar

Patriark

Profilbillede for Patriark
Vi bliver til det, vi gør med det, der er blevet gjort mod os.
Linda Stæhr skriver:

Hej Linda, min søn er knap 14 mdr.
Hvor tidligt kan man komme i trodsalderen - selvstændighedsalderen?
Nøj han er strid for tiden. Hvis der er noget han ikke må farer han fuldstændig i flint. Han skrige, græder og kaster sig rundt på gulvet i helt op til 10 LANGE minutter! For 10 minutter senere at blive rasende over noget andet.
Synes godt nok det er tidligt.
Det kan være fordi vi går forbi fars bil, han peger på bilen fordi han vil ind og lege at han kører, men vi har ikke tid så vi går forbi. Så går han fuldstændig amok og gør som jeg beskriver oppe over, og sådan er det med 1000 andre ting også lige nu.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for ham i situationen for han vil ikke tages op og trøstes så går han endnu mere amok Men det virker også bare forkert at lade ham ligge og skrige færdigt?

Kan han virkelig allerede være kommet i trodsalderen? Og hvad kan jeg gøre for at hjælpe ham?

På forhånd tak.



Lindas svar

Kære Mie, du spørger: Hvornår starter trodsalderen/selvstændighedsalderen. Og kan det passe at et barn på 14 måneder skal ligge og skrige i 10 min?

Før vi går videre, vil jeg opfordre dig til at læse mere om trodsalder og trodsreaktioner her eller måske finde inspiration i et af mine øvrige opslag på min hjemmeside om at få færre konflikter.

Trodsalderen eller selvstændighedsalderen starter så snart barnet opdager, at det er et selvstændigt individ med egne ønsker og behov, som mor (primært) ikke altid kan efterkomme – dermed ses de første selvstændigheds udtryk fra ca. 8 måneder og frem.

Personligt (både som fagperson og som mor) synes jeg begrebet trodsalder ikke er særligt rammende, fordi det indikerer, at barnet kun må være trodsigt og reagere i visse perioder af sit liv. Fx ved 1- års krisen eller som 3-årig. Det er en fejlslutning, som jeg heller ikke genkender i faglitteraturen. Derimod er der nogle hjernemæssige og biologiske udviklingsskridt, der kan være med til at bestemme, hvornår selvstændigheds trodsreaktionerne er ”værre” end normalt.

Fx oplever barnet på ca. 1 år, at mor faktisk ”forstår” det, når barnet beder om mere mælk. Problemet er så bare, hvis mor ikke vil give det mere mælk! Inden i barnet opstår der en krise, fordi det lige har erkendt, at det kan kommunikere (delvist) med sine omgivelser – ”men hvad i alverden bilder hun sig så ind, at hun ikke gør som jeg siger?!” Der bliver en kontrast mellem ”mig” og ”dig”, min vilje og din vilje. Og det er det, jeg kalder trodsalder… at barnet i perioder er ekstra optaget af denne forskel mellem din og min vilje, ved at forsøge at udvide sine muligheder og sørge (og protestere) over sine begrænsninger. Barnet har brug for at udforske og udfordre denne kontrast, for at forstå hvor dets ”jeg” starter og slutter – hvad ”jeg” kan bestemme og hvad ”jeg” ikke har magt over. OBS. Børn der har tydlige voksne, der hjælper dem til at forstå, præcist, hvad de kan og må hvornår, falder hurtigere til ro, har kortere trodsperioder og er generelt mere trygge og glade.

Trodsalderen er dermed en løs betegnelse for den selvstændighedsudvikling, som barnet skal igennem for at kunne stå som voksent ansvarligt individ på den anden side af barndommen.

Graden af trods-reaktionerne (altså hvor højlydt protesterne er) er præget af i hvert fald to ting:

  1. Gener
  2. Omgivelsernes reaktion

Hvis du derfor oplever, at din søn på 14 måneder er meget ihærdig i sine protester (ja 10 min er lang tid, men ikke utænkeligt lang tid) så vil jeg bede dig overveje, om I har nogle gener for stædighed I jeres familie. Og dette skriver jeg i bedste mening. For stædighed kan være en ufattelig stor ressource, når man er voksen og velovervejet. Men en kæmpe belastning for ens forældre, når man endnu ikke har lært at regulere udtrykket af det.

Den anden del er, hvordan du og far reagerer på jeres søn. Den hurtigste tommelfinger regel er, at børn reagerer meget mere på forældrenes opmærksomhed og reaktion, end på hvad vi siger til dem. Se evt. mere her. Derfor kan det være konstruktivt, hvis du inden i dig selv tænker: ”Det her er en fase, som vi skal igennem. Han har ret (og pligt) til at protestere, hold da op hvor er han fantastisk stædig, jeg bliver lige her og venter på, at det går over igen. ” På den måde viser du din søn omsorg og rummelighed (fordi du ikke skælder ud eller forlader ham), men du giver ham ikke en masse opmærksomhed på den reaktion du synes er for voldsom. Til gengæld må du gerne rose ham, når han ”falder ned” igen og slapper af. For det er den adfærd du ønsker han skal lære at udvikle.

En lille sidste ting jeg har lyst til at nævne er, at du bruger ordet ”trøste”. Et barn der protesterer skal aldrig ”trøstes” – det virker kun mere provokerende (Forestil dig at du kommer vred hjem fra arbejde og skælder ud over noget - din mand/kæreste kommer og siger ”shh rolig det er ok” – vel er det ej, det er til at blive tosset over!). Protest skal hellere mødes med en rolig jeg-er-her og jeg-venter-lige-til-du-falder-ned holdning. Den bedste kærlighed du kan give din søn er, at du kan rumme ham med alle de udtryk og alle de følelser han oplever gennem hans opvækst.

Jeg ønsker dig og jer alt det bedste.

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver ved Trivsel i familien



Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.

Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk


Trodsalderen slutter aldrig. Den burde faktisk blive kaldt noget helt andet, da det ikke handler om "trods" men om selvstændighed og at skabe egne erfaringer.

Så nej, det slutter aldrig.

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Få gratis eksperthjælp



Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.