Eksperthjælp: Tvangstanker, angst og depression omkring fødslen

Opret bruger, og spring til sidste ulæste indlæg
Opret bruger, og følg denne tråd

2.210 visninger
2 svar
1 synes godt om
29. september 2014

Gitte Sander

Hej jeg er en kvinde på 40 som lever i forhold med en anden kvinde, jeg er for 8 uger siden blevet medmor til tvillingpiger, vi har prøvet på i 8 år, vi var så lykkelige og glædet os så meget. ( har selv 2 store børn på 16-21år)
Men det hele braste altså for mig inden de blev født jeg fik tvangstanker om de grufuldeste ting der med sød og ulykke med børnene, de blev født og tankerne var der jo stadig, og havde 5 ugers barsel. Og det gik jeg tænkte dette bisare noget kan da ikke blive ved i mit hovede??? Men det gjorde de, jeg startede på arb.i 14 dage, der begyndte depressioner/angsten så først at komme, og jeg valgt antideprisiv medicin for 14 dage siden i torsdags. Hvorfor gik jeg ned i det mørkeste hul jeg ikke kunne se op fra og flere tvangstanker, pludselig havde jeg en tvangstange da jeg sad med den ene pige, om jeg kunne gøre hende fortræd seksuelt!! Mit hjerte stoppede en gang og min verden faldt mere sammen...og tanken nåede at vokse lidt,bog jeg blev så bange, gav hende videre til mon kone, og tire ikke sidde eller skift eller kramme dem mere efter det og der har været et par stykker mere af de væmmelige uacceptable tanker og de gør mig bare så meget dybt ondt inden i.. De andre tanker er lige som forsvundet lidt med at de andre har overtaget. De syge tvangstanker hvornår begynder de at forsvinde nu jeg har været på Sertralin Artravis i 17 dage. Har bare så mange ting efter nogle meget hårde nætter uden meget søvn og med mange selvbebrejdelse og anger og tror jeg blir vandvittig.!
Ville sådan set bare høre om disse tanker går over igen og man kommer videre?
På forhånd tak mette



Kære Mette,

Tak for dit spørgsmål. Tilykke med tvillingerne!

Du må ikke bebrejde dig selv, at du har den slags tanker. Tanker er ikke noget, man selv som sådan kan styre, og det er ikke usædvanligt at få tanker, som dine, når man får børn, det er faktisk ret almindeligt. Dog kan det være meget overvældende for een selv, og man kan have personlige årsager i sin egen historie, som gør, at man bliver ekstra overvældet af tankerne og følelserne.

Det kan have betydning for din nuværende situation, hvad du selv har oplevet i din opvækst, og om du har haft tvangstanker eller depression inden du fik børn. Der kan også være faktorer fra din nuværende livssituation, der spiller ind. For eksempel hvordan du har det med din partner, om du er presset arbejdsmæssigt eller økonomisk, om dine håb og drømme for tilværelsen bliver mødt nu osv.
Jeg ved ikke om du har oplevet noget lignende med dine store børn, eller hvordan det var deromkring fødslerne.

Der kan være specifikke forhold i din historie, der gør, at disse tanker dukker op nu. Nogle gange bliver mødre/fædre overvældede af den slags tanker, hvis de når til en livssituation, der svarer til noget de oplevede som barn. Det vil sige, at hvis en mor fx. selv er 3. barn i familien og selv blev seksuelt misbrugt, kan tanker om seksuelt misbrug dukke op, når man selv får 3. barn. Eller det kan være, hvis man har en historie, hvor en lille ny søskende tog al ens mors opmærksomhed eller mor blev syg eller døde, da den lille ny kom. Så kan man blive overvældet af angst og negative tanker. Blot for at nævn nogle eksempler.

Jeg bider også mærke i, at du skriver, at I har forsøgt at få børn i 8 år, og der vil jeg nævne, at det er ikke sjældent, at forældre, der har forsøgt at få børn meget længe, får en alvorlig krise, når barnet/børnene så endelig kommer. Man kan have været under et pres med fertilitetsbehandling osv. og taget sig sammen så så længe, at når det så endelig sker, at barnet/børnene kommer, åbner det op for at hele presset fra alle årene kommer op til overfladen, og man kan blive overvældet af negative følelser, herunder skam over ikke at føle lykke. Og det kan være frygtelig belastende at have negative tanker og følelser i forhold til børnene.
Under alle omstændigheder oplever mange, at det er overvældende at få tvillinger, da det kræver meget og man kan blive fysisk udmattet af opgaverne, ikke få sin nattesøvn, osv. Og her lægger jeg mærke til, at det tog til, da du havde været på arbejde i 14 dage, jeg tænker at det muligvis spiller ind, at du er stresset og presset? I så fald kan du have brug for at sygemelde dig, eventuelt delvis.

For det første vil jeg opfordre dig til at se, om du kan arbejde med at møde tankerne med accept og neutral opmærksomhed. Simpelthen trække vejret med dem og vide, at 'den slags tanker kan man opleve, når man får børn'. Der sker nemlig det, at hvis du bliver bange for tankerne og begynder at tænke negativt om dig selv, fordi du har tankerne, kan din krop reagere med en stressreaktion, som faktisk er med til at sandsynliggøre, at der kommer flere 'vanvittige tanker'. Mindfulnesstræning hos en tilstrækkeligt professionelt erfaren træner vil være godt her, men det skal helst være en med psykoterapeutisk viden og erfaring, som kan følge din træning og hvordan du reagerer tæt.

For det andet er det vigtigt, at du passer og pleje din egen-omsorg godt. Dvs. at du sørger for at få tilstrækkelig nattesøvn og god ernæring, gå lange ture, ikke bliver for presset på arbejde osv. At du søger at komme hen imod en balance.

For det tredje vil jeg gerne gøre dig klart, at selvom tanker og følelser kan være skræmmende, er det ikke det samme som handling og realitet. Du må altså lære dig selv at skelne mellem tanker og adfærd her. Selve det, at du er så opmærksom på disse tanker, er et godt tegn på, at du sansynligvis ikke kommer til at handle på det, du tænker. Og selve det, at man frygter og bekymrer sig for det ene og det andet, er ikke det samme, som at det kommer til at ske.

Det er en mulighed at blive henvist til en dygtig psykiater, som jo er speciallæge og dygtig til at vurdere medicin og måske også tilbyde psykoterapi. Alternativt kan din egen læge måske regulere eller ændre medicinen - den må dog ikke forværre tankerne i din situation. Sideløbende hermed kan du kan opsøge en psykolog eller psykoterapeut for at arbejde mere ned i de forskellige aspekter af din baggrund og nuværende situation og få hjælp til at lære bedre at håndtere dine tanker og følelser på en måde, så det ikke går ud over dit samvær med din kone og børnene. Jeg kunne også anbefale dig at tale med sundhedsplejersken om dette. Du må kort sagt ikke isolere dig med dine vanskeligheder. Måske er der ligefrem et budskab og en positiv udvikling i slipstrømmen af den krise, du oplever lige nu, hvis du går ind og arbejder med det i psykoterapi.

Og ja, det er fuldt ud muligt at komme igennem den krise, du står i nu. Men du må ikke regne med, at tankerne går over af sig selv, eller at det er noget, du selv skal arbejde dig igennem. Du står i en situation, hvor du har brug for god professionel hjælp for at komme videre.

Held og lykke med det!

Mange hilsener,

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

30. september 2014

Met4444

Profilbillede for Met4444
Lys forude
GitteSander skriver:

Hej jeg er en kvinde på 40 som lever i forhold med en anden kvinde, jeg er for 8 uger siden blevet medmor til tvillingpiger, vi har prøvet på i 8 år, vi var så lykkelige og glædet os så meget. ( har selv 2 store børn på 16-21år)
Men det hele braste altså for mig inden de blev født jeg fik tvangstanker om de grufuldeste ting der med sød og ulykke med børnene, de blev født og tankerne var der jo stadig, og havde 5 ugers barsel. Og det gik jeg tænkte dette bisare noget kan da ikke blive ved i mit hovede??? Men det gjorde de, jeg startede på arb.i 14 dage, der begyndte depressioner/angsten så først at komme, og jeg valgt antideprisiv medicin for 14 dage siden i torsdags. Hvorfor gik jeg ned i det mørkeste hul jeg ikke kunne se op fra og flere tvangstanker, pludselig havde jeg en tvangstange da jeg sad med den ene pige, om jeg kunne gøre hende fortræd seksuelt!! Mit hjerte stoppede en gang og min verden faldt mere sammen...og tanken nåede at vokse lidt,bog jeg blev så bange, gav hende videre til mon kone, og tire ikke sidde eller skift eller kramme dem mere efter det og der har været et par stykker mere af de væmmelige uacceptable tanker og de gør mig bare så meget dybt ondt inden i.. De andre tanker er lige som forsvundet lidt med at de andre har overtaget. De syge tvangstanker hvornår begynder de at forsvinde nu jeg har været på Sertralin Artravis i 17 dage. Har bare så mange ting efter nogle meget hårde nætter uden meget søvn og med mange selvbebrejdelse og anger og tror jeg blir vandvittig.!
Ville sådan set bare høre om disse tanker går over igen og man kommer videre?
På forhånd tak mette



Kære Mette,

Tak for dit spørgsmål. Tilykke med tvillingerne!

Du må ikke bebrejde dig selv, at du har den slags tanker. Tanker er ikke noget, man selv som sådan kan styre, og det er ikke usædvanligt at få tanker, som dine, når man får børn, det er faktisk ret almindeligt. Dog kan det være meget overvældende for een selv, og man kan have personlige årsager i sin egen historie, som gør, at man bliver ekstra overvældet af tankerne og følelserne.

Det kan have betydning for din nuværende situation, hvad du selv har oplevet i din opvækst, og om du har haft tvangstanker eller depression inden du fik børn. Der kan også være faktorer fra din nuværende livssituation, der spiller ind. For eksempel hvordan du har det med din partner, om du er presset arbejdsmæssigt eller økonomisk, om dine håb og drømme for tilværelsen bliver mødt nu osv.
Jeg ved ikke om du har oplevet noget lignende med dine store børn, eller hvordan det var deromkring fødslerne.

Der kan være specifikke forhold i din historie, der gør, at disse tanker dukker op nu. Nogle gange bliver mødre/fædre overvældede af den slags tanker, hvis de når til en livssituation, der svarer til noget de oplevede som barn. Det vil sige, at hvis en mor fx. selv er 3. barn i familien og selv blev seksuelt misbrugt, kan tanker om seksuelt misbrug dukke op, når man selv får 3. barn. Eller det kan være, hvis man har en historie, hvor en lille ny søskende tog al ens mors opmærksomhed eller mor blev syg eller døde, da den lille ny kom. Så kan man blive overvældet af angst og negative tanker. Blot for at nævn nogle eksempler.

Jeg bider også mærke i, at du skriver, at I har forsøgt at få børn i 8 år, og der vil jeg nævne, at det er ikke sjældent, at forældre, der har forsøgt at få børn meget længe, får en alvorlig krise, når barnet/børnene så endelig kommer. Man kan have været under et pres med fertilitetsbehandling osv. og taget sig sammen så så længe, at når det så endelig sker, at barnet/børnene kommer, åbner det op for at hele presset fra alle årene kommer op til overfladen, og man kan blive overvældet af negative følelser, herunder skam over ikke at føle lykke. Og det kan være frygtelig belastende at have negative tanker og følelser i forhold til børnene.
Under alle omstændigheder oplever mange, at det er overvældende at få tvillinger, da det kræver meget og man kan blive fysisk udmattet af opgaverne, ikke få sin nattesøvn, osv. Og her lægger jeg mærke til, at det tog til, da du havde været på arbejde i 14 dage, jeg tænker at det muligvis spiller ind, at du er stresset og presset? I så fald kan du have brug for at sygemelde dig, eventuelt delvis.

For det første vil jeg opfordre dig til at se, om du kan arbejde med at møde tankerne med accept og neutral opmærksomhed. Simpelthen trække vejret med dem og vide, at 'den slags tanker kan man opleve, når man får børn'. Der sker nemlig det, at hvis du bliver bange for tankerne og begynder at tænke negativt om dig selv, fordi du har tankerne, kan din krop reagere med en stressreaktion, som faktisk er med til at sandsynliggøre, at der kommer flere 'vanvittige tanker'. Mindfulnesstræning hos en tilstrækkeligt professionelt erfaren træner vil være godt her, men det skal helst være en med psykoterapeutisk viden og erfaring, som kan følge din træning og hvordan du reagerer tæt.

For det andet er det vigtigt, at du passer og pleje din egen-omsorg godt. Dvs. at du sørger for at få tilstrækkelig nattesøvn og god ernæring, gå lange ture, ikke bliver for presset på arbejde osv. At du søger at komme hen imod en balance.

For det tredje vil jeg gerne gøre dig klart, at selvom tanker og følelser kan være skræmmende, er det ikke det samme som handling og realitet. Du må altså lære dig selv at skelne mellem tanker og adfærd her. Selve det, at du er så opmærksom på disse tanker, er et godt tegn på, at du sansynligvis ikke kommer til at handle på det, du tænker. Og selve det, at man frygter og bekymrer sig for det ene og det andet, er ikke det samme, som at det kommer til at ske.

Det er en mulighed at blive henvist til en dygtig psykiater, som jo er speciallæge og dygtig til at vurdere medicin og måske også tilbyde psykoterapi. Alternativt kan din egen læge måske regulere eller ændre medicinen - den må dog ikke forværre tankerne i din situation. Sideløbende hermed kan du kan opsøge en psykolog eller psykoterapeut for at arbejde mere ned i de forskellige aspekter af din baggrund og nuværende situation og få hjælp til at lære bedre at håndtere dine tanker og følelser på en måde, så det ikke går ud over dit samvær med din kone og børnene. Jeg kunne også anbefale dig at tale med sundhedsplejersken om dette. Du må kort sagt ikke isolere dig med dine vanskeligheder. Måske er der ligefrem et budskab og en positiv udvikling i slipstrømmen af den krise, du oplever lige nu, hvis du går ind og arbejder med det i psykoterapi.

Og ja, det er fuldt ud muligt at komme igennem den krise, du står i nu. Men du må ikke regne med, at tankerne går over af sig selv, eller at det er noget, du selv skal arbejde dig igennem. Du står i en situation, hvor du har brug for god professionel hjælp for at komme videre.

Held og lykke med det!

Mange hilsener,

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk



Hej 

Jeg takker mange gange for det hjælpende svar, men puha det er hårdt.

Jeg er sygmeldt på 3 uge da sertralin gav mig meget trælse bivirkninger som jeg stadig har, og venter på bedring nu.. Da nætterne er meget hårde.! Kan det passe at man ik sover meget i løbet af natten? Og ja jeg havde en mindre dreprission med min søn, også med lidt tvangstanker men fortalte det ik til nogen, så det gav bagslag nu, samt min barndom har været trist. Med mor der drak og far der var utro. Jeg er begyndt at grave i det. Og det er utroligt hårdt.!!

Har nok sovet 3 timer og har uro i hele kroppen nu.

Tak for at jeg ik er den eneste med det forfærdelige tanker, og prøver at skele sandt fra sygt!! Så jeg ik blir sindsyg. Og skyldføelse er der meget af(

Vh mette 

Anmeld

6. oktober 2014

GitteSander

Profilbillede for GitteSander
Met4444 skriver:



Hej 

Jeg takker mange gange for det hjælpende svar, men puha det er hårdt.

Jeg er sygmeldt på 3 uge da sertralin gav mig meget trælse bivirkninger som jeg stadig har, og venter på bedring nu.. Da nætterne er meget hårde.! Kan det passe at man ik sover meget i løbet af natten? Og ja jeg havde en mindre dreprission med min søn, også med lidt tvangstanker men fortalte det ik til nogen, så det gav bagslag nu, samt min barndom har været trist. Med mor der drak og far der var utro. Jeg er begyndt at grave i det. Og det er utroligt hårdt.!!

Har nok sovet 3 timer og har uro i hele kroppen nu.

Tak for at jeg ik er den eneste med det forfærdelige tanker, og prøver at skele sandt fra sygt!! Så jeg ik blir sindsyg. Og skyldføelse er der meget af(

Vh mette 



Kære Mette,

Jeg ser desværre først dit brev nu. Jeg håber, at du har været ved lægen og fortalt præcis, hvordan du har det. Jeg synes du skal bede om at blive henvist til en psykiater. Nu ved jeg ikke, hvor du bor, men hvis der er ventetid, kan du akut henvises til en dygtig psykolog også.

Da det lyder til, at du har det meget dårligt, skal du også vide, at du kan altid henvende dig akut på psykiatrisk skadestue, hvis du synes, at det tilter helt for dig.

Mange hilsener,

Gitte

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Få gratis eksperthjælp



Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.