Eksperthjælp: 4 år og 9 måneder, laver i bukserne, efter at blefri tid.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.030 visninger
0 svar
1 synes godt om
1. maj 2014

Lisbeth Jess

"4 år og 9 måneder, laver i bukserne, efter at blefri tid."

Hej Lisbeth

Vi har en søn på 4 år og 9 måneder. Han har været renlig siden sidste sommer, men har nu i en periode på en 4-6 måneder lavet i bukserne. Det er som regel når han er optaget af leg, så vi opfordrer og hjælper ham med at huske at gå på toilettet og lave. han har ikke problemer med at gå på toilettet og tisse. Når vi tager ham med på toilettet sidder han et stykke tid, og siger så at han ikke kan lave noget. Men ofte kommer han efter 15-30 min og har lavet stort i bukserne. Vi har prøvet at ignorere det, skælde ud, og selvfølgelig rose ham når det lykkedes ham at nå det i tide. Hvad kan man gøre for at få ham til at forstå at når han kan mærke han skal på toilet, så skal han gå med det samme, og ikke blive ved med at lege, og at legen også vil være der når han kommer tilbage? Han vil rigtig gerne hjem til sine venner og lege uden mor og far, men syntes jo heller ikke at det er fair overfor de andre forældre at sende ham afsted når vi ved at han ikke kan slippe legen og gå på toilet. Håber at du har et rigtig godt råd.



Lisbeths svar

Hej !

klart du /I er frustrerede .Det er ikke sjovt at lave i bukserne når man først har smidt bleen.
Der kan være flere grunde til at der går 15 minutter fra han mærker trangen til det kommer ud.

Hvordan er hans afføring, og hvor mange gange om dagen kommer den. Her mener jeg konsistens form og farve.

Han kan nemlig være forstoppet i tarmen længere oppe. og det tager tid at glide uden om en knold.
Han kan have en lille rift i endetarmen, så han ikke tør give slip når afføringen presser på.

Det er din læge du skal snakke med det her om.

Indtil da kan I selv gøre en del. Lad ham starte sin morgen med et glas vand. Giv ham et par udblødte svesker. Fortæl ham det er for at hjælpe hans mave. Efter morgenmaden lad ham hoppe lidt rundt. op og ned af enten et par trapper, en skammel eller lign.

Han kan lægge sig på gulvet og cykle med benene, så presser han på sine tarme.

Så er det Wc tid, en bog med og lad ham sidde det kvarter det måske tager førend det kommer.
Han skal have rumpen godt tilbage og benene på en skammel så han får den bedste stilling.

Kommer der ikke noget i første omgang. Ny hoppen rundt, og igen på Wc. Lad ham være med og fortælle,hvornår han tror,han kan igen

Tegn og fortæl om det S tyktarmen bøjer sig i til slut inden afføringen kommer ud i endetarmen. der er gode bøger om kroppen på biblioteket...Jo mere han forstår jo mere kan han hjælpe med..

I børnehaven må du bede om hjælp til toiletbesøg, incl en bog. Efter de har spist.
Forklar dem , han skal have et kvarter efter maden. Han kan jo godt klare at sidde uden en voksen. der er evt en ven der kan være med og heppe.
Samtidig kan du spørge ind til hans trivsel, om de kan byde ind med noget, Går han og ruger over noget, leger han, er han med i flokken ?

Kroppen kan være et tema i børnehaven, om hvordan man skal huske at drikke meget vand, spise grønt og hvad der ellers skal til. Jo mere åbenhed jo bedre..

Om aftenen er det samme fremgangsmåde, . jeg ved godt det tager tid alligvel gir det bonus. ret så hurtigt.

Der er mange børn, der har problemer som du beskriver. derfor er det så vigtigt at få gode toiletvaner indøvet også inden skolen.

Selvfølgelig skal han hjem til vennerne :Når du fortæller forældrene om problemet så er jeg sikker på de vil hjælpe ham og lade ham sidde den tid han behøver. Giv ham et sejt æggeur han kan sætte.

Og så godt med skiftetøj med, hvis det alligevel går galt
Hvis det er venner fra børnehaven så ved de jo allerede han . af og til har uheld.

Er han blevet storebror, er der sket noget i familien. tab, sygdom eller?

De overvejelser er også vigtige at have med.

Det blev en lang historie. Håber du kan blive inspireret, skriv igen hvis du har behov for mere svar.

Til sidst. og det ved I. skældud hjælper ikke , brug humoren.

Held og lykke med projektet og med ham.

Varme hilsner

Lisbeth Jess






Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.