Hej..
for længe siden fik min kæreste endelig lov at have ferie i uge 30 af hans chef. Jeg blev rigtig glad for der har min datter og jeg ferie.. Jeg har ikke haft forventninger til at vi skulle på ferie eller noget, bare det at være sammen den uge som en lille familie.
Men i tirsdags skriver han så hvad jeg har tænkt mig med ferie. For han siger vi ikke har råd og at han er blevet spurgt af hans venner om han vil med dem på ferie i sommerhus.
Jeg siger så at vi jo ikke behøver tage på ferie men endags ture eller sådan noget som ikke koster det vilde.
Men han gad satme ikke sove i den her by hvor hans arbejde var i baghaven.. Men jeg siger så at det jo er det vi har råd til. Men han vil hellere lade min datter og jeg blive her og så selv tage i sommerhus med hans venner og der er jeg selvfølgelig ikke inviteret.. Nu er jeg kommet der til jeg bare gir efter og siger at han bare kan tage afsted for han fatter åbenbart ikke mit behov om at jeg gerne han skal være sammen med os
så må mig og min datter bare blive her og selv tage på små ture. Føles sku som om jeg stadig er alene mor :-( kæresten og jeg har været sammen i 1 år.
er det forkert af mig at være skuffet?
Anmeld