Eksperthjælp: Genaktiveret social angst

Opret bruger, og spring til sidste ulæste indlæg
Opret bruger, og følg denne tråd

981 visninger
0 svar
1 synes godt om
14. april 2015

Gitte Sander

Hej Gitte

Jeg skriver til dig da jeg lidt er i vildrede, om hvad jeg skal gøre..

Jeg er en ung pige på 20 år, som fik en angstdiagnose da jeg var 14. Det kom som et lyn fra en klar himmel en helt almindelig skoledag. Følte jeg skulle prutte i klassen og blev nervøs, og så begyndte mit hjerte at gallopere derudaf, jeg svedte og blev svimmel. Forlod klassen og skulle så åbenbart ikke prutte da jeg kom ud. Gik ind igen og det startede forfra.

Jeg var helt ude af den da jeg kom hjem, det havde været rigtig ubehageligt.

Dagen efter holdt jeg fri og vi havde påskeferie og så eskalerede det. Pludselig havde jeg det sådan hver gang jeg var sammen med alle andre end min mor, og fik det virkelig virkelig dårligt, følte konstant jeg skulle prutte hvis jeg var sammen med nogen, og hvem har lige lyst til det?

Jeg isolerede mig, ville ikke have gæster, gik ikke uden for min dør og min mor tog mig med op til lægen. Han henviste mig til en psykiater som jeg senere besøgte, og han gav mig såkaldte "lykkepiller". De hjalp ikke. Jeg var stadig kun derhjemme - fik undervisning hjemme og havde det rigtig skidt. Blev så henvist til en ny psykolog men følte ikke jeg fik noget ud af det - jeg ville klare mig selv...

Tiden gik og jeg begyndte at komme lidt ud og fik det lidt bedre..

Nu her 6 år senere er situationen den at jeg trappede ud af anti-desppressiv for 2 år siden, da mig og min mand gerne ville være gravide. Det gik fint og vi har nu en dejlig søn på 1 år. Under hele graviditeten og op til den have jeg det fint - ingen problemer, og havde også arbejde i butik hvor jeg sad ved kassen helt uden problemer, mærkede intet til det i hverdagen! - SUCCES!

Men så startede problemerne lidt igen. Min barsel sluttede 1 februar og jeg havde besluttet mig for at starte i skole som social og sundhedshjælper elev, jeg glædede mig, var slet ikke bekymret. Fra første dag jeg trådte ind startede angsten igen.. Jeg fik det dårligt, skulle prutte (hvilket er det der gør mig angst) og det var en kamp at sidde i klasseværelset. Jeg holdt ud 1 måned og så var jeg nødt til at stoppe... Det har tricket min angst igen kan jeg mærke.. Jeg har svært ved at være i lokaler hvor jeg ikke kan komme og gå som det passer mig, hvis det ikke er min familie.. fx klasselokaler, til middag hos mandens familie, møder osv. og det er SÅ irriterende. Jeg mærker intet til det i min alm. hverdag, men jeg kan mærke at det har gjort mig nervøs for de kommende undersøgelser jeg skal til. Jeg er nemlig gravid igen. Sidste gang glædede jeg mig til når jeg skulle scannes, til jordemoder osv, og denne gang frygter jeg det.. Er nervøs for at skulle ligge der helt stille på briksen når jeg skal scannes og jeg ikke kan gå, hvad nu hvis jeg ikke kan holde prutten inde? Ligeså snart jeg ligger mig der starter showet.. Og frygter det samme når jeg skal sidde inde hos min jormoder.. Jeg synes det er så ærgerligt at jeg ikke kan glæde mig til det denne gang, pga den åndsvage angst.. Jeg tror selv at det er pga jeg startede i skole at jeg fik det dårligt igen. Under barslen havde jeg ligesom "glemt" angsten, fordi jeg ikke blev udsat for noget angsprvokerende som et klasseværelse, men nu er der bare blevet rusket op i det..

På skolen fortalte jeg til min kontaktlærer hvordan jeg havde det og hun ville have jeg skulle tale med skolens psykolog. Det ville jeg IKKE. Jeg har ikke lyst til at tale med nogen om det, jeg vil gerne klare det selv, da jeg ikke føler det er noget der invaliderer mig i hverdagen..

Hvad tænker du? Har du nogen redskaber jeg kan bruge til at hjælpe mig igennem når jeg får det skidt?

Jeg vil gerne kunne hygge mig i forsamlinger, og det gør jeg også lige indtil jeg igen skal prutte og angsten starter forfra....

Håber du kan hjælpe, og undskyld det blev lidt langt.



Gittes svar

Kære Rikke,

Ja, det er angst, primært social angst, du døjer med. Du spørger om jeg har nogle redskaber, som kan hjælpe, og ja, det har jeg,- men det er meget svært at præsentere i kort form i en brevkasse.

Derfor må jeg først og fremmest henvise til det samme som kontaktlæreren: Du bør tage kontakt til en psykolog, psykiater eller psykoterapeut MPF, så du kan få hjælp til at komme videre herfra via et terapi forløb. Det er ikke gjort med et brevkassesvar, der skal mere til. Eventuelt kan du tage kontakt til dem, du tidligere har gået hos, og hvis du ikke ønsker det, så vælg en anden. Lad dig ikke gå på af tidligere dårlige oplevelser, der er så mange forskellige både mennesker og tilgange derude, som har mulighed for at hjælpe dig, og det er ikke meningen, du skal gå med disse symptomer. Og det er ikke noget, man almindligvis kan komme ud af selv.

Du skriver, at du ikke er invalideret af det, men det er jeg ike enig i, når angsten for eksempel forhindrer dig i at fuldføre din uddannelse, så er den om ikke invaliderende, så i hvert fald alt for dominerende i dit liv. Det er et stort problem, når du begynder at bruge det, der hedder ’undgåelsesadfærd’ som fx at du må stoppe sin uddannelse, for at slippe for angsten. For så har angsten fået så meget tag i dig, at den begynder at hindre din frie livsudfoldelse.

Når man een gang har lidt af angst sker der nogle gange det, at problemet popper op igen senere hen, hvis man kommer i en stresset eller presset situation. Det er i min optik et tegn på, at man enten er for stresset eller endnu ikke er nået helt til bunds med problemet og er kommet til bunds tilstrækkeligt med det, der skal til for at angsten ikke griber så kraftigt fat i én.

Tankerne du har, dine skrækfantasier, om at skulle prutte osv. er ikke realistiske, de er ikke ’sandheden’ eller ’virkeligheden’, men frygtsomme katastrofetanker. Det er vigtigt at være opmærksom på. Du kan eventuelt sige til dig selv: ”På en skala fra 1-10, hvor realistisk er det så, at denne tanke sker?” . En anden ting, der er vigtig at være opmærksom på, er at det er godt at eksponere og trodse angsten, dvs. udsætte sig selv for det, man er bange for, det er fakisk en af de bedste kure mod angsten. Således at du gør det, du ville/skulle gøre, på trods af, at du er bange, så vil din hjerne efterhånden lære, at ”der skete ikke noget”. Hvilket du også kan bruge i forhold til graviditets-undersøgelser osv., mind dig selv om, at du har gjort det tidligere med succes og der skete ikke noget – find ressourcerne frem – skriv eventuelt ned på en liste alt det, du har gjort og gennemført, hvor der ikke skete noget.

Måske er der nogen af de redskaber du tidligere forhåbentligt har fået, som du kan tage op igen, har du tænkt over det? Hjernen har nogle gange brug for at arbejde ad mange omgange med samme teknik, før den lærer det, særligt ved angst, fordi det også ofte er ”angsten for angsten” der kommer i spil og der kan være fysiske følelser og fornemmelser forbundet med angsten, som får det til at ’cykle derudaf’.

Du kan finde nogle rigtig gode øvelser i forhold til angst på Psykiatrifondens mentale motionscenter: http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/angst-kampagn e.aspx
Og du kunne også overveje at melde dig til et 8 ugers mindfulnesshold, hvilket også ville være hjælpsomt, i givetfald bør du sikre sig at det er hos en med en sundhedsuddannelse og stor mindfulnesserfaring bag sig.

Held og lykke med det!

Mange hilsener,
Gitte


Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Få gratis eksperthjælp



Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.