"Efter flytning, forskellige reaktioner hos småbarn. "
Kære Lisbeth
På forhånd vil jeg gerne undskylde den lange mail, men det er svært at gøre det kort. Jeg skriver til dig, fordi jeg oplever, at vi herhjemme har nogle forskellige situationer, vi har svært ved at håndtere. Jeg vil så gerne være en rolig, rummelig mor (med overblik og ro tli at rumme min søn), men i hverdagen bliver det tit og ofte udfordret (det er svært, når man er følelsesmæssigt involveret, og det er ens eget kød og blod, som spejler en, med alle de 'blinde vinkler', man kan have!!), og da vi alle her i familien har lidt af et temperament, kan det ind imellem være svært at bevare den ro.
Lidt om os og vores situation:
Vi er flyttet for nylig, og vores søn er i den forbindelse skiftet til en ny vuggestue (som i øvrigt virker rigtig god). Dertil skal det nævnes, at jeg på grund af forskellige, 'ydre' faktorer er en anelse presset i øjeblikket. På grund af disse ting, som har presset hhv. os og mig gennem noget tid, er tonen mellem min mand og jeg ikke altid lige god herhjemme, og det fornemmer vores søn jo med det samme (vi kan vrisse/ snerre af hinanden, vi får hurtigt antændt den andens lunte, og der bliver i øjeblikket ganske jævnligt dårlig stemning mellem os).
Om vores udfordringer:
1) Vores søn er en meget følsom og meget kærlig lille fyr, men har samtidig (er min tolkning) reageret på alt det nye med at slå (nok også fordi hans sprog ikke er så udviklet endnu). Jeg går dagligt rundt med en usikkerhed omkring, om vi nu også gør det hele med ham godt nok, og jeg har dårlig samvittighed over ikke altid at være lige god til at være nærværende over for ham pt. (og det kan han jo selvfølgelig OGSÅ mærke).
2) Derudover har vi, siden vi flyttede, haft svært ved at putte ham om aftenen (nogle aftener går det fint, andre er det rigtig hårdt) - han har haft nogle grådanfald, hvor vi ikke kan trøste ham, og han skriger og får ligesom kørt sig selv HELT ud. Og det, synes jeg, er rigtig ubehageligt. Enten er det ved selve putningen, eller det kan være, når han vågner efter en til to timer af en drøm. Så vil han ikke i seng igen, bliver ulykkelig, giver udtryk for han vil ind i stuen/ ud i køkkenet, og vi tjekker så, om han er sulten, og det hele bliver noget rod, hvor han dybest set bare er træt, tror vi. Han vil ikke ligge sammen med mig og falde i søvn, og han vil heller ikke være i sin seng. Jeg synes, det er enormt svært, at han 'afviser' mig, og at jeg ikke kan trøste ham med nærhed. Vi oplever, at det eneste, som faktisk lader til at virke, er, at vi temmelig bestemt siger til ham, at nu skal han falde til ro og sove (fordi det virker som om, han får kørt sig selv ud et sted, hvor han ikke kan 'hente sig selv hjem' igen, og det kan vi heller ikke med rolige ord og kærtegn; han bliver bare vred og skubber os væk). Hvordan søren finder vi en bedre løsning, hvor vi ikke irettesætter ham, når han nu ikke vil trøstes/ have nærhed? Det hjælper heller ikke at tilbyde ham mad og vand.
3) Jeg oplever, at både min mand og jeg har svært ved netop det, som er så vigtigt: At rumme vores søns følelser når han er vred (hvilket især er i ovenstående situation). Både min mand og jeg er udfordrede på den front. Vi vil så gerne, men i hverdagen, når alle er trætte, er det bare svært. Vi øver os i at italesætte, når han er frustreret ('jeg kan se, du er ked af det/ vred'), men ofte oplever jeg selv, at det virker lidt 'opstillet', når jeg forsøger, og at vi ofte har svært ved at 'overdøve' ham med sådanne ord, når han er rigtig vred og larmer/ skælder ud/ græder, og at hele situationen bare ender med at blive kørt op.
4) Jeg har gennem lang tid oplevet, at det er lidt svært at have gæster. Vores søn reagerer ofte (ikke hver gang dog!) med at larme meget, kræve opmærksomhed mv. Og han er jo kun et lille barn, så selvfølgelig skal han have opmærksomhed og nærvær, også når der er gæster, men tit føler jeg mig meget 'fanget' mellem at være nærværende over for hhv. ham og gæsterne, og så snart jeg ikke er nærværende over for ham, reagerer han med larm/ utilfredshedslyde mv. Er det normalt, eller?
Jeg vil lige slutte af med at fortælle, at vi begge hver eneste dag viser vores søn, hvor meget vi elsker ham, at vi giver ham kyssere, krammere, fortæller ham vi elsker ham, leger med ham, griner med ham og i det hele taget elsker ham overalt på jorden og vil ham alt det bedste!!! Og at vi som forældre, lige så meget temperament vi har, også stadig formår at vise hinanden kærlighed, nærhed og varme (tror bare vi er temmelig udtryksfulde). Og at vores søn generelt er en glad og nysgerrig dreng, som er god til at sige fra og samtidig er meget kærlig og humoristisk, samt at han (oplever jeg) er god til at søge øjenkontakt og være 'til stede' og kommunikere kærligt og humoristisk med andre børn - han har så bare på det sidste også langet meget ud efter andre børn og ligesom, fornemmer jeg, ikke rigtigt kunnet rumme, de også er der (i vuggestuen, mødregruppen etc), blandet med at han måske 
ikke helt ved, hvordan han skal søge kontakt til dem. Blot for at forsøge at give dig et lidt mere dækkende billede af, hvem 'vi er', ud over konflikterne/ udfordringerne.
De bedste hilsener og på forhånd tak
En mor
Lisbeths svar
Hej Mor !
Det lyder som om det hele er lidt tungt i øjeblikket, på flere fronter og jeres lille dreng reagerer på måder som i har svært ved at rumme.
At flytte er en stor stress faktor både for voksne og børn. det tager tid inden der bliver fred og harmoni i de nye omgivelser også selvom flytningen er til et sted, der skulle være endnu bedre.
Udover flytningen fortæller du ,at du er presset af andre ting, det påvirker jeres parforhold og samtidig også jeres barn. Din mand er sikkert også presset, siden I begge to snerrer og hurtig får skabt en dårlig stemning.
Jeres lille søn reagerer og det er helt normalt. han mærker som du selv siger, jeres ubalancer, bliver utryg og ubevidst forsøger han at finde ud af om der stadig er den trygge ramme, som han har så meget brug for.
Jeg vil råde jer to til at få en god snak om hvilke ting der presser jer , både gensidigt og hver for sig. få åbnet op og find ud af hvordan I begge og hver for sig kan løse problemerne. Det kan være der skal hjælp til . det ved I bedst selv.
Husk at give hinanden fuld taletid uden afbrydelser, inden den andens tur.
Når problemkernen er fundet, kan i lægge en konstruktiv plan for hvordan I skal løse det , prioriter gerne så det er overskueligt.
Det er jer to det her handler om, ikke så meget jeres søn.. Når i får styr på jeres problemer, handler og retter op, vil det give fred og harmoni i hjemmet.
At blive forældre er ofte en svær ting, usikkerheden kommer, og nu hvor han er blevet større er der andre ting at forholde sig til. Sørge for han base er lille og tryg, at der er rutiner som han kan genkende, at ting er forudsigelige, at mor og far reagerer som de skal, nemlig rummer ham uden selv at overtage følelsen af afmagt og frustration.
Det kan i sikkert når i har overskud, det er i den travle hverdag det kniber.
Vær lidt kreative, er der nogen ting der kan ændres så der bliver lidt mere luft til jer og ham. er der nogen bedsteforældre i kan trække på til en fast ugentlig bedstedag? Evt en barnepigehenter, der kan have ham nogle timer.
Selvfølgelig kan børn klare temperament, at råbe er ikke en god ide, det giver utryghed, og børn lukker ørerne.
En lille hjælper er at tælle til 10 , trække vejret dybt inden du åbner munden.
Læs ham og giv små korte beskeder, hvor du klart viser ham, jeger din mor, det er mig der bestemmer. han må gerne blive sur, gal, hidsig ked af det eller andet, det skal du kunne rumme. roligt og sikkert siger du. det er i orden , bliv sur , eller hvad han nu bliver, alligevel skal du i seng , have børstet tænder eller hvad han nu skal, Vis sikkerhed så han ikke behøver tvivle på om du har styr på det.
Han slår når han er presset. Tag hans hånd og vis ham, det er ikke ok at slå. snak med vuggestuen om. hvordan de hjælper ham til at lade være med at slå.
Når i putter er det en rigtig god ide at gøre som i plejer, det samme hver aften, uden de store forklaringer, kærlige , forudsigelige og regelmæssigt. græder han så bliv der, uden snak, læg en tung hånd på hans mave og sæt evt lidt beroligende musik på. der er flere for små børn, som giver ro.
Han skal vide at i er der uanset hvordan han reagerer, og uden for megen snak.
Bliv der indtil han overgiver sig, så det bliver trygt at falde i søvn i den nye bolig.
At have små børn og gæster er en udfordring . Det kræver at ens gæster kan lide børn og også gerne vil snakke med dem, ellers er det svært at være vært. Det skal være hyggeligt for alle også for børnene.
Ingen kan lide ikke at blive set og hørt, heller ikke små børn. De lidt større børn kan gå fra bordet og lave noget for sig selv. Den alder har jeres ikke.
Han lyder som en helt igennem sund og rask dreng der reagerer som han skal. At vide han er elsket er en meget vigtig ting , og det er ikke kun ordene, men også adfærden der gælder.
Derfor håber jeg i to får klaret hvad i skal så I alle får den fred og harmoni I trænger så meget til.
Rigtig meget held og lykke med det hele. ønsker jer en god sommer.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Vil du have noget uddybet skriver du bare igen.
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
